Som 24-årig blev René ansat på en fabrik i Nordsjælland. Efter to årtier som sprøjtemaler faldt han om i sin opgang – han kunne ikke få luft

På en fabrik i Nordsjælland har flere medarbejdere hostet, hevet efter vejret og udviklet lungesygdomme. Renés, Gerts og Lucijans efterladte frygter nu, at deres familiemedlemmer har betalt prisen for, at Danmark i årevis har tilladt for store mængder af det kræftfremkaldende stof krom-6.

Tenna og Henrik 2
Tenna og Henrik Børgesen er forældre til René Jørgen Nielsen, som var plaget af voldsomme åndedrætsproblemer efter sit arbejde som sprøjtemaler på fabrikken Accoat. Her var han eksponeret for det kræftfremkaldende stof krom-6, der ud over lungekræft kan medføre en række sygdomme.   Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen

Når René Jørgen Nielsen overnattede hos sin mor og stedfar, lå hans mor ofte nervøs i mørket og lyttede til hans hoste. Det værste var, når hosten stoppede.

»Der lå jeg og tænkte: Mon han trækker vejret?« siger Tenna Børgesen.

René Jørgen Nielsen arbejdede som sprøjtemaler på industrivirksomheden Accoat ved Helsingør. Hans job bestod blandt andet i at håndsprøjte hospitalsudstyr med en teflonbelægning, hvor det kræftfremkaldende stof krom-6 blev anvendt i processen. Det foregik i sprøjtekabiner, der var tåget af kemikaliedampe flere timer dagligt. Sådan kunne han nå at sprøjte op til 3.000 genstande om dagen, viser et dokument fra arbejdsmedicinsk klinik på Bispebjerg Hospital.

René Jørgen Nielsen anvendte maske, når han sprøjtede i kabinen. Men ifølge flere tidligere medarbejdere smed de ofte maskerne fra sig, når de arbejdede ude i produktionslokalerne. Her har de muligvis været udsat for små rester af krom-6, viser dokumenter om Accoat.

René Jørgen Nielsen blev ansat i 1993, 24 år gammel. I 1995 gik han første gang, efter at han var begyndt på Accoat, til lægen med vedvarende hoste. Herfra blev hans lunger og helbred kun værre. To ringbind med lægejournaler, der ligger på sofabordet foran René Jørgen Nielsens mor og stedfar i Tikøb vest for Helsingør, fortæller hans historie.

»Hans hoste var sådan en mærkelig hul rumlen, der kom helt nede fra mavesækken. Det lød uhyggeligt,« siger Henrik Børgesen, René Jørgen Nielsens stedfar.

Selv om René Jørgen Nielsens familie forsøgte at tale ham fra at arbejde på Accoat, blev han ved med at arbejde på fabrikken, indtil han i 2013 blev fyret efter længere tids sygdom. På det tidspunkt var han 44 år.

»Han havde den indstilling, at man passer sit arbejde,« forklarer Tenna Børgesen.

Berlingske har fået indsigt i René Jørgen Nielsens lægejournaler, som dokumenterer et langt sygdomsforløb. Han gik til undersøgelser for sin hoste og sit åndedrætsbesvær. Han klagede over kvalme og svimmelhed, når der var udslip fra industriovnene. Flere gange var han ramt af teflonfeber, en influenzalignende tilstand, der kan opstå i forbindelse med belægningsarbejde. Han blev blandt meget andet behandlet for astma, KOL og bronkitis. Hans hud blev irriteret af eksem, kort efter at han begyndte på Accoat. Lugtesans og lungefunktion var nedsat i perioder. Han havde allergi i spiserøret og svamp i svælget.

Men måske kan René Jørgen Nielsens forældre nu få et dybere svar på, hvorfor sønnen blev syg.

René Jørgen Nielsen var ikke meget for at få taget billeder. Billedet her er således et af de eneste billeder, forældrene har af deres søn. Det er taget i 1991, kort før René Jørgen Nielsen fik arbejde som sprøjtemaler på Accoat. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privatfoto.

