Politiet har i en nylig kriminalsag rettet mistanke mod en person på et forkert grundlag. På baggrund af DNA-beviser mente politiet, at det havde et »overordentligt stærkt match« mellem personen og det specifikke DNA-bevis og sigtede derfor personen i en kriminalsag.
Det viste sig imidlertid, at det var politiets systemer, den var gal med, og ikke personens gerninger – den pågældende var uskyldig, mens der har været fejl i politiets brug af DNA som bevis. Fejlen får nu Rigspolitiet til at ændre praksis i forbindelse med brugen af DNA-profiler.