Statsministeren erklærede krig med bureaukratiet – ekspert vil se det, før han tror det

Står det til regeringen, skal alle kommuner have langt større selvbestemmelse over en række velfærdsområder. Det møder stor opbakning blandt borgmestre – men en førende kommunalforsker er mere i tvivl. Han frygter, at større frihed vil gå ud over især en stor befolkningsgruppe.

Kommunerne skal sættes fri, lød det i statsministerens nytårstale. Det kan være en fantastisk god historie – eller en rigtig dårlig udvikling, vurderer førende kommunalforsker, Roger Buch. Han frygter især, at det vil ramme de ældre. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det kan lyde besnærende – og vil givetvis vække jubel på mange af landets rådhuse.

Men det er for tidligt at klappe i hænderne, mener en af landets førende eksperter i kommunale forhold.

Fremover skal kommunerne frigøres fra næsten alle statslige regler og reguleringer. Samtlige 98 skal i langt højere grad selv kunne bestemme, hvordan de vil indrette folkeskoler, daginstitutioner og ældreplejen.

Det lagde statsminister Mette Frederiksen (S) op til i sin nytårstale.

Tiltaget – der skal have et flertal i Folketinget bag sig – er ifølge statsministeren et »vidtgående« forsøg på, at løse problemerne med for meget »proces, bureaukrati, kontrol og skemaer« i den offentlige sektor.

Det kan være en fantastisk god historie – eller en rigtig dårlig udvikling, mener Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX.

»Det er den – berettigede – klagesang, vi har hørt fra kommunerne i rigtig mange år: De er bundet af alt for mange kontrol- og registreringssystemer, og det æder medarbejdernes tid op,« siger han.

»Der er uden tvivl en masse bureaukrati, man kan fjerne. Hvis det kan frigive mere tid til at tage sig af borgerne, er det fremragende. Men desværre, belært af at have hørt om det i 30 år, vil jeg gerne se det, før jeg tror det.«

Samtidig frygter forskeren, at en større selvbestemmelse ikke nødvendigvis vil føre til bedre forhold for borgerne. Tværtimod.

Borgmestre siger ja

Regeringens forslag kommer i forlængelse af en forsøgsordning. Siden starten af 2021 har syv kommuner været undtaget fra de normale regler om eksempelvis dokumentation og lovbestemte læreplaner.

En af de syv udvalgte er Helsingør Kommune, som har haft øget selvbestemmelse på daginstitutionsområdet. En selvbestemmelse, der er blevet taget rigtig godt imod, fortæller borgmester Benedikte Kiær (K).

»Nu har vi ikke været i gang så længe, og derfor kan vi endnu ikke fortælle, hvad for nogle erfaringer, vi har gjort os. Men medarbejdere, forældre, ledere – og i et vist omfang børnene – synes, det er spændende at være med til at forme hverdagen i institutionerne i langt højere grad,« siger hun.

»Vi har en klar forventning om, at inddragelsen vil styrke vores dagtilbud – og gøre det lettere at fastholde og rekruttere medarbejdere.«

Ifølge den konservative borgmester er der stort behov for, at kommunerne sættes fri, ikke mindst på ældreområdet.

»Der er på Christiansborg et behov for øget dokumentation, proceskrav og detailstyring for at sikre sig mod, at der sker uheld,« siger Benedikte Kiær.

»Men når man har med mennesker at gøre, så vil der nogle gange ske noget, som ikke var meningen. Vi er nødt til at have tillid til medarbejdernes faglighed og omsorg – og acceptere, at der nogle gange sker fejl.«

Siden starten af 2021 har Helsingør Kommune haft øget selvbestemmelse på daginstitutionsområdet, som en del af en forsøgsordning. De har endnu ikke erfaringer, de kan fortælle om, men det er blevet taget rigtig godt imod, fortæller borgmester Benedikte Kiær (K). Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

I Egedal er den nyvalgte socialdemokratiske borgmester ikke i tvivl:

»Vi siger ja tak,« siger Vicky Holst Rasmussen (S).

