Stor bekymring hos Danske Vandværker: Minkmassegrave kan forgifte drikkevandet

Direktøren for Danske Vandværker er bekymret og beskriver det som »en alvorlig fejl«, at en minkmassegrav er lagt for tæt på en sø. Hun frygter, at det i fremtiden kan udgøre en risiko for drikkevandet.

Tusindvis af aflivede mink bliver begravet ved Jydske Dragonregiments øvelsesterræn nær Boutrup Sø. Minkene er begravet tættere på søen, end forsigtighedsgrænsen foreskriver, og det skaber tvivl om sikkerheden for grundvandet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Stricker/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Gruopvækkende historier i minksagen er i de seneste dage dukket op her og der.

Ganske bogstaveligt talt.

Der har flere steder i landet været problemer med massegravene for de millioner af aflivede mink. Ved en grav nær militærets øvelsesterræn i Holstebro begyndte de døde dyr at trænge op gennem jorden, da de kun var begravet i én meter sand.

Syd for Holstebro by ved Boutrup Sø oplyste Miljø- og Fødevareministeriet tirsdag, at dyrene var begravet for tæt på søen. Graven befinder sig 200 meter fra søen, mens et forsigtighedshensyn kræver dem begravet 300 meter derfra.

»Jeg synes, at det er en alvorlig fejl«

Og det vækker stærk bekymring hos Danske Vandværker, der frygter, at de døde mink kan udgøre en risiko for drikkevandet. Ikke på grund af de væsker, der udskilles på overfladen, men dem, der risikerer at sive ned i grundvandet.

»Ligger gravene der, hvor man indvinder drikkevandet, så har man virkelig begået en alvorlig fejl. Det har myndighederne kigget på, og de siger, at gravene ligger lige uden for. Men det ændrer ikke ved, at vi stadig har en bekymring, for det kan være svært at fastsætte nøjagtigt, hvor grundvandet indvindes,« siger Susan Münster, direktør for Danske Vandværker.

»Der er jo ikke tale om fysiske grænser, man kan se, men derimod komplicerede beregninger bag fastsættelsen af grænsen. Derfor vil vi også tage spørgsmålet op endnu en gang med Miljøstyrelsen,« siger hun.

Susan Münster har haft flere møder med Miljøstyrelsen og skal fredag igen drøfte situationen, hvor hun vil spørge om, hvilke sikkerhedsrisici der ifølge styrelsens vurdering er forbundet med nedgravningen.

»Vi har egentlig mødt lydhørhed hos Miljøstyrelsen, og de har allerede sat nogle initiativer i værk med at lave monitoreringsboringer, så de kan overvåge grundvandet. Men når der for eksempel graves mink ned for tæt ved en sø, og minkene begynder at dukke op til jordoverfladen igen, skubber det til bekymringen om, hvorvidt de har overset noget der, hvor der er drikkevandsinteresser,« siger hun.

Hvor stor en fejl er det, at man ikke begraver minkene inden for forsigtighedsgrænsen?

»Jeg synes, at det er en alvorlig fejl, som skubber til vores utryghed.«

Ministerium vil til bunds i problemet

Risikoen for grundvandet drejer sig om kvælstof, der opstår, når minkene nedbrydes i jorden – heriblandt nitrat, der i for store mængder øger risikoen for kræftsygdomme.

Skulle det være tilfældet, at minkgravene udgør en risiko, mærker man det ikke lige med det samme, fortæller Susan Münster.

»Der er ikke tale om en risiko for drikkevandet lige her og nu eller i næste uge. Det handler om, hvad der kan ske fremadrettet, og så kan det være for sent, og vi har mistet en vigtig ressource i form af grundvand, som ikke længere kan bruges som drikkevand,« siger hun.

10. november oplyste Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse, at der ikke er nogen risiko for, at drikkevandet forurenes i forbindelse med minkgravene.

24. november udsendte Miljø- og Fødevareministeriet imidlertid en pressemeddelelse, hvor man ikke var helt så sikker.

Her sagde den nye miljøminister Rasmus Prehn (S), at problemet »skal løses hurtigst muligt«, og at der derfor straks skal handles.

»Det er en meget beklagelig situation, og det er vigtigt, at der findes den bedst mulige løsning hurtigt, så borgerne i området trygt kan regne med, at vandet i søen er rent.«

»Hvis vi ikke er opmærksomme, og nitraten arbejder sig ned gennem jordlagene, kan der gå helt op til 30 år, før det er i grundvandet. Men en ting er nitraten, vi mangler også svar på, om andre stoffer kan true grundvandet og gøre det uegnet til drikkevand,« siger Susan Münster.

Direktør: Mink bør graves op

Borgmestrene i Viborg og Holstebro har over for Jyllands-Posten slået fast, hvad de mener, at der bør gøres. Minkene i området skal slet og ret graves op igen.

»Jeg vil blive ved med at spørge til, om minkene kan graves op. Jeg er helt med på, at det kan være en meget svær proces, når nedbrydningsprocessen er i gang. Men jeg vil helt sikkert spørge ind til, om de overhovedet kan flyttes,« siger Susan Münster.

Mener du, at minkene bør graves op?

»Ja. Det ville være det allerbedste, tror jeg.«