Sundhedsøkonom: En milliard kroner til sundhedspersonale rækker til »rigtig mange stillinger«, men …

Et flertal i Folketinget har med den nye finanslov afsat en milliard kroner til sundhedspersonalet, men det løser ikke rekrutteringsproblemet, påpeger professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg.

For en milliard kroner til sundhedsvæsenet kan regionerne hyre 2.000 ansatte, forklarer sundhedsøkonom Jakob Kjellberg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En milliard kroner til sundhedspersonalet er »et pænt stort beløb«, som regionerne  – i princippet – vil kunne få masser af ekstra personale for.

Det siger Jakob Kjellberg, der er sundhedsøkonom og professor ved VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Hans reaktion kommer efter, at et politisk flertal i Folketinget i forbindelse med den nye finanslov har aftalt en coronavinterpakke til én milliard kroner til sundhedspersonale for at hjælpe et presset sundhedsvæsen bedst muligt gennem vinteren.

De fem regioner skal sammen med de faglige organisationer finde ud af, hvordan pengene skal bruges.

»Hvis man kunne få pengene derhen, hvor man gerne vil, så er det ganske mange og rigtig mange stillinger,« siger Jakob Kjellberg.

»En milliard kroner svarer brutto til 2.000 stillinger, og hvis du skal bruge dem på kun tre måneder, så svarer det til 8.000 stillinger,« siger han.

Dog kommer han med en helt afgørende tilføjelse:

»Men det er under forudsætning af, at man rent faktisk kan rekruttere alt det personale, som man gerne vil, men det er jo helt indlysende, at man ikke kan det.«

Sygeplejerskerne har ønsket 5.000 kroner mere i lønningsposen om måneden, men det krav bliver ikke indfriet med de penge, der nu er kommet på bordet.

»Det kommer ikke til at lykkes. Der er ikke opbakning til det,« lyder det fra Jakob Kjellberg.

Kjeld Møller Petersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, er enig i, at den afsatte milliard ikke vil løse problemet med rekruttering. Han mener, at pengene vil gå til at hæve betalingen på sygeplejerskers overarbejde og ekstraarbejde, skriver Politiken.

»Det kan muligvis være med til at vende skuden i forhold til at tage merarbejde, fordi det trods alt er mere lukrativt for de ansatte,« siger Kjeld Møller Petersen til avisen.

Ifølge Jes Søgaard, ligeledes professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, kan man »rigtig meget med én milliard«, siger han til DR.

»For en milliard kan man få rigtig meget personaletid. Det er jo lønkroner, det er ekstrabetaling, og det er jule- og vintertillæg til en trængt sektor, der har knoklet hårdt de sidste tre-fire år. De ville kunne mærke et lønløft, som der vil blive behov for de næste tre-fire måneder,« siger Jes Søgaard til DR.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik koster sundhedsvæsenet i Danmark 208 milliarder kroner i 2020, hvoraf regionernes driftsudgifter til sygehusene tegner sig for cirka 100 milliarder kroner.