Godmorgen og velkommen til dagens nyhedsoverblik. Mens vi fordøjer den nye finanslov og venter på nye coronarestriktioner, skal vi lige igennem morgenens vigtigste historier.
Men først tager vi dagens coronatal:
Bekræftede smittede i Danmark: 90.603 (+1.745)
Antal indlagte: 302 (+23)
Antal indlagte på intensivafsnit: 42 (26 i respirator)
Antal døde med bekræftet smitte i Danmark: 885 (+7)
Antal bekræftede smittede på verdensplan: 67.063.428
Antal dødsfald på verdensplan: 1.536.023
Du kan se flere coronatal på de følgende links. De danske tal er her – og de globale tal er her
Og så videre til dagens vigtigste historier.
Danskerne er delt i forhold til at vise Muhammed-tegninger
En ny Kantar Gallup-undersøgelse for Berlingske spørger danskerne, om Muhammed-tegningerne skal vises i undervisningen i folkeskolen. 42 procent siger ja, mens i alt 58 procent af danskerne siger nej eller ved ikke. Det ser rektor for Københavns Professionshøjskole Stefan Hermann umiddelbart som udtryk for, at danskerne »generelt ikke kan lide ballade«.
En underviser på professionshøjskolen lever i dag i skjul, fordi hun på Facebook skrev, at Muhammed-tegningerne fremover ville indgå som en del af hendes undervisning.
Læs historien her.
Statsministeren vil præsentere restriktioner mandag formiddag
Statsminister Mette Frederiksen (S) vil mandag formiddag annoncere en delvis nedlukning i København, Odense og Aarhus samt en række kommuner i hovedstaden og på Sjælland.
Det sagde hun i en video på Facebook søndag aften.
Statsministeren vil i formiddag også sige mere om, hvilke restriktioner som vil gælde i hele landet hen over jul, nytår og »sådan set også resten af vinteren«.
Ifølge Mette Frederiksen vil der ske en delvis nedlukning i nogle områder, fordi det er der, smitten er mest udbredt i øjeblikket.
»På baggrund af de indstillinger, vi får fra myndighederne, har vi hen over weekenden forberedt en geografisk, målrettet og delvis nedlukning. Desværre.«
»Det vil gælde i de dele af landet, hvor smitten er mest udbredt. Det omfatter København, Odense og Aarhus og en række kommuner i hovedstaden og på Sjælland,« siger hun i videoen
Mette Frederiksen kommer ikke nærmere ind på, hvilke tiltag der helt præcis er tale om.
Norge får sit eget Monaco
I Norge går en af de nordligste kommuner, Bø, nu til kamp for at standse fraflytningen. Kommunen reducerer fra nytår formueskatten til bare 0,2 procent, og det får velhavere og tidligere olympiske guldvindere til at strømme til kommunen. Kommunen håber at skabe Norges svar på Monaco:
»Vi gør dette for at tiltrække risikovillig kapital og mennesker, som kan skabe arbejdspladser. Sat på spidsen så er det private erhvervsliv de eneste, som kan redde Bø Kommune,« siger Bøs borgmester, Sture Pedersen, til netmediet E24.no.
Læs historien her.
Hjemmearbejde giver flere psykiske problemer
Efterårets anden bølge med hjemmearbejde har sat flere lønmodtagere under et stort pres. Flere døjer med psykiske problemer efter måneder på hjemmekontoret, hvilket får Djøf og en erhvervspsykolog til at råbe vagt i gevær over for virksomhedernes fremtidsplaner.
Ifølge en analyse af 1.000 virksomheder fra konsulenthuset Ballisager har omkring hver fjerde offentlige og store private virksomhed således oplevet en nedgang i medarbejdernes trivsel under pandemien.
»Nogle topchefer har måske været lidt for hurtigt ude med lommeregnerne og set på besparelserne ved at sende folk hjem,« siger erhvervspsykolog ved as3 Transition, Thomas Lange.
Læs historien her.
Folkemødet på Bornholm er i fare for at forsvinde
Årets aflyste Folkemøde førte til et økonomisk underskud trods hjælpepakker, og foreningen bag arrangementet står uden en egenkapital af betydning.
Forretningsmodellen for Foreningen Folkemødet baserer sig i høj grad på, at aktiviteterne udgør en stor del af økonomien. Det drejer sig eksempelvis om teltudlejning, barsalg og madsalg.
»Vi er i en akut, kritisk situation målt på økonomi, og jeg frygter, at vi ikke er der i 2022,« siger Vibe Klarup, der er formand for Foreningen Folkemødet.
Læs historien her.
Nu kan skattegæld igen trækkes direkte fra din løn
I 2015 gik den såkaldte lønindeholdelse af offentlig gæld – som ellers havde været mulig i årtier – i stå på grund af IT-rod. Inden for de senere år er der atter kommet gang i lønindeholdelse af borgernes gæld til det offentlige, men først i efteråret kom der også gang i inddrivelsen af skattegæld, ved at Gældsstyrelsen snupper en del af skyldnernes løn, inden den løber ind på deres lønkonti, skriver Politiken.
»Der er rigtig mange, som hvert år ikke betaler deres personskatter. Det er et beløb på mere end fem milliarder kroner, som det nu bliver muligt at lønindeholde. Derfor er det her et meget stort skridt i retning af at få et fuldt funktionsdygtigt inddrivelsessystem«, siger skatteminister Morten Bødskov (S).
Læs historien her.
