Støttepartier trækker minister ind i sag om fejl i politiets DNA-bevis: Vi kan ikke udelukke, at det er en bombe under retssystemet

En fejl hos Rigspolitiet har medført, at en person fejlagtigt blev sigtet i en kriminalsag. Justitsminister Nick Hækkerup skal ifølge støttepartier svare på, om der er tale om en enlig fejl, eller om flere fejlagtigt er blevet sigtet på baggrund af DNA-fejlen, hvilket forsvarsadvokater både frygter og beretter om.

»Sagen er ikke et enkeltstående tilfælde. Jeg har i hvert fald tre eksempler fra de seneste to år, hvor en person har siddet fængslet i lang tid og efterfølgende er blevet frifundet, fordi 16-systemet efterfølgende har vist noget andet end det tistrengede DNA-system,« har forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen tidligere udtalt til Berlingske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Justitsminister Nick Hækkerup (S) bliver nu inddraget i sagen om politiets fejl i brugen af DNA-beviser. En sag, der har medført, at en person fejlagtigt er blevet sigtet i en kriminalsag.

To af regeringens støttepartier – SF og Radikale Venstre – ønsker en forklaring på, hvad der reelt er gået galt, og i hvor mange sager retssikkerheden potentielt kan være sat over styr.

»Jeg vil have et svar fra justitsministeren om, hvorvidt fejlen kan have betydning for andre sager,« siger SFs retsordfører, Karina Lorentzen.

Personen, som fejlagtigt blev sigtet, var på baggrund af et »overordentligt stærkt match« foretaget ved hjælp af det såkaldte 10 DNA-system mistænkt i kriminalsagen. Vedkommende blev dog renset for mistanke af det nyere og mere avancerede 16 DNA-system.

Rigspolitiet ændrer på baggrund af fejlen brugen af DNA-profiler. Fremadrettet skal DNA-undersøgelser gennemføres i det nye system.

Ud over at bede justitsminister Nick Hækkerup om svar på, hvorvidt fejlen kan have betydning for andre sager, opfordrer Karina Lorentzen nu til, at Rigspolitiet undersøger, hvilken betydning fejlen kan have haft for andre sager. Hun foreslår en stikprøvekontrol og ønsker derudover mere kontrol fremadrettet.

»Jeg vil opfordre til, at man får klarlagt, hvordan dette kan have betydning for andre sager. Hvis tipunktsanalyserne af DNA er mere usikre, rejser det spørgsmål om, hvordan det har indgået som bevismateriale i tidligere sager. Vi skal undersøge værdien i tekniske beviser, for hvor meget kan vi stole på dem?« siger Karina Lorentzen.

SFs retsordfører påpeger dog også, at DNA-match ikke står alene som bevis i retssager.

Også Radikale Venstres retsordfører, Kristian Hegaard, ønsker svar fra justitsministeren. Han mener dog, at det endnu er for tidligt at drage konklusioner i sagen.

»Forsvarsadvokater har sagt, at de har kendskab til flere sager. Jeg ser frem til, at ministeren oplyser os om omfanget, når vi kender mere til problemet. Man har altid vidst, at DNA-beviser har en fejlmargen. Det er for tidligt at sige, hvorvidt der er tale om en ny bombe under retssystemet, men samtidig kan man ikke udelukke noget.«

Fejlen er ikke ny

Rigspolitiet har tidligere oplyst til Berlingske, at det ikke er bekendt med, at en sådan fejl skulle være sket før. Alligevel er flere forsvarsadvokater bekymrede – blandt andet fordi fejlen potentielt kan have medført, at uskyldige er blevet dømt.

Forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen har oplyst til Berlingske, at fejlen ikke er ny for ham. Han har kendskab til flere eksempler, hvor det nyere 16-system har frifundet tiltalte personer, forklarede advokaten.

»Sagen er ikke et enkeltstående tilfælde. Jeg har i hvert fald tre eksempler fra de seneste to år, hvor en person har siddet fængslet i lang tid og efterfølgende er blevet frifundet, fordi 16-systemet efterfølgende har vist noget andet end det tistrengede DNA-system,« har Michael Juul Eriksen tidligere udtalt til Berlingske.

Formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Kristian Mølgaard, mener, at der skal foretages nye vurderinger af gamle sager.

»Jeg har selv flere indbrudssager, hvor tiltalte helt overvejende blev dømt på DNA-match, som er lavet efter den gamle tipunktsanalyse. Det er helt nærliggende, at man foretager en ny vurdering, når DNA-matchet har båret størstedelen af den samlede bevisbedømmelse«.

Justitsminister Nick Hækkerup har ikke ønsket at stille op til interview, men oplyser i en skriftlig kommentar, at han »snarest vil vende tilbage til udvalget«.

»Rigspolitiet og Rigsadvokaten har skærpet retningslinjerne for opdatering af DNA-referenceprofiler. DNA er et vigtigt bevismiddel, og derfor sætter myndighederne sig nu sammen med domstolene, forsvarsadvokaterne og Retsgenetisk Afdeling og drøfter, hvilke yderligere overvejelser sagen kan give anledning til. Jeg har orienteret Retsudvalget og følger sagen meget tæt. Jeg vil snarest vende tilbage til udvalget med en uddybende orientering,« skriver justitsministeren til Berlingske.