Støttepartier savner »helt afgørende værktøj« i regeringens nye udspil til grøn skattereform

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblikket over dagens vigtigste historier, så du kan tage hul på mandagen i velinformeret tilstand.

Enhedslisten er stærkt skuffet over, at en CO2-afgift ikke er en del af udspillet til den grønne skattereform. Paritet kalder det »uambitiøst«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Grøn skov, arbejdsomme unge og nye maskiner.

Kun én ud af dagens fem centrale historier handler om coronavirus, så længes du efter nyheder om andet end den allestedsnærværende pandemi, så læs med.

I dette overblik giver vi en hurtig overflyvning over mandagens vigtigste historier – indledningsvis skal vi dog hurtigt omkring dagens coronatal.

De lyder således:

Bekræftede smittede i Danmark: 70.485 (850 nye fra lørdag til søndag)
Antal indlagte: 254 (17 flere end lørdag)
Antal indlagte på intensiv: 39 (22 i respirator)
Antal bekræftede døde i Danmark: 784 (tre flere end lørdag)
Antal bekræftede smittede på verdensplan: 58.615.834
Antal dødsfald på verdensplan: 1.387.179

Du kan dykke ned i de danske tal her – og studere de udenlandske tal her.

Regeringen vil fordoble industriens energiafgift

Landbrugets energiafgift skal femdobles, industriens energiafgift skal mere end fordobles, og også teglværker og Aalborg Portland kan se frem til større regninger.

Sådan lyder regeringens udspil til en grøn skattereform, som Børsen har løftet sløret for, inden udspillet i dag præsenteres på et pressemøde.

»Udspillet skal være med til at holde hånden under danske arbejdspladser, samtidig med at vi kan sætte gang i den grønne omstilling,« siger skatteminister Morten Bødskov (S) til Børsen og tilføjer:

»Med udspillet bevæger vi os i retning af en mere ensartet beskatning af CO2-udslip.«

De fleste af afgifterne indfases fra 2023, og for at kompensere lægger regeringen samtidig op til et fradrag på investeringer i nye maskiner i 2021 og 2022.

Regeringens oplæg betyder, at der samlet lægges op til lettelser for erhvervslivet på 5,2 milliarder kroner i alt gennem årene fra 2021 til 2025, mens afgifterne i samme periode står til at stige med 700 millioner kroner, skriver Børsen.

Ifølge Børsens artikel er de Radikale og SF umiddelbart positive over for regeringens udspil, men søndag aften lod støttepartierne sammen med Enhedslisten forstå, at de er skuffede over, at en CO2-afgift ikke er en del af udspillet.

»For det første er det positivt, at der bliver givet en pisk til de virksomheder, der udleder, som for eksempel cementproducenter, og givet en gulerod til de virksomheder, som vil investere grønt,« siger de Radikales klimaordfører, Ruben Kidde, til Ritzau og tilføjer:

»Men – og det er et meget stort men – der mangler det helt afgørende værktøj, som netop er en høj, ensartet CO2-skat, som gælder i 2030. Det skal vi have ind i den her aftale.«

Faktisk har både støttepartierne, flere store virksomheder og blandt andet tænketankene Kraka og Cepos talt for en CO2-afgift.

Enhedslistens ordfører for klima, miljø og natur, Mai Villadsen, sagde til Ritzau: »Det er så uambitiøst, at jeg nærmest fattes ord«.

Læs hele artiklen her.

Danske unge står til den korteste tilværelse som pensionister

Man må håbe, at dem i den yngre generation har uddannet sig til job, de kan lide.

For de unge, der træder ind på arbejdsmarkedet i disse år, står til det korteste otium blandt alle unge i de vestlige lande, viser en analyse fra de vestlige landes samhandelsorganisation (OECD). Det skriver Finans.dk i historien, der også er på forsiden af Jyllands-Posten.

Udsigten til forholdsvis få år som pensionist skyldes en beslutning om at lade pensionsalderen stige i takt med middellevetiden. I flere vestlige lande stiger pensionsalderen med middellevetiden, men der er forholdet ikke en til en.

Overordnet set står de unge i Danmark til at få knap en fjerdedel af deres voksenliv på pension, mens det i andre lande er en tredjedel.

Læs hele artiklen her.