Lige på grænsen

Berlingske kunne for nylig fortælle, at Danmark tillader alt for store mængder af det kræftfremkaldende stof krom-6. Forskere vurderer, at grænseværdien for det farlige stof har ligget mindst 200 gange for højt.

Grænseværdien er betegnelsen for den mængde af et givent stof, myndighederne maksimalt tillader, at arbejdere udsættes for på deres arbejdsplads. Grænseværdien for krom-6 har været sat så højt, at 1 ud af 50 personer vil udvikle lungekræft, hvis de dagligt arbejder med krom-6 ved den tilladte grænse gennem et arbejdsliv.

Herudover kommer en lang række andre alvorlige bivirkninger som astma, åndedrætsbesvær og eksem, forklarer eksperter. Myndighederne er i disse dage i fuld gang med at undersøge, om grænseværdien for krom-6 bør justeres.

Lars Brandt er ledende overlæge ved Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital, hvor han vurderer arbejdsskader, herunder skader, der relaterer sig til kemisk arbejdsmiljø. Berlingske har tilsendt ham materiale og beskrivelser af forholdene på Accoat og nogle af de symptomer, som har plaget René Jørgen Nielsen og nogle af hans kolleger.

»Her er nogle arbejdere, som har arbejdet med krom-6 uden tilsyneladende at bære maske under hele arbejdsdagen. Og de har været ramt af nogle af de symptomer, som kan opstå, hvis man bliver udsat for krom-6. Det kan bestemt ikke udelukkes, at de er blevet syge på grund af deres arbejde, men vi kommer aldrig til at slå det fast med sikkerhed,« siger han.

Lars Brandt henviser til, at der altid er usikkerhed i den slags sager, og at flere af arbejderne også har røget og drukket på daglig basis, ligesom de i deres arbejde foruden krom-6 var eksponeret for en lang række stoffer, som også kan have gjort dem syge.

Janne Kristensen, enke efter Gert Henning Kristensen, der arbejdede på Accoat

»Vi vidste jo ikke, at det var så farligt. Det ved vi nu. Jeg er overbevist om, at det var det, der slog ham ihjel.«


Meget tyder på, at medarbejderne på Accoat ved Helsingør er blevet udsat for krom-6 i et omfang, der netop svarer til den grænseværdi, som ifølge forskere igennem mange år har været alt for lempelig. Grænseværdien for krom-6 har i over 20 år ligget på 0,005 mg/m3.

I forbindelse med behandlingen af en arbejdsskadesag sendte Accoat i 2016 et brev til Bispebjerg Hospital, hvor virksomheden oplyste, at mængden af krom-6 var blevet målt til 0,001 til 0,007 mg/m3. De pågældende målinger på Accoat blev foretaget uden for selve sprøjtekabinen. Det tilføjes, at der var tale om enkeltmålinger, og at et tidsvægtet gennemsnit ville være lavere.

Flere kilder med kendskab til forholdene på fabrikken fortæller, at medarbejdere havde for vane at smide maskerne, når de forlod sprøjtekabinen. Det bekræftes også af en afgørelse fra Ankestyrelsen.

Accoat oplyser til Berlingske, at brugen af åndedrætsværn løbende blev indskærpet over for medarbejderne, og at manglende overholdelse af reglerne blev kraftigt påtalt. Accoat oplyser også, at medarbejdere kun tog deres masker af, når de opholdt sig uden for sikkerhedszonerne.

Men medarbejdere på Accoat kan meget vel have indåndet luft, som har indeholdt krom-6, direkte ned i lungerne, og dermed kan de have udsat sig selv for kræftrisiko og risiko for en lang række følgevirkninger som astma, eksem og åndedrætsbesvær.

Det har ikke været muligt at få uddybet grundlaget for målingerne, da ledelsen på Accoat ikke har ønsket at dele disse oplysninger. Virksomheden oplyser dog, at krom-6 blev udfaset fra arbejdspladsen i  2017.