»En stor del af bureaukratiet er kommet på grund af enkeltsager. Jeg mener, det er rigtig fint, at man er kommet til den erkendelse, at det ikke er den vej, vi skal.«

Hun håber samtidig, at en større selvbestemmelse vil være med til at tiltrække arbejdskraft.

»Vi har kæmpe, kæmpe store rekrutteringsproblemer og medarbejdermangel på velfærdsområderne. Hvis vi skal sikre gode arbejdspladser i den kommunale sektor, skal vi starte med at sige, at tillid er det vigtigste,« siger Vicky Holst Rasmussen.

»Jeg er meget begejstret.«

40 års bureaukratikrig – men flere regler

Udfordringerne med for meget bureaukrati er langt fra nye, pointerede statsministeren i sin nytårstale.

»Jeg må bare konstatere, at jeg nu er den sjette statsminister, der problematiserer bureaukratiet. Poul Schlüter var den første. Problemerne er kun blevet større,« sagde Mette Frederiksen.

Der er noget om snakken, medgiver Roger Buch:

»Det er en videreførelse af en i hvert fald 40 år lang linje, hvor politikere altid har ført krig mod administration. Til gengæld har vi i de samme mange årtier set en stigning i antallet af regler i vores land,« siger kommunalforskeren.

Tidligere har forsøg på at forenkle reglerne, ifølge Buch, vist sig at være ineffektive – blandt andet fordi mange regler viser sig at være gode regler med fornuftige formål.

»Dem skal vi jo ikke afskaffe. Og i hvert fald siden Schlüter har regelforenklingskampagner haft samme bundlinje: De har ikke virket, og de har stort set ikke fjernet nogen regler overhovedet.«

Noget andet man, ifølge Roger Buch, skal have in mente er, at kommunerne selv har skabt en ganske god portion af det udskældte bureaukrati – og dermed ikke behøver nogen indblanding fra Christiansborg for at fjerne det igen.

Men for især én befolkningsgruppes skyld kan der være god grund til ikke bare at kaste reglerne i skraldespanden, lyder det.

»Alt for meget tid går med proces, bureaukrati, kontrol og skemaer,« sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale. Hun er langt fra den første statsminister til at påtalte udfordringerne med for meget bureaukrati. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Reglerne beskytter de ældre

Ældre borgere er der gennem en årrække blevet mange flere af i Danmark. Med dem følger et øget pres på kommunerne, der skal finde pengene til at tage sig af dem, fortæller Roger Buch.

»Siden 2003, hvor ældreantallet begyndte at stige, har vi bevæget os fra 700.000 til 1.050.000 ældre sidste år. Og det fortsætter opad,« siger han.

Fra kommunerne har man reageret ved at sende færre ældre på plejehjem end tidligere, som så skulle have hjælp derhjemme. Men de seneste ti år er man også begyndt at skære i hjemmehjælpen, fortæller kommunalforskeren.

»Vi har fået langt flere ældre, men set en nedgang i antallet af ældre, der får hjemmehjælp. Hvis kommunerne havde holdt fast i de servicestandarder, man havde ved årtusindeskiftet, var det blevet vældig dyrt,« siger Roger Buch.

»Grundudfordringen er en ubalance i forholdet mellem pengene, der er til rådighed, og opgaverne, der skal løses. Og den situation forsvinder altså ikke.«

Om 25 år vil antallet af ældre være steget til omkring 1,4 millioner, påpeger han.

»Det betyder, at kommunerne formentlig vil blive ved med at være meget tilbageholdende, med at bruge penge på det her område.«

Derfor, mener forskeren, har de statslige regler og reguleringer også den positive effekt, at de beskytter ældre og deres rettigheder.

»Hvis kommunerne kører videre med en dagsorden om at spare mest muligt på de ældre og samtidig sættes fri af reglerne, så kan jeg altså godt blive bekymret. Så er det en rigtig dårlig udvikling.«