Klimarådet advarer: Regeringen tæller samme kompensation med to gange

Regeringen har lovet, at den vil klimakompensere for ministres flyrejser ved at plante ny skov i Danmark. Men CO2-besparelsen herfra er allerede brugt et andet sted i regeringens grønne regnskab, advarer Klimarådet ifølge Politiken.

Det er både private og virksomheder – og ministre og andre statsansatte, der kan bidrage til målet om at sænke Danmarks CO2-udledning med 70 procent i 2030 ved at betale penge for »CO2-enheder« til en ny klimaskovfond, som planter ny skov i Danmark.

Men den CO2, som bliver optaget og lagret i skovfondens træer, tæller i forvejen med som reduktion i Danmarks nationale regnskab, påpeger Klimarådet. Og i dette regnskab indgår der ikke noget med flyrejser.

Dermed bliver den samme CO2-besparelse reelt talt med to gange, lyder det.

Miljøminister Lea Wermelin (S) afviser kritikken.

Læs hele artiklen her.

Hvis uddannelse fra udlandet talte med, ville langt færre boligområder være på ghettolisten

En syrisk tandlæge, der er flyttet til Tingbjerg, registreres som en, der ikke har en højere uddannelse end grundskolen, når regeringens ghettoliste hvert år bliver udarbejdet. Det skriver Information.

Niveauet af uddannelse blandt beboerne i et udsat boligområde er et centralt kriterium, der kan afgøre, om området ender på ghettolisten.

Men når man ikke tager beboeres medbragte uddannelse fra udlandet med, bliver listen ikke retvisende, lyder det fra Danmarks Almene Boliger (BL).

Et boligområde ender på ghettolisten, hvis andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande er på mere end 50 procent, og hvis to ud af fire kriterier er opfyldt. De fire kriterier handler om niveauet af beskæftigelse, kriminalitet, indkomst og uddannelse.

Uddannelseskriteriet er opfyldt, hvis mere end 60 procent af områdets beboere over 30 år er lavtuddannede uden en højere uddannelse end grundskolen.

Hvis uddannelse fra hjemlandet talte med, ville 20 ud af 28 boligområder ikke være på ghettolisten.

Læs hele artiklen her.

Læge slår alarm: Alvorligt syge hjertepatienter kommer alt for sent i behandling

Da Danmark lukkede ned i marts under coronapandemiens første bølge, opdagede hjertespecialisterne en bekymrende sideeffekt ved samfundets smittebekæmpelse: Antallet af patienter med blodpropper i hjertet faldt drastisk. De, der faktisk fandt ind på hjerteafdelingerne, kom ofte flere dage for sent.

Patienterne kom senere end normalt, fordi de var blevet sendt til coronatest først. Eller fordi de af frygt for coronavirussen ikke selv havde søgt hjælp.

Her midt i pandemiens anden bølge er der tegn på, at noget lignende er ved at ske, siger Jens Flensted-Lassen, overlæge og professor i kardiologi ved Syddansk Universitetshospital, til Berlingske.

»Vi kan se nu, at vi som samfund ikke har lært af første bølge. Min kliniske fornemmelse er, at flere patienter med blodpropper i hjertet overses, fordi hele systemet er indstillet på corona,« siger overlægen, der også er formand for Dansk Hjerteregister.

Problemet med blodpropper i hjertet er, at symptomerne kan ligne covid-19-symptomer. Det er stakåndethed, åndenød, trykken for brystet, ømme muskler og træthed.

»Vi oplever på min afdeling pludseligt alvorlige komplikationer af blodpropper, som vi sjældent har set de seneste 20 år,« siger Jens Flensted-Lassen.

Læs hele artiklen her.

Det sker i dag

  • Regeringens præsenterer sit udspil til en grøn skattereform på et pressemøde. Udspillet indeholder ikke en CO2-afgift, og Enhedslisten har allerede kaldt det »uambitiøst«.

  • Frankrigs tidligere præsident Nicolas Sarkozy er anklaget for korruption og stilles nu for retten. Efterforskningen har stået på i årevis, og sagen er blevet forhalet, men nu er der retsmøder frem til 10. december.

  • Danske skoleelever deltager i Amnestys globale brevskrivningskampagne, hvor mere end 8.000 elever fra over 150 skoler deltager. Eleverne skriver breve til uretfærdigt fængslede og forfulgte.

  • DR holder sit halvårlige pressemøde, denne gang med fokus på dansk kulturindhold. Der præsenteres kommende satsninger og nye historiske dramaserier.