Virksomheden Accoat har eksisteret siden 1969. I 2017 udfasede virksomheden brugen af det kræftfremkaldende stof krom-6. Accoat har også en produktion i Brasilien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Kemikaliedampe og lungekræft

Ligesom det var tilfældet med René Jørgen Nielsen, bestod Gert Henning Kristensens arbejde i at overvåge sprøjteprocessen på Accoat i Helsingør. Når sprøjteanlægget løb tør for væske, var han med til at blande ny belægningsvæske. Han rørte kemikalierne sammen i en stor tromle i fabrikshallen, tappede væsken over i mindre dåser og fyldte indholdet på anlægget i små rationer.

Gert Henning Kristensen bar maske for at beskytte sig mod de giftige dampe, når han opholdt sig inde i selve sprøjtekabinen. Han stod i tågen, længst væk fra udsugningen.

Men hvis de genstande, der skulle belægges, var for store til at være i sprøjtekabinen, blev de håndsprøjtet ude i produktionslokalet. Her fik genstandene også lov at afgasse, inden de blev kørt ind i de store industriovne for at tørre, viser dokumenter fra Arbejdstilsynet og en afgørelse fra Ankestyrelsen.

Mens Gert Henning Kristensen og René Jørgen Nielsen var ansat på Accoat, fik fabrikken en lang række påbud fra Arbejdstilsynet, viser en aktindsigt hos myndigheden. De handlede især om utilstrækkelig udsugning og ventilation. Der var også senere påbud om, at medarbejderne skulle bære og rengøre deres værnemidler. Det er uklart, hvor mange af påbuddene, der relaterede sig til arbejdet med  krom-6.

Accoat medgiver, at virksomheden fik flere påbud fra Arbejdstilsynet, men tilføjer, at de blev efterlevet inden for tidsfristerne.

Aktindsigten viser også, at læger indberettede astma og teflonsyge på vegne af ansatte i mindst fem tilfælde. Berlingske kender til flere tilfælde. En læge skrev i juli 1996, at en ansat havde udviklet astma, formentlig forårsaget af kromsyre og forbrændingsprodukter fra teflon. En anden læge skrev i januar 1997, at to sprøjtebelæggere var på nathold, da giftige gasser fra en 634 grader varm ovn trængte ud i arbejdslokalet og gav de ansatte teflonfeber. Accoat oplyser, at sagen med ovnen ikke havde noget med krom-6 at gøre.

Aktindsigten indeholder også et dokument fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Sygehus dateret april 1994. Her står der, at en patient fra Accoat angiveligt havde haft symptomer på teflonfeber mere end 20 gange.

»Patienten har efterhånden vænnet sig til denne tilstand, som de andre medarbejdere angiveligt også har,« skrev lægen.

Det står anført i dokumentet, at patienten arbejdede med kromsyre, og at patienten var plaget af hoste og åndenød. Desuden står der i notatet, at medarbejdere og ledelse på Accoat diskuterede, om medarbejderne rent faktisk anvendte deres værnemidler.

Robert, søn til afdøde Lucijan, der arbejdede på Accoat

»Jeg har aldrig set nogen hoste så meget som min far. Han hostede så meget, at hans vejrtrækning stoppede. Det kvalte ham nærmest. «


Gert Henning Kristensen var ifølge en arbejdsmedicinsk udredning også ramt af teflonfeber flere gange i løbet af de ti år, han arbejdede på Accoat fra 1991-2001. Men den alvorligste bivirkning af Gert Henning Kristensens arbejde viste sig først 15 år senere:

I februar 2016 begyndte Gert Henning Kristensen at mærke en smerte mellem skulderbladene, og i august samme år fandt lægerne en tumor i højre lunge.

Gert Henning Kristensen døde af lungekræft et år senere, 17. marts 2017. Han blev 62 år gammel.

Ankestyrelsen anerkendte lungekræften som erhvervssygdom, fordi Gert Henning Kristensen flere timer dagligt igennem ti år potentielt havde været udsat for kræftfremkaldende kromsyre.

»Han sagde, at det var noget giftigt stads, han arbejdede med. Men vi vidste jo ikke, at det var så farligt. Det ved vi nu. Jeg er overbevist om, at det var det, der slog ham ihjel,« siger Gert Henning Kristensens kone, Janne Kristensen.

»Når jeg så hører, at flere af hans kolleger også blev alvorligt syge, så er det, lige så hårene rejser sig på mine arme,« siger hun.

