Stine Vad har været lærer og undervist i matematik i 12 år. Hun oplever, at nogle elever er blevet dårligere til at løse visse matematikopgaver de seneste år. En ny undersøgelse viser, at danske skoleelevers evner i matematik er blevet markant dårligere, efter at folkeskolereformen blev indført.
Simple regnestykker og forståelse for, hvor mange øre der giver en krone. Det oplever Stine Vad, at mange af hendes elever har svært ved at løse og forstå.
»Der sidder elever i alle klasser, som har ekstra svært ved at løse en type opgaver. Og der er nogle, hvor jeg tænker, at de i dag har svært ved løse opgaver, som de fleste elever ville have kunnet løse førhen,« siger Stine Vad.
Hun har været lærer i 12 år og underviser en 2. klasse i matematik på Kalvebod Fælled Skole i Ørestad. Hun er også faglig vejleder i matematik på skolen og ser derfor, at flere elever i dag har svært ved matematikken.
En ny international undersøgelse, som Berlingske beskriver tirsdag, viser, at danske skoleelever er blevet markant dårligere til matematik. Den såkaldte TIMSS-undersøgelse laves hvert fjerde år, og hvor danske elever tidligere altid er blevet bedre, viser den for første gang, at eleverne klarer sig signifikant dårligere.
Det kan være svært for dem hurtigt at sige, hvis jeg har tre 25-ører, hvor meget giver det så? Jeg ser en tendens til, at de ikke kan løse de hurtige regnestykker.Stine Vad, folkeskolelærer
Flere af Stine Vads elever kan have svært ved at forstå teksterne i matematikopgaverne. Derudover ser hun, hvordan eleverne har en dårligere talforståelse og begreb om mængde, fordi mange ikke er vant til at spille med terninger derhjemme eller bruge kontanter.
»Der er flere hverdagsting, som jeg oplever, er blevet sværere for eleverne. Det kan være svært for dem hurtigt at sige, hvis jeg har tre 25-ører, hvor meget giver det så? Jeg ser en tendens til, at de ikke kan løse de hurtige regnestykker,« siger Stine Vad.
Stine Vad peger på, at der ofte kommer et skift i lærebøger, og at matematikken bliver mere kompliceret omkring 4. klasse. Blandt andet kommer der mere tekst ind i opgaverne, og hun oplever at må bruge mere tid på at forklare eleverne, hvad forskellige ord betyder.
»Der er mange ord, de ikke forstår i opgaverne, for matematik har sit helt eget sprog. Når man gennemgår noget, er man nødt til at stoppe op og høre, hvad det betyder, og sikre, at alle er med. Hvis de ikke forstår det helt basale, er det svært for dem at løse opgaverne,« fortæller Stine Vad.
Undersøgelsen viser også, at elevernes motivation i matematik er faldet. Det er første gang, at TIMSS-undersøgelsen måler generationen af elever, der har gået i skole under folkeskolereformen, der trådte i kraft i 2014.
Hun mener, at reformen kan have en indvirkning på, at vi i dag ser, at eleverne har dårligere matematikkundskaber end tidligere. Blandt andet fordi hun oplever ikke at have lige så meget tid til at forberede sig til undervisningen.
»Jeg har elever som bare, når de hører, de skal have matematik, tænker: »Uh, det er svært«. Men hvis jeg som lærer ikke har ordentlig tid til at hjælpe de elever, der synes det er svært, og samtidig udfordre de dygtigste elever, så står de hurtigere af i timerne,« fortæller hun.
Hun ser også, hvordan de lange skoledage kan påvirke elevernes motivation. Især mærker hun det, når hendes timer ligger i de sidste timer på skemaet.
»Jeg kan se, at der er en dalende motivation især på de lange dage. Matematik bliver sværere omkring 4. klasse, så der er mange børn, der mister motivationen her, og jeg ser at nogle elever er trætte,« forklarer Stine Vad.
Men hun understreger, at elever er forskellige, og at det afhænger meget af hver enkelt klasse.
Hun ser nemlig også, at elever sagtens kan være motiverede for at lære matematik, selv om de har svært ved det. Blandt andet har de for nylig arbejdet med spiludvikling, hvor hun oplevede, at især eleverne, der spillede computerspil, var meget motiverede.
Stine Vad har tidligere undervist på en skole i Rudersdal, hvor hun så samme mønster.
Hvis udviklingen skal vende, mener Stine Vad, at der er brug for et øget fokus på at få hjulpet eleverne med matematikken allerede fra de mindste klasser.
»Man skal køre tidlig indsats på skolerne. Forskning har vist, at hvis du kører en tidlig indsats på de elever, der har problemer med at regne, allerede i indskolingen, så gør det en forskel,« mener Stine Vad.
