Fjorten dages betinget fængsel og en erstatning på 8.000 kroner. Eller to år og seks måneders ubetinget fængselsstraf. Sager om deling af børneporno kan ende med vidt forskellige konsekvenser for de skyldige.
Derfor er det lige nu svært at sige, hvilken straf de 1.005 unge der i dag er blevet sigtet for deling af børneporno, vil få, såfremt de bliver kendt skyldige.
Anklagemyndighedens presserådgiver Simon Gosvig fortæller, at politiet stadig er i gang med efterforskningen, og det derfor er for tidligt at sige, hvorvidt der vil blive rejst tiltale og hvilken straf anklagemyndigheden kommer til at gå efter i de enkelte sager.
Men hvordan kan det være, at straffen for deling af børneporno kan svinge så meget?
»Der sker en konkret vurdering i hver eneste sag, og derfor er det ganske svært at sige, at der er tale om så og så mange dage,« siger Nicolaj Sivan Holst, der er lektor i strafferet ved Aarhus Universitet med speciale i IT-kriminalitet og forbrydelser mod børn.
Der er en lang række forhold, som kan influere de strafferetslige konsekvenser i hver enkelt sag. Gernings-manden eller kvindens alder, hvorvidt de tidligere har været straffet og mængden af billeder. Det væsentligste forhold er dog materialets karakter.
»Hvis der er tale om direkte børnepornografi – altså at de afbillede er under 18 år, så er kategorien af billedet den væsentligste ting, der lægges vægt på,« siger Nicolaj Sivan Holst.
I sager om børneporno er der tale om tre kategorier af billedmateriale. Den første og mildeste grad er mindreårige i afklædt tilstand. Dernæst kommer materiale, der viser samleje med mindreårige.
»Den sidste og allerværste kategori er den, hvor der er tale om meget små børn eller hvor det ligner, at de kommer til skade eller er i fare,« siger strafferetseksperten.
Efter man har vurderet billedmaterialets karakter, så spiller den sigtedes handlinger ind i strafudmålingen. Har man aktivt bedt om at få billedmaterialet, har man sendt det videre eller har man blot fået det tilsendt?
»Spektret er meget, meget vidt, men den store strafferetslige sondring er hvorvidt man besidder billedet eller distribuerer det. I og med at det er foregået over sociale medier, så er det relativt nemt at skelne mellem de to,« siger Nicolaj Sivan Holst.
Den aktuelle sag, hvor over 1.000 danskere er blevet sigtet samtidig, kalder han for »meget usædvanlig«:
»En overvejelse ved at gå ud med så mange sager på samme tid er, at det kan have en vis afskrækkende effekt. Det kan have den positive effekt, at folk tænker sig om. Det er et klart signal om, at man ikke slipper godt fra den slags.«
Sagen, som politiet har givet navnet »Operation Umbrella«, er usædvanlig på flere måder udover det store antal sigtelser. Bolden begyndte at rulle, da Facebook alarmerede amerikanske myndigheder, der sendte den videre til EuroPol som siden henvendte sig til Rigspolitiet i Danmark med en enorm datamængde. Derfor kan det tage noget tid at komme til bunds i det hele.
»Bliver der rejst tiltale, er det normalt, at anklagemyndigheden fører en række prøvesager ved domstolene. Her tager domstolene stilling til strafniveauet i nogle få sager, som vi så efterfølgende kan bruge som rettesnor i de resterende knap 1.000 sager,« siger Simon Gosvig, anklagemyndighedens presserådgiver.
Han fortæller på vegne af anklagemyndigheden, at der ikke er nogen tidsplan for, hvornår sagerne skal prøves ved domstolen, men at de arbejder målrettet for at få sagerne gennemført så hurtigt som muligt, så hverken ofre eller sigtede skal vente unødigt.