Svært at få anerkendt

Gert Henning Kristensen er formentlig en af de få personer herhjemme, der har fået anerkendt sin lungekræft som arbejdsskade efter at have arbejdet med krom-6. Men han skulle igennem tre afslag i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, før Ankestyrelsen omgjorde afgørelsen og anerkendte hans lungekræft som erhvervssygdom. Afgørelsen faldt en uge efter Gert Henning Kristensens død.

Ankestyrelsen skrev i sin afgørelse, at den havde lagt vægt på, at Gert Henning Kristensen ud over sit arbejde i sprøjtekabinen havde anvendt håndsprøjte uden for kabinen, at han havde benyttet beskyttelsesmasker uden luftfiltre, og at beskyttelsesmasker blev taget af flere timer dagligt på grund af gener. Og endelig, at genstande afdampede uden for sprøjtekabinen.

Ankestyrelsen vurderede derfor, at »Gert Henning Kristensen var tilstrækkeligt udsat for krom og kromsyre«, til at hans lungekræft kunne anerkendes som arbejdsskade. Accoat blev ikke hørt i forbindelse med Ankestyrelsens afgørelse, fordi sagen blev hastebehandlet med henvisning til Gert Henning Kristensens fremskredne sygdom. Det ser dog ud til, at virksomheden er uenig i Ankestyrelsens vurdering, idet den oplyser, at der ved afdampning ikke udledes krom-6.

Det var 3F, der førte Gert Henning Kristensens arbejdsskadesag. Fagforeningen opfordrer nu tidligere og nuværende medarbejdere på Accoat og ansatte i forkromningsindustrien i det hele taget til at henvende sig, hvis de oplever symptomer, der kan have forbindelse til arbejdet med krom-6.

Hosteanfald igennem 20 år

Robert var ansat på Accoat i et års tid tilbage i 2012. Han følte sig utryg ved sikkerheden på fabrikken og blev ifølge eget udsagn opsagt, fordi han nægtede at arbejde sammen med kolleger, der ikke overholdt sikkerhedsforanstaltningerne. Men Roberts far, Lucijan, arbejdede på fabrikken et helt arbejdsliv. Han kom til Danmark fra Serbien i 1977 og blev kort efter ansat som belægger i sprøjtekabinen på Accoat, hvor han ifølge Berlingskes oplysninger arbejdede med krom-6.

Robert ønsker ikke familiens efternavn offentliggjort.

Lucijan arbejdede som sprøjtemaler på Accoat et helt arbejdsliv og var slemt plaget af hoste. Billedet stammer angiveligt fra en sammenkomst med familie og kolleger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privatfoto.

Han kan huske, hvordan han som barn legede på fabrikken: Kørte truck, spillede fodbold, byggede ting og så sin far arbejde. Han mindes også lugten på fabrikken.

»Det duftede faktisk meget godt, men helt tydeligt af kemikalier. Der hang en sky af hvidt pulver i luften. Både luften og lugten føltes tyk,« siger han.

Lucijan og hans kolleger var mænd af den gamle skole, som Robert udtrykker det. De gik ikke ret meget op i sikkerhed, og de hentede for eksempel nysprøjtede genstande i de store industriovne uden at tage deres masker på. Robert mindes også, at de tilberedte lørdagskylling i de samme ovne.

»Min far var en cowboy, der troede, han kunne tåle det hele,« siger han.

Som cirka 40-årig begyndte Lucijan at hoste. Det blev ved, indtil han som 62-årig døde af en hjertesygdom. Han blev ildrød i hovedet under anfaldene og måtte ty til sin inhalator for at få luft, husker Robert:

»Jeg har aldrig set nogen hoste så meget som min far. Han hostede så meget, at hans vejrtrækning stoppede. Det kvalte ham nærmest. Og det blev værre og værre. Men vi er ikke så gode til at gå til lægen i min familie.«

I april 2013 blev det for meget. Lucijan blev indlagt med åndenød og hoste, viser en lægejournal fra Hillerød Sygehus. På det tidspunkt havde han holdt sig fra sine daglige 60 cigaretter i tre måneder, men var netop faldet i igen og røg nu 20 cigaretter dagligt.

