Klap lige »stimulanshesten« – husholdningerne har ikke brug for penge

I betragtning af hvor langsomt det er gået med at åbne Danmark, er der udvist et mirakuløst tempo, når der skal smides penge ud til danskerne. Ingen tvivl om, at visse brancher har brug for en hjælpende hånd. Men danske husholdninger er godt polstrede, og man kan vente til efteråret med en bred stimulans.

Der er ikke behov for en generel hjælp til husholdningerne, men får jeg mine feriepenge udbetalt, glæder jeg mig til at sætte rigtigt gang i græsk økonomi senere på året. Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

»Der mangler varer på hylderne,« lyder opråbet fra danske ejendomsmæglere. I dag, her og nu, under coronakrisen. For boligsalget eksploderede i maj. Ligesom salget af sommerhuse gjorde, mens vi var spærret inde. Ligesom byggecentre har oplevet. Ligesom mange københavnske restauranter og cafeer nu oplever.

Ved nedlukningen var det store spørgsmål, om danskerne ville blive coronaforskrækkede og sidde på pengene. Om danskerne var blevet så meget fattigere, at det påvirkede forbrugsmulighederne.