Da coronavirussen spredte sig fra Kina, aktiverede Singapore sit pandemiberedskab. Da coronavirussen spredte sig i Europa, tog danskerne gladeligt på skiferie i Norditalien og Østrig med sundhedsmyndighedernes velsignelse.
Der er meget, vi kan lære af håndteringen af coronakrisen, der kan give os et pandemiberedskab på linje med, hvad de asiatiske lande etablerede efter sarsudbruddet i 2002-2003. Derfor vil fremtidige restriktioner og tilhørende økonomisk kompensation også være meget anderledes end, hvad vi så i foråret.