Lægerne endte med at give ham diagnosen KOL med henvisning til hans store tobaksforbrug.

Lucijan kom til Danmark fra Serbien i 1977 og fik kort efter arbejde på fabrikken Accoat ved Helsingør. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privatfoto.

Robert gik ud fra, at farens hoste kom sig af, at han var storryger. I dag kan han ikke lade være med at spekulere på, om faderens dårlige lunger og helbred også skyldtes kromsyren.

»Det kan være smøger, det kan være krom, eller det kan være en blanding. Jeg ved det ikke,« siger han.

Myndighederne herhjemme har i hvert fald kendt til den høje risiko ved den nuværende grænseværdi siden februar 2017. Først da Berlingske i 2018 begyndte at researche på en historie om forskernes opdagelser, fik beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) kendskab til mulige problemer med grænseværdierne, har han forklaret. Ministeren har kaldt myndighedernes håndtering af sagen »dybt utilfredsstillende«.

EU-tal anslår, at 10.000 danskere udsættes for krom-6 i deres arbejde, men der er tale om et skøn, og ingen myndigheder herhjemme har tilsyneladende et overblik over, hvor mange danske arbejdere der dagligt er udsat for det kræftfremkaldende stof.

Problemer med krom-6 kan præge arbejdsmarkedet i hele Europa. Andre EU-lande har grænseværdier på niveau med Danmark eller lempeligere, og godt nok har EU besluttet sig for at udfase krom-6 på sigt. Men for bare to år siden lagde EU op til at indføre en grænseværdi, som tillod fem gange så meget påvirkning som de danske regler. EU endte dog med at vedtage, at man over en årrække vil ned på niveau med lande som Danmark.

Men det hjælper ikke de tidligere arbejdere i Helsingør.

Kan ikke få luft

René Jørgen Nielsen – sprøjtemaleren på Accoat – trak sig langsomt fra lokalsamfundet og kom næsten kun hjemme hos sine forældre i Tikøb.

»Han var flov. Han kunne ikke lide at spise med andre mennesker på grund af sine hosteanfald. Han havde været meget udadvendt med mange kammerater tidligere, men vi kunne se, hvordan han langsomt visnede væk, uden at lægerne kunne finde ud af, hvad han fejlede,« siger Henrik Børgesen, der var med til de fleste lægelige undersøgelser.

René Jørgen Nielsen skulle efter et sygdomsforløb i 2012 udfylde et oplysningsskema til Helsingør Kommune om sin tilstand. Her blev han bedt om at beskrive, hvad han fejlede. Med stor og nærmest barnlig håndskrift skrev han: »Kan ikke få luft.« Og da han blev bedt om at svare »ja« eller »nej« til, om sygdommen var livstruende, tilføjede han selv ordene: »Ved ikke.«

René Jørgen Nielsen tøvede med at anmelde sin sygdom som arbejdsskade. Ifølge et notat fra Allergi - og Lungeklinikken Helsingør fortalte han, at folk i virksomheden hyppigt blev fyret, hvis de brokkede sig over arbejdsforholdene. Han fortalte også, at en del af hans kollegaer havde luftvejsgener.

Ifølge CVR-registret har antallet af medarbejdere siden 1999 ligget i intervallet mellem 50 og 199. Ifølge det seneste regnskab var der 65 medarbejdere ansat på fabrikken i 2017.

René Jørgen Nielsen udfyldte dette oplysningsskema til Helsingør Kommune i 2012. I rubrikken hvor han skulle beskrive, hvad han fejlede, skrev han: »Kan ikke få luft«. Og til spørgsmålet om sygdommen var livstruende skrev han: »Ved ikke«. Fold sammen
Læs mere

Først efter fyringen i marts 2013 anmeldte René Jørgen Nielsen sin astma til Arbejdsskadestyrelsen. Astma er en kendt bivirkning af krom-6. Det fremgår af lægejournaler, at man havde forsøgt at skaffe dokumentation for, at René Jørgen Nielsens astma var erhvervsbetinget, ved at udstyre ham med et instrument, der kunne måle hans vejrtrækning under arbejdet. Men da han blev sygemeldt efter kun en uges målinger, måtte man opgive. I et notat fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital fra oktober 2013 står der således:

»Det er ikke muligt at komme nærmere, om der har været en arbejdsbetinget årsag til patientens astma, da han ikke længere er ansat.«

Ankestyrelsen gav afslag på anmeldelsen om arbejdsskade i december 2013 med begrundelsen, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at René Jørgen Nielsen overhovedet havde astma. Styrelsen vurderede derimod, at René Jørgen Nielsen havde KOL/bronkitis, men anerkendte ikke sygdommen som erhvervssygdom. René Jørgen Nielsen var i perioder storryger.

