Tid til skolevalg: Hård kamp om populære skoler i København

I København er konkurrencen blandt forældre om at få deres barn i den bedste skole taget til. Skoler med dårligt ry arbejder flere år på at slippe af med det, populære skoler bliver kimet ned, ejendomsmæglere sælger huse alene fordi de ligger i et godt skoledistrikt, og mistanken om proforma-adresser lurer.

ARKIVFOTO. Der er stor forskel på, hvilke folkeskoler i København, forældre vil have deres barn til at gå på. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I København er kampen om at få sit barn ind i det absolut bedste klasseværelse på den absolut bedste folkeskole intensiveret, og storbyens forældre opsøger flere skoler før indskrivning frem for blot at vælge den lokale distriktsskole.

Søndag er der frist for at skrive sit barn ind i en københavnsk skole, og et notat om søgningsmønster til folkeskoler i Københavns Kommune viser, at der er meget stor forskel på skolernes popularitet.

Mens tæt på samtlige familier, der tilhører eksempelvis Skolen ved Sundet på Amager og Hanssted Skole i Valby vælger at indskrive deres barn på skolen, er der flere skoler, hvor kun fire ud af ti familier vælger at lade deres barn starte i distriktet. Resten prøver i stedet lykken på en anden folkeskole i byen eller en privatskole.

I Københavner-afdelingen af foreningen Skole & Forældre fortæller formand Jens Thorsen, at skolevalg er en sag, der virkelig fylder blandt især ressourcestærke forældre:

»Jeg har hørt om folk, der får proforma-adresser i de populære skoledistrikter. Mange skriver også børnene op til privatskole lige fra fødslen for at være helt sikre på et alternativ. Men vi opfordrer altid forældrene til at gå sammen med naboer og i fællesskab melde børnene til den lokale skole«.

Han mener, at udviklingen er uheldig, fordi der bliver skabt en polarisering blandt skolerne.

»Der er desværre meget stor forskel på skolerne i København. Det er ikke en rimelig situation for forældrene i København, for skolerne burde være lige gode,« siger Jens Thorsen.

På Østerbro ligger Heibergskolen, og her oplever skoleleder Peter Stennicke, at forældre stiller høje krav til skolen forud for det endelige valg.

»Der er sket meget i forhold til, at forældre virkelig overvejer, hvilken skole deres barn skal i. Man shopper skole, ligesom man sammenligner de private skoler. Vi har mødt forældre, der har været rundt til fire andre åbent hus arrangementer. De kommer med en liste med spørgsmål og går op i, hvilket ry skolen har. Da jeg var skoleleder ude i det sjællandske, oplevede jeg det ikke på samme måde. Der valgte forældrene bare den skole, der lå i nærheden. Her i København skal man virkelig aktivt arbejde med sin profil,« siger han.

Hanssted Skole i Valby er én af Københavns Kommunes mest populære folkeskoler, og flere end ni ud af ti børn, som hører til Hanssted Skoles distrikt, er også elever på skolen.

Det betyder, at der stort set ikke er plads til børn udefra. Alligevel forsøger forældrene sig.

»De ringer og spørger, hvordan de kommer ind, og så må jeg sige, at den eneste mulighed er at prøve at ønske og se, om der bliver plads. Det kan godt være frustrerende for nogle forældre, at pladsen er, som den er, men vi kan jo ikke trylle. Nogle forældre er meget interesserede og ringer flere gange for at spørge, om nogen er gået ud, og vi oplever også, at nogle ringer igen i de større klasser for at høre, om der er blevet plads. Andre ringer ofte for at høre, hvordan det nu ser ud i den specifikke fjerde klasse, man håber at få sit barn ind i,« siger skoleleder Kåre Landgren.

Han oplever en tendens til, at forældre stirrer sig blind på skoler med et godt ry i stedet for i første omgang at besøge ens egen grunddistriktsskole og få en snak med stedets skoleleder.

»Mange forældre har hørt rygter om, hvor velfungerende tingene eksempelvis er hos os, men i mange tilfælde er det jo lige så godt på grunddistriktsskolen. Det handler meget om ry og status, og hvad områdets andre forældre siger, men fordi man har hørt om noget, der engang var skidt, er det ikke sikkert, at det længere er sådan. Forældre i dag er meget hurtige til at vælge fra i stedet for at se nærmere på det tilbud, man tilhører,« siger Kåre Landgren.

Københavns mest populære folkeskole, Skolen ved Sundet på Amager, er én af de skoler, hvor ejendomsmæglere reklamerer med skolen i salgsopstillinger.

Her oplever man, at skolens renommé hvert år fylder klasseværelserne op af sig selv, og skolen ser sig efterhånden nødsaget til at etablere et fjerde spor for overhovedet at få plads til de børn, der har retskrav på at komme ind på skolen.

Det fik sidste år Skolen ved Sundets skolebestyrelse til at debattere, om nogle forældre snød sig ind ved at lave en midlertidig proformaflytning.

»Kommunen reducerede faktisk vores grunddistrikts størrelse, og alligevel steg vores søgetal, og det fik vores skolebestyrelse til at spørge: Kan det skyldes, at folk er skrevet op uden at bo her rigtigt? Til det må jeg sige, at ja, det kan sagtens være, men som skole har vi overhovedet ingen mulighed for at tjekke det,« siger skoleleder Niels Hannibal, som intet foretager sig for at profilere Skolen ved Sundet:

»Et godt ry betyder det hele for københavnske folkeskoler, og vi hører, at det er det, forældre bruger til at vælge. Vi reklamerer ikke for os selv, så det må være et rygte i Netto eller vaskekælderen, der spredes«.

Førhen prioriterede forældre skoler med et højt fagligt niveau. Nu er en skoles gode ry i høj grad også knyttet til de fysiske rammer, lyder det fra Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef ved professionshøjskolen VIA University College.

»I dag går man også efter skoler med mindre klasser og mere rolige rammer. Derudover betyder andelen af to-sprogede elever i en skole stadig meget. Når skoler rammer omkring de 40 procent, begynder de ressourcestærke elever at sive fra. Derfra begynder det faglige niveau at falde, og det betyder altså noget for populariteten,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Han mener ikke, at det altid er lige logisk, hvad der gør, at en skole får et dårligere ry end en anden, eller hvorfor forældre prioriterer netop én skole over naboskolen.

»Man kan forsøge at ændre på skoledistrikter for at sprede koncentrationen af de to-sprogede elever. Rører man ved det, rører man dog samtidig ved en potentiel forældre-modstand. Skoler kan forsøge at ændre navn, oprette nye linjer og styrke profilen, men det er simpelthen ekstremt svært for skoler at slippe af med et dårligt ry, fordi det spredes blandt forældrene, og der opstår historier,« siger Andreas Rasch-Christensen.