Thomas Senderovitz stopper øjeblikkeligt i Lægemiddelstyrelsen
Med øjeblikkelig virkning stopper en af de mest fremtrædende myndighedspersoner under coronakrisen. Det er Thomas Senderovitz, der ifølge en pressemeddelelse har fået nyt job.

Med øjeblikkelig virkning stopper en af de mest fremtrædende myndighedspersoner under coronakrisen. Det er Thomas Senderovitz, der ifølge en pressemeddelelse har fået nyt job.

Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz, fratræder sin stilling, skriver styrelsen i en pressemeddelelse.
Det sker, da direktøren har fået nyt job i lægemiddelindustrien.
Senderovitz har valgt at sige op til fordel for jobbet som Senior Vice President i Novo Nordisk med ansvar for Data Science. Da der er tale om et job i lægemiddelindustrien, har Thomas Senderovitz sidste arbejdsdag i Lægemiddelstyrelsen i dag.
Thomas Senderovitz har spillet en central rolle blandt flere andre myndighedspersoner under coronakrisen, og har ofte ved pressemøder udlagt udsigterne til coronavaccinerne.
Senderovitz har været direktør i Lægemiddelstyrelsen siden 2016, og Mette Aaboe Hansen konstitueres som direktør indtil videre, skriver styrelsen i pressemeddelelsen.
På Twitter skriver Senderovitz, at han i dag har sidste arbejdsdag for Lægemiddelstyrelsen.
Artiklen opdateres …