Der var tilsyneladende ikke det store fokus på krom-6. En gennemgang af hundredvis af lægenotater viser, at René Jørgen Nielsen kun nævnte, at han arbejdede med kromsyre én gang. Det var i 1995 til egen praktiserende læge, da han første gang kom ind med vedvarende hoste, efter at han var startet på Accoat. Ingen af dokumenterne fra Arbejdsmedicinsk Klinik eller diverse speciallæger nævner, at René Jørgen Nielsen var udsat for krom-6.

Duftede ikke ligefrem af kringlekage

Berlingske har talt med flere kolleger til Lucijan, Gert og René, som bakker historien op og fortæller om manglende brug af masker og et dårligt indeklima. Én af dem er Morten Hansen, som arbejdede på Accoat fem år i begyndelsen af 1990erne. Han var særlig tæt med Gert, og med egne ord gik de sammen i flere år og »sprøjtede med det skidt«, mens de hyggede sig.

Fabriksarbejderne bar maske, når de blandede kromsyre med andre kemikalier, og når de sprøjtede med produkterne i sprøjtekabinerne. Men efterfølgende smed de maskerne, fordi de irriterede, forklarer Morten Hansen. Han erkender, at det måske var en fejl, fordi han oplevede, at det kemiske støv hang i lokalerne overalt på fabrikken som en sur og tung luft. Han oplevede ekstremt dårligt indeklima i alle de år, han arbejdede på Accoat. Udsugningen virkede ikke ordentligt i lange perioder. Mange kolleger gik og hostede. Det gjorde han også selv i mindre grad.

»Det duftede ikke ligefrem af kringlekage, lad mig sige det på den måde. Vi skulle bare ud og væk fra arbejdspladsen, når vi havde fri. Ud i den friske luft,« siger Morten Hansen.

Han oplever ikke selv nogen mén i dag.

Morten Hansen arbejdede med krom-6 på Accoat. Han mindes, at arbejdsforholdene var ringe, og at flere kollegaer hostede. Han har ikke selv fået mén. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

Klar sammenhæng

Amerikanerne har haft stort fokus på krom-6 efter flere skandaler om arbejdsmiljø og udledning af krom-6 i drikkevand. Problemerne med det kræftfremkaldende stof blev for alvor kendt i den amerikanske offentlighed, da en af skandalerne blev filmatiseret i en Hollywood-film med Julia Roberts i hovedrollen.

I den autentiske film »Erin Brockovich« spillede hun rollen som kontoransat i et advokatfirma i begyndelsen af 1990erne. Her indledte hun et opgør med forsyningsværket Pacific Gas and Electric Company. Samtidig bidrog hun til at afdække, at krom-6 i drikkevandet havde gjort hundredvis af naboer til forsyningsværket  syge.

Det amerikanske beskæftigelsesministerium har oplistet en lang række bivirkninger fra krom-6 på sin hjemmeside: ungekræft, astma, åndedrætsbesvær, nyreskader, leverskader, væske i lungerne, mavesmerter, øjenirritation, øjenskader, punkterede trommehinder, næseirritation, hudirritation og misfarvning af tænderne.

Herman Gibb er en af USAs førende forskere inden for krom-6 og adjunkt på George Washington Universitys institut for folkesundhedsvidenskab. Han har været indkaldt som ekspertvidne i flere retssager om krom-6 og to gange vidnet foran Senatet i sager om krom.

