SU i Danmark er næsten tre gange så høj som i Sverige, men bør den skæres ned? »Jeg ville godt kunne få det til at løbe rundt«

CEPOS mener, at SU'en burde blive skåret med 20 procent. Socialdemokratiet er villigt til at tage et kig på den danske SU, og en studerende fortæller, at han godt kunne »få det til at løbe rundt« med en lavere uddannelsesstøtte.

Burde SU'en være lavere? Ja, svarer både liberal tænketank og en studerende ved Københavns Universitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den danske uddannelsesstøtte – SU'en – har i mange år været et vilkår, som danske unge har nydt godt af.

Mange har måske endda pralet af den i mødet med unge fra lande, der ikke har sådan en ordning. Men nu hænger et damoklessværd muligvis over ordningen, klar til at skære i den.

Det står klart, efter at Socialdemokratiet har meldt ud, at det regeringspartiet er åbent for at tage et kig på SU'en.

Verdens højeste SU

For den liberale tænketank CEPOS er sådan en udmelding sød musik. Der er brug for at skære i SU'en, som årligt koster 20 milliarder kroner, mener cheføkonom i tænketanken, Mads Lundby Hansen.

CEPOS har sammenlignet SU'en i Danmark med Norge, Sverige og Finland.

Efter skat ligger en dansk SU i gennemsnit på 64.400 kroner om året svarende til en månedlig ydelse på godt 5.300 efter skat. Det er knap tre gange så højt som i Sverige, hvor den årlige SU efter skat i gennemsnit ligger på 23.300 danske kroner.

»Det fortæller, at vi har verdens højeste SU, og en SU, der med flere længder er højere end i Norge, Sverige og Finland. Det giver simpelthen ikke mening, at den danske SU skal være så høj,« siger Mads Lundby Hansen.

Studerende: Man kan godt skære i SU'en

Det vil nok løbe koldt ned ad ryggen på mange af landets studerende ved tanken om, at der kan skæres i de månedlige cirka 6.000 kroner før skat.

Men ikke på Kasper Stisen, der studerer statskundskab på Københavns Universitet og er formand for den socialdemokratiske studenterforening Frit Forum på universitetet. Han mener, at man godt kunne skære i ydelsen, hvis de studerende vel at mærke fik noget i bytte – en holdning, han 27. april også luftede over for Uniavisen.

»Jeg synes, at det er mærkeligt, at SU'en er så forholdsvis høj, når kvaliteten af vores uddannelse ikke følger med. Selvfølgelig vil det give god mening, hvis man både havde en højkvalitetsuddannelse og også fik høj uddannelsesstøtte, men når vi nu ser, at der over mange år er blevet skåret i uddannelserne, så synes jeg, at det ville give god mening, hvis man kunne skære i SU'en for at løfte kvaliteten,« siger han.

Hvor ser du, at kvaliteten ikke er høj nok?

»På mit eget studie har vi næsten ingen mundtlige eksamener tilbage. Alt er skriftligt. Vi får stort set ingen feedback på de opgaver, vi afleverer, så vi afleverer i blinde og ved ikke, hvad vi skal gøre bedre. Normalt er der også et par ugers kø til at komme til studievejledning, og vi har også meget få undervisningstimer.«

CEPOS: Brug Lars Løkkes reform

Ifølge CEPOS vil en 20 procent lavere SU i Danmark og en afskaffelse af SU-året, også kaldt »fjumreåret«, sammen med blandt andet rentefrit lån under studierne øge beskæftigelsen med 12.000 personer i 2025.

De dele indgår i den såkaldte Helhedsplan fra den forhenværende regering i 2016 under statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

»Hvis man gennemførte Lars Løkkes reform fra 2016, ville det føre til 12.000 flere i beskæftigelse og en budgetforbedring på cirka 4,5 milliarder kroner. Når man kigger på beskæftigelsesgraden blandt de unge mellem 25 og 34 år, havde de i 2005 den sjettehøjeste beskæftigelsesgrad i OECD. Nu er vi på en 28.-plads. Et oplagt bud på at vende denne udvikling er en fjernelse af fjumreåret og en beskæring af SU'en,« siger Mads Lundby Hansen.

Vil det ikke ramme de unge i dyre studiebyer som eksempelvis København ekstra hårdt?

»Først og fremmest kan man med forslaget låne flere penge af staten, så man har det samme udbetalt. Hvis man i øvrigt ikke har råd til at bo inde i København, kan man flytte til Herlev, Ishøj eller Brøndby, hvor det er billigere at få en bolig,« siger han.

6.000 kroner kunne bruges bedre

Den statskundskabsstuderende Kasper Stisen får selv 6.000 kroner om måneden i SU.

»6.000 kroner er jo ikke helt vildt højt, men for mange studerende er det mange penge. Jeg tror, at mange studerende er frustrerede over, at de får mange penge udbetalt, men føler, at studierne godt kunne være bedre,« siger han.

Selv ville han godt kunne overleve, hvis der blev skåret noget i ydelsen.

»Jeg ville godt kunne få det til at løbe rundt, fordi jeg har et studiejob ved siden af. Men der er mange andre steder i landet, hvor studiejobbene ikke hænger på træerne. Det er nærmest kun i København og Aarhus, at det kan lade sig gøre. Derfor skal det selvfølgelig ske inden for en ramme, der giver mening.«

Hvor meget burde man skære i SU'en, for at det gav mening?

»Det vigtigste for mig er ikke, at der kommer et præcist beløb. Det vigtigste for mig ville være, at pengene blev lagt i andre ting, som kompenserede de studerende på en eller anden måde.«

Meldingen fra Kasper Stisen er Mads Lundby Hansen glad for. For der er behov for en ændring i indstillingen blandt de unge, der i højere grad bør anskue uddannelse som en investering, der betaler sig på længere sigt.

Én ting kan cheføkonomen dog ikke tilslutte sig:

»Jeg synes, at det er rigtig godt, at der er den indstilling fra nogle studerende. Jeg er dog ikke enig i, at pengene skal føres tilbage til universiteterne. Vi er i forvejen det land, der har de tredjehøjeste offentlige udgifter til uddannelse. I stedet burde man sænke marginalskatten på arbejde,« siger han.