Sverige retter skarp kritik af kommende prestigeprojekt ud for København

Et høringssvar fra den svenske region Skåne udtrykker bekymring over den planlagte ø Lynetteholmen ud for København. Vurderingen lyder, at øen kan være til skade for havbunden i området.

Området, hvor fremtidens Lynetteholm skal opføres. Behovet for at inddrage området til byudvikling kan »dårligt begrunde et indgreb, som permanent gør krav på 280 hektar havområde«, står der i et høringssvar fra Skåne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Den stort anlagte kunstige ø Lynetteholmen ud for København mellem Nordhavn og Refshaleøen er blevet omtalt som udtryk for »det københavnske mirakel«. Men på den anden side af Øresund ser projektet mindre mirakuløst ud. Det skriver Politiken.

Den svenske region Skåne län i Sydsverige retter i et høringssvar kritik af Lynetteholmen, da de skadelige konsekvenser ved øen ikke står mål med gevinsterne.

»Behovet for at inddrage området til byudvikling er meget uklar og kan dårligt begrunde et indgreb, som permanent gør krav på 280 hektar havområde, som går tabt for evigt,« står der i høringssvaret ifølge Politiken.

Den svenske region er bekymret for, at strømforholdene i Øresund vil blive påvirket, når man etablerer den nye ø, og at den kan påvirke havbundsmiljøet omkring halvøen Falsterbo syd for Malmø.

Lynetteholm blev præsenteret i 2018 af daværende overborgmester Frank Jensen (S) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Siden er der kommet flere oplysninger, revisioner og udvidelser af planen for den kunstige ø. I august 2019 blev den flyttet omkring 250 meter længere mod øst ud i Øresund af hensyn til den kunstige ø Trekroner og havmiljøet omkring den.

Daværende overborgmester i København Frank Jensen (S) har ofte talt om Lynetteholmen som en københavnsk vækstmotor, der både vil skabe job og boliger til i omegnen af 35.000 mennesker. Det er en fortræffelig idé, som vil agere som »forsvar for det København, vi kender«, sagde han.

Området omkring den kommende ø er udpeget som et såkaldt Natura 2000-område, hvilket betyder, at strikse EU-regler værner om naturen og dyrelivet i området.

Har svenskerne ret i deres bekymringer, risikerer det i sidste ende at skabe problemer for projektet, hvis en habitatvurdering når frem til, at øen kan være til skade for dyre og plantearter, siger professor i miljøret ved Aarhus Universitet Ellen Margrethe Basse til Politiken.