Støttepartier splittet: Kan man hjemtage alvorligt syge børn fra syriske fangelejre uden deres mødre?

I en syrisk fangelejr for tidligere Islamisk Stat-medlemmer sidder omkring 25 danske børn under kummerlige forhold. Men kun i særlige tilfælde vil myndigheder hjælpe børnene til Danmark – og ifølge regeringen kun, hvis deres mødre giver »eksplicit samtykke« til adskillelse fra barnet. V og DF bakker regeringens linje op, men støttepartier har indkaldt ministre i samråd.

Omkring halvdelen af danskerne mener, at 19 børn i fangelejre i Syrien skal hentes hjem, viser ny meningsmåling, som Kantar Gallup har foretaget for Berlingske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Natascha Mikkelsen/Repatriate The Children/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Skal syge danske børn, der undtagelsesvist bliver evakueret fra fangelejre i Syrien, have deres moder med til Danmark?

Det spørgsmål deler Folketingets partier.

I øjeblikket befinder 25 danske børn sig i fangelejre i det nordøstlige Syrien, og mindst ét af dem – en fireårig pige – er alvorligt sygt og lider af posttraumatisk stress. Som Berlingske tidligere har beskrevet, vurderer børnepsykologiske eksperter i en rapport bestilt af Udenrigsministeriet, at pigen »hurtigst muligt« bør hentes hjem, hvis hun skal have en chance for at undgå alvorlige og varige mén.

I den forbindelse er det ifølge de lægefaglige eksperter »afgørende« for pigens behandlingsforløb, at hendes mor følger med til Danmark.

Ikke desto mindre bekræfter Udenrigsministeriet i en mail til Berlingske, at regeringens praksis i den slags sager betyder, at en mor til et sygt barn må give de danske myndigheder et »eksplicit samtykke« til adskillelse fra barnet, hvis det skal hjemtages til behandling i Danmark.

Hvordan skal det indhentes?

Både ​Enhedslisten og Dansk Folkeparti mener – dog af forskellige årsager – at det er »uansvarligt« med sådan et samtykke.

»Jeg synes, det er ret umenneskeligt, og i praksis umuligt,« siger Rosa Lund, retsordfører for Enhedslisten.

Hun peger på, at det i praksis er umuligt, fordi det er svært at få adgang til de her lejre:

»Der er jo ikke nogen, hverken lægefaglige personer eller advokater, som kommer til at bede nogen om et eksplicit samtykke, når man ved, at det kan forværre barnets tilstand.«

Kristian Hegaard, der er retsordfører for De Radikale Venstre, har indkaldt udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i samråd om praksis med et »eksplicit samtykke.«

Han har også svært ved at se, hvordan det skal indhentes:

»Jeg har svært ved at gennemskue, hvordan man vil indhente det her eksplicitte samtykke, når man samtidig har afskåret de her personer fra konsulær bistand. Så man har jo ikke rigtig kontakt til dem. Det ser jeg store udfordringer ved, så det vil jeg meget gerne spørge Jeppe Kofod til,« siger Kristian Hegaard.

Han tilføjer, at han derfor først kan svare på, hvad han tænker om et sådant samtykke, når han ved, hvordan man vil indhente det:

»Det er det, der må være afgørende for, om jeg kan se, om det er en god eller en dårlig idé,« siger Kristian Hegaard.

Peter Skaarup, retsordfører for Dansk Folkeparti, siger, at regeringen »gambler med sikkerheden« ved denne praksis:

»Jeg synes, det er direkte uansvarligt, at regeringen overhovedet kaster sig ud i at indhente samtykke for at tage de her personer til Danmark,« siger Peter Skaarup og tilføjer.

»Man bør derimod sørge for, at de her mennesker ikke kommer til Danmark. For tager man børnene hjem, så kommer de voksne også før eller siden.«

Kan være en måde at få børnene hjem

​Karina Lorentzen, retsordfører for SF, siger, at partiet generelt ikke er optaget af, at de voksne kommer med hjem til Danmark. Derfor er hun ikke afvisende over for et samtykke til adskillelse fra moderen:

»Et eksplicit samtykke kan godt være forudsætningen for, at vi kan tage børnene hjem. Vi er meget optaget af, at børnene kommer hjem. Vi synes, vi har et ansvar for dem, og vi synes ikke, at vi kan lade dem rådne op i de lejre. Hvis det eksplicitte samtykke kan medvirke til det, så kan det godt være en farbar vej.«

Hun tilføjer, at partiet i den konkrete sag med den fireårige danske pige, der har fået PTSD, derimod mener, at moderen skal med hjem:

»Det må blive undtagelsen, der bekræfter hovedreglen.«

Michael Aastrup Jensen, udenrigsordfører for Venstre, støtter, at der skal gives et samtykke til adskillelse fra moderen:

»Jeg synes faktisk, det er en god idé. Forstået på den måde, at det er rigtig svært at lave en konkret tvangsindbringelsessag, når de pågældende mennesker er i en lejr i den nordøstlige del af Syrien.«

Han peger dog på, at de i Venstre har et helt andet løsningsforslag, hvilket de har haft i over et år.

»Vi mener, at de mennesker skal ud i nogle mere kontrollerede lejre, men også nogle markant bedre lejre. Det kan man gøre blandt andet i Irak og i andre lande. Det har vi presset regering for flere gange. Der sker bare ikke rigtig noget,« siger Michael Aastrup Jensen.