Herman Gibb har set beskrivelser af de symptomer og diagnoser, som plager de nævnte tidligere ansatte på Accoat. Han mener, at der er en klar sammenhæng mellem flere af disse symptomer og eksponeringen for krom-6. Eksempelvis nævner han, at krom-6 kan forårsage hoste, åndedrætsbesvær, nedsat lungefunktion, astma, bronkitis, eksem og hudirritation.

»Det er svært at slå fast, om arbejderne er blevet syge af krom-6. Flere af komplikationerne kan også skyldes, at nogle af dem har været rygere. Men de symptomer, I lister op, er bestemt associeret med eksponering for krom-6,« siger han.

Herman Gibb har en fortid i USAs miljøstyrelse, hvor han var ansvarlig for styrelsens arbejde med at risikovurdere farlige stoffer. Han forklarer, at ud af alle de stoffer, som styrelsen har vurderet kan give kræft ved inhalering, ses den højeste risiko ved krom-6.

Jens Peter Bonde, overlæge Bispebjerg Hospital

»Jeg vil opfordre dem, der er i live til at blive undersøgt på arbejdsmedicinsk klinik. Det kan meget vel være, at der er flere, der er blevet syge af det her.«


Jens Peter Bonde er overlæge på Bispebjerg Hospitals Miljø- og Arbejdsmedicinsk Afdeling, hvor han undersøger patienter for arbejdsrelaterede sygdomme. Han har blandt andet vurderet Gert Henning Kristensens lungekræft. Han kan ikke udtale sig om den konkrete sag, men siger:

»Krom-6 er et kraftigt og potent giftstof forstået på den måde, at man selv ved meget beskeden udsættelse risikerer at blive syg på lang sigt – og det handler blandt andet om alvorlige sygdomme som lungekræft og astma.«

Det er rutine, når der kommer patienter ind på afdelingen, at forsøge at afdække, hvilke stoffer og kemikalier de har været udsat for. Men det er ikke altid let at opklare, ligesom patienterne ikke altid er klar over, om de har været eksponeret for krom-6.

Jens Peter Bonde kan ikke udtale sig om, hvorvidt de tidligere ansattes dårlige helbred skyldes arbejdet med krom-6, men han gør opmærksom på muligheden for at blive undersøgt:

»Dem, der er døde, kan vi jo desværre ikke hjælpe. Men jeg vil opfordre dem, der er i live, til at blive undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik. Det kan meget vel være, at der er flere, der er blevet syge af det her.«

Ledende overlæge på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital Lars Brandt forklarer, at det er veldokumenteret, at der er en lang række potentielle følgevirkninger for personer, som har arbejdet med krom-6.

Lars Brandt vurderer, at både Lucijan, Gert og René har lidt under symptomer og sygdomme, som kan relatere sig til krom-6.

»Sagen med Gert er lige ud ad landevejen, fordi han dør af lungekræft. René havde åndedrætsbesvær og lyder til at være hårdt plaget af astma, som også er en sygdom, der relaterer sig til arbejdet med krom-6,« siger han.

Lars Brandt mener ikke, at Lucijans hjertesygdom relaterer sig til arbejdet med kromsyre. Og dårligt hjerte kan også give åndedrætsbesvær, forklarer han:

»Men det kan bestemt ikke udelukkes, at hans arbejde med krom-6 er en del af årsagen til hans kraftige åndedrætsbesvær.«

Lars Brandt forklarer desuden, at det ikke er uset, at arbejdere kommer ind med arbejdsskader, selv om de har haft adgang til masker på deres arbejdsplads, og deres arbejdsgiver har pålagt dem at bruge maskerne. For i praksis er det ikke alle arbejdere, der benytter maskerne fuldt ud.

»De mennesker har næsten kun reglerne om grænseværdier at støtte sig til, hvis de skal beskyttes mod eksempelvis krom-6. Jeg vil godt råde arbejdsgiverne til håndfast at håndhæve og sanktionere påbud om brug af personlige værnemidler, hvis medarbejdere gentagne gange undgår maskerne,« siger Lars Brandt.

Accoat oplyser til Berlingske, at brugen af krom-6 har været begrænset til en relativt beskeden del af Accoats samlede aktiviteter. Virksomheden indstillede brugen af krom-6 i september 2017. Den manuelle sprøjtning i sprøjtekabiner ophørte allerede i 2014, hvorefter belægningen med krom-6 kun blev anvendt i automatiske anlæg frem til 2017.

