Stigende smitte rammer minoriteter hårdt: Nu advarer ekspert forud for muslimsk fejring

I takt med stigende smitte i Danmark har Statens Serum Institut (SSI) udgivet nye tal, der understreger den etniske slagside af smitten. Det får forhenværende direktør i SSI til at råbe vagt i gevær under dagens islamiske eidfest.

I dag afholdes den islamiske højtid Eid. Mens smitten stiger, rammes etniske minoriteter særligt hårdt. Her et billede fra den officielle åbning af moskeen i Rovsingsgade i København, der fandt sted 19. juni 2014. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere

Nye tal slår fast, at etniske minoriteter er uforholdsmæssigt hårdt ramt af smitten – en oplysning, der kom kort før fejringen af den islamiske begivenhed eid.

Tal fra Statens Serum Institut (SSI) for uge 30 viser, at der er en overvægt af smittetilfælde blandt personer med anden etnisk herkomst. Tilfældene er spredt ud over særligt kommunerne København, Herlev, Lyngby-Taarbæk og Køge.

Kun 41 procent af tilfældene i uge 30 var blandt personer med dansk herkomst – en gruppe, der ellers udgør 86 procent af befolkningen.

Mens Danmark ser en stigning i antallet af smittede, markerer fredag 31. juli den store islamiske helligdag, eid al-adha. En af de to store eid-begivenheder, hvor den første markerer afslutningen af ramadanen.

Nils Strandberg Pedersen: Risikoen er klar

Flere steder i verden udstedes der advarsler om, at deltagerne skal huske at overholdelde retningslinjerne under fejringen. I Danmark kommer opfordringen fra Nils Strandberg Pedersen, som er tidligere administrerende direktør i Statens Serum Institut.

»Generelt er alle forsamlinger med mange mennesker en risiko. Den er selvfølgelig særligt stor i en etnisk gruppe, hvor man har en større smittespredning end i resten af samfundet,« siger han.

»Så er det selvsagt klart, at det er en risiko. Risikoen er størst for de gamle i familierne, for det er dem, der bliver langt hårdest ramt. Derfor er det altså vigtigt, at man holder hygiejnen og afstand til de ældre familiemedlemmer. Man skal virkelig, virkelig passe på.«

Det Islamiske Trossamfund har fredag haft to eid-bønner for at markere begivenheden. For at tage bestik at retningslinjerne under coronakrisen, var de to bønner udelukkende forbeholdt mænd, skriver Det Islamiske Trossamfund på deres hjemmeside.

SSI oplyser, at der for den uforholdsmæssigt store andel af smittede med anden etnisk herkomst er tale om smittede fra blandt andet Irak, Marokko, Israel, Jordan, Eksjugoslavien og Tyrkiet.

Tyra Grove Krause, der er afdelingschef for infektionsepidemiologi og forebyggelse ved SSI, siger i en meddelelse på instituttets hjemmeside:

»Vi har ikke en entydig forklaring på, hvorfor der er flere med en anden etnisk herkomst blandt tilfældene. Dette er observeret tidligere, og kan både skyldes, at disse borgere i højere grad arbejder i fag med menneskekontakt, at de bor tættere sammen i større familier, eller der i højere grad introduceres virus udefra i disse miljøer. Det arbejder vi på at få mere viden om.«

Minister advarede op til eid

Op til fejringen af ramadanen skrev udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) et langt opslag på Facebook med en påmindelse til alle danske muslimer.

»Det duer ikke at samles mange fra familien for at bryde fasten, sådan som mange plejer. Man bør nøjes med at være sammen med dem, man bor sammen med. Og så ellers prøve at være sammen ved hjælp af videoforbindelser eller andre digitale hjælpemidler.«

Årsagerne til, at minoriteter i højere grad er udsatte for coronakrisen, er svære at slå fast, men der er flere teser.

»Der er selvfølgelig det forhold, at man har et stærkt familiært sammenhold i indvandrekredse. Det er klart, at man bakker op om sin familie, når man er marginaliseret i samfundet. Det er ikke så mærkeligt, men det betyder noget,« siger Nils Strandberg Pedersen.

»Det andet er, at der er en relativt stor del af unge mennesker i indvandrebefolkningen, som også har mange sociale kontakter og også er udsat for smitte. Som andre unge mennesker er de måske heller ikke så gode til at overholde retningslinjerne. Det ser vi også hos danske unge og hos AGF-fans, vi ser det mange steder i samfundet.«

Nils Strandberg Pedersen nævner, at der er stor tvivl om de faktiske årsager, men at en forskel på jobtyper også menes at kunne være en medvirkende årsag. Til Ritzau siger Christian Wejse, der er speciallæge i infektionssygdomme og lektor i global sundhed på Aarhus Universitet:

»Et oplagt bud på, hvad det kan skyldes, er, at der er mange med indvandrerbaggrund, som er ansat som taxachauffører, buschauffører eller SOSU-assistenter. Her er de i kontakt med mange folk, og det kan være en grund.«

Nils Strandberg Pedersen, tidligere direktør i Statens Serum Institut

»Jeg kan kun sige, at det er vigtigt, at man overholder de retningslinjer, der gælder. Jeg vil ikke blande mig i religiøse fester.«


Pas på de gamle

Problemet afgrænser sig ikke kun til Danmark. I USA har minoritetsbefolkningerne under coronakrisen også været særdeles hårdt ramt af virussen.

I april tegnede storbyen Chicagos sorte befolkning sig for halvdelen af alle smittetilfælde i byen og mere end 70 procent af dødsfaldene på trods af, at den kun udgør 30 procent af befolkningen.

En mulig årsag vurderes at være socioøkonomiske forhold. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har oplyst, at mennesker med forudgående sygdomme såsom astma og andre kroniske lungesygdomme, diabetes og hjertesygdomme ser ud til at udvikle alvorlige symptomer, hvilket gør virussen farligere for afroamerikanere, der har en højere andel af disse sygdomme.

Nils Strandberg Pedersen, er du betænkelig ved, at der er en stor helligdag for de muslimske minoriteter?

»Jeg kan kun sige, at det er vigtigt, at man overholder de retningslinjer, der gælder. Jeg vil ikke blande mig i religiøse fester. Det er det samme med større forsamlinger i folkekirken – de udgør også en risiko. Der bør man selvfølgelig oplyse folk om, og at de især skal passe særligt på de gamle i familien,« siger han.