Kulturlivet har i disse år et nærmest benhårdt fokus på at få fat i de unge. Ikke mindst, fordi alle undersøgelser tegner et billede af den klassiske kulturbruger som en kvinde over 50. Men flere og flere teatre går i den stik modsatte retning. De laver forestillinger, der er rettet mod et publikum i den anden ende af livet, nemlig de mange mennesker, der bor på et plejehjem.

Teater V i Valby har siden 2012 tilbudt forestillinger, der er lavet til at blive spillet på plejehjem og ældrecentre. Historierne er bygget op om kendte musiknumre fra 1940erne og 1950erne.

»Det er musikken fra beboernes barndom og ungdom, for man ved, at musik er med til at åbne for hukommelse og minder. Forhåbentlig får det beboerne til at tænke tilbage på deres liv og på de minder, de har, når de for eksempel ser vores forestilling om, hvordan det var at holde jul i 1940erne. De genkender i hvert fald julesangene i forestillingen. Og synger med på dem,« siger teaterleder Pelle Koppel fra Teater V.

Her har man for nylig fået iværksat et samarbejde mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsudvalget i Københavns Kommune, så forestillingerne kan komme ud til flest mulige plejehjem. Også for Pelle Nordhøj Kann, der er kunstnerisk leder på Teatergrad og instruktør på demensforestillingen »Husker du?« har det handlet om at give en ikke højt prioriteret mål-gruppe i dansk kulturliv en kunstnerisk oplevelse:

»Dansk teater har meget stort fokus på bundlinjen og på det købedygtige publikum. Men de, der bor på plejehjem, var det publikum for fem-seks år siden. De har været store kulturbærere, de har betalt deres skat i alle årene, derfor skal de også have meningsfulde kulturtilbud nu, hvor de ikke selv kan opsøge dem. Og jeg mener, de skal stimuleres som alle andre kulturbrugere. Det er uværdigt hvis det bliver ren underholdning og Morten Korch alt sammen. De skal mødes på samme måde som man møder andre kulturbrugere, siger Pelle Nordhøj Kann.

Giver livsglæde

Hovedparten af det publikum, Teater V og Teatergrad spiller for på plejehjemmene, er mennesker med en demensdiagnose. I Alzheimerforeningen er udgangspunktet, at man skal leve livet med demens - man skal ikke tro, at alt er forbi, fordi man har fået diagnosen. Derfor er det vigtigt, at der er kulturtilbud til de ældre og til beboerne på plejehjem, mener Ane Eckermann, der er demensfaglig projektkoordinator i foreningen.

»Man skal prøve at bevare de kulturelle vaner, man har haft, også når man får en demenssygdom. Man skal ikke droppe alt det, der har været en del af én, og det giver noget at få kulturelle oplevelser sammen med for eksempel sine pårørende. Man får en dialog bagefter, måske den ikke bliver så dybdegående, men det at have nogle fælles oplevelser at tale om, giver en anden form for dialog.”

»Selv om man er ramt af en demenssygdom, kan man blive både berørt og inspireret af at få kulturelle oplevelser. Vi har for eksempel oplevet, hvordan der ser noget med personer med demens, når demaler. Det vækker nogle følelser i dem og giver dem livsglæde,« fortæller Ane Eckermann.

Til gengæld er man nødt til at trægge nogle andre kunstneriske valg, når man at gøre med en målgruppe, hvor en del vil være ramt af demens.

»Vi har som teater ikke en chance for at styre forestillingen, derfor har vi tænkt publikum som medspillere,« siger Pelle Nordhøj Kann.

»Hvis de pludselig ikke gider lege med mere, så siger de fra.«