»Det er vores klare opfattelse, at Accoat har overholdt de til enhver tid gældende regler for medarbejderes omgang med krom-6 i de år, hvor virksomheden anvendte krom-6 i produktionen,« skriver Mads Juhl, administrerende direktør, i en e-mail.

Han henviser til, at medarbejderne blev uddannet i sikkerhedsspørgsmål, at alt anbefalet sikkerhedsudstyr blev stillet til rådighed, og at der var klare regler for håndteringen af farlige stoffer. Der blev ifølge direktøren benyttet forskriftsmæssige åndedrætsværn ved sprøjtning med kromholdige materialer.

I erkendelse af at ikke alle medarbejdere fik læst sikkerhedsvejledningerne grundigt nok, blev der undervist i sikkerhed - herunder hvordan og hvornår medarbejderne skulle anvende personlige værnemidler.

»Betyder det, at vi i dag kan garantere, at alle medarbejdere i midten af 1990erne altid bar åndedrætsværn, når det var påkrævet? Nej, det kan vi i sagens natur ikke garantere. Men brugen af åndedrætsværn blev løbende indskærpet over for medarbejderne, og manglende overholdelse af reglerne blev kraftigt påtalt,« skriver Mads Juhl.

Desuden påpeger han, at Arbejdsmiljøloven foreskriver pauser, når der arbejdes med masker - og at medarbejderne ikke sprøjtede i disse pauser, men udførte andre opgaver, som ikke krævede brug af masker, og som fandt sted uden for sikkerhedszonerne.

Til påstanden om, at medarbejdere blev afskediget, hvis de klagede over arbejdsforholdene, skriver Mads Juhl:

»Det gælder naturligvis, at ingen medarbejder nogensinde vil blive afskediget på grund af kritik af, at arbejds- og sikkerhedsforhold ikke lever op til forskrifterne. Tværtimod kan afskedigelse komme på tale, hvis ansatte groft og/eller gentagne gange tilsidesætter Accoats sikkerhedsregler.«

Mads Juhl forklarer videre, at Accoat tilrettelægger produktionen efter de regler og krav, som myndighederne udstikker.

»De nye oplysninger om, at myndighederne angiveligt har sat grænseværdierne for krom-6 for højt, bekymrer os derfor dybt. Myndighedernes regler skal være med til at skabe tryghed og sikkerhed for både virksomheder og medarbejdere. Hvis der opstår usikkerhed om, hvorvidt grænseværdierne er retvisende, er det problematisk.«

Tenna og Henrik Børgesen er forældre til René Jørgen Nielsen, som døde i 2016 af åndenød. Han blev 47 år. Nu undrer forældrene sig over, hvorfor de danske myndigheder i årevis har tilladt for høje mængder af det farlige stof krom-6, som René Jørgen Nielsen dagligt arbejdede med. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.

Ubesvarede spørgsmål

En forårsdag i 2016 ringede René Jørgen Nielsen efter en ambulance under et af sine hosteanfald. Han ville ikke være til besvær og ønskede derfor ikke, at lægerne skulle hente ham på anden sal. Han kæmpede sig ned ad trapperne, hostende. Men på et af de allersidste trin, kunne han ikke få ilt ned i lungerne. Han faldt om.

På hospitalet blev han erklæret hjerneskadet, og lægerne slukkede respiratoren. René Jørgen Nielsen blev 47 år gammel.

Hans mor og stedfar undrer sig i dag over, at de danske myndigheder har tilladt så store mængder af krom-6 på danske arbejdspladser.

»Det er mærkeligt, at myndighederne finder ud af, at grænseværdien er for høj, men ikke gør noget ved det i lang tid. Hvad er grunden til det? Og hvordan kan det lade sig gøre? Det giver grund til spekulationer. Det vil jeg håbe, at man undersøger,« siger Henrik Børgesen og tilføjer:

»Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om vi havde haft vores søn endnu, hvis den høje grænseværdi var blevet sænket noget før.«