Skal elever selv kunne vælge mødetid i skolen? En politiker med dårlige erfaringer og en skoleleder er helt uenige

Københavns Kommune skal til at drøfte senere mødetider for skoleelever, som måske kan få lov at vælge tidlige eller sene tider alt efter deres biologi, og om de er A- eller B-mennesker. En skoleleder anser for at være en dårlig idé.

Emil Sloth Andersen, medlem af Borgerrepræsentation for Det Radikale Venstre og børne- og ungdomsordfører, vil have indført senere eller fleksible mødetider i de københavnske folkeskoler. Mødetiderne skal afspejle, at børn og unge i højere grad er B-mennesker end andre aldersgrupper. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Skal skoleelever have lov til at møde senere eller endda selv vælge mødetid, alt efter om de er A- eller B-mennesker?

Det kan måske blive fremtiden i Københavns Kommune.

Foreløbig har Børne- og Ungdomsudvalget besluttet at drøfte, hvordan der kan skabes bedre vilkår for senere mødetider i folkeskolen.

Forskningen har ifølge De Radikale, SF og Venstre, der står bag ideen, gjort »meget iøjnefaldende fund« om unges søvnvaner. De Radikales ideal er – hvis ideen udmøntes – at der tages hensyn til »alle kronotyper«. Altså hvornår på dagen, at man biologisk set er frisk.

Emil Sloth Andersen, der er børne- og ungdomsordfører for De Radikale i Borgerrepræsentationen, forestiller sig, at mødetiden kan blive skubbet en halv eller en hel time. Enten for alle elever, fordi unge generelt er mindre morgenfriske end andre aldersgrupper, eller for dem, der selv vælger at møde senere.

Hvilken løsning, der skal indføres, skal eksperter være med til at gøre politikerne klogere på i en kommende »temadrøftelse« i Børne- og Ungdomsudvalget.

Ideen om senere mødetider er ikke faldet i god jord hos forstander på Baunehøj Efterskole og bestyrelsesmedlem i Efterskoleforeningen Ulrik Goos Iversen.

Kan have betydning for trivsel

Han skriver i et debatindlæg, at ideen vil forværre mistrivselskrisen.

»Børn og unges trivselskrise er et kæmpe problem. At sætte et større udvalgsarbejde i gang om perspektiverne i at ændre mødetiderne i skolen er helt i tidens ånd, men ikke en løsning på et vigtigt problem,« skriver forstanderen.

Det store problem er ifølge forstanderen, at det vil ødelægge fællesskabet, hvis der skal tages helt særlige hensyn til hver enkelt elev.

»Det bliver solgt som frihed, men det ødelægger skolens, lærernes muligheder for at skabe fællesskaber og det forstærker skolens uheldige status som et individuelt projekt, hvor du bare skal lære og gøre det, som du nu i kraft af din særlige kombination af bogstaver har brug for,« skriver Ulrik Goos Iversen i indlægget.

Ulrik Goos er ikke tryg ved at overlade »pseudospørgsmålet«, om man er A- eller B-menneske, til børnene selv.

Det »indebærer en forestilling om, at den unge kan se ind i sig selv og erkende selvets egen, indre natur,« skriver han.

Emil Sloth Andersen, der har læst debatindlægget, mener, at indlægget bygger på fordomme, er meget teoretisk og »løsrevet fra virkeligheden«.

Han er enig i, at inddelingen i A- og B-mennesker »ikke er helt retvisende«, men forsimplet.

Den radikale politiker mener til gengæld, at senere mødetider netop kan være med til at løse mistrivslen. Den 28-årige politiker har selv personlige – og negative – erfaringer med et uddannelsessystem med tidlige mødetider. Han er efter eget udsagn selv B-menneske, men det er ikke kun personlige erfaringer.

Han henviser flere gange til forskning, der kan understøtte, at senere mødetider for børn og unge er en god idé.

»Man kommer i bedre humør. Koffeinforbruget falder. Indlæringen stiger. Måske er det netop det, der skal til for at løse trivselsproblemerne,« siger Emil Sloth Andersen.

Han skriver, at valget, der bliver solgt som frihed og spørgsmålet om A- og B-mennesker, i virkeligheden bygger på sociale konstruktioner.

Det er Emil Sloth helt uenig i.

Emil Sloth Andersen, medlem af Borgerrepræsentationen for Det Radikale Venstre og børne- og ungdomsordfører. Fold sammen
Læs mere
Foto: Joachim Adrian/Politiken/Ritzau Scanpix.

Ren biologi

»Sådan fungerer det altså bare ikke. Det er ikke sådan, at A- og B-mennesker selv vælger, om de vil være det. Forskningen viser, at unge har en lavere kropstemperatur om morgenen og mere melatonin, altså søvnhormon, i kroppen. Så det har ikke noget med dovenskab at gøre. Det er ren biologi,« siger Emil Sloth Andersen.

Men er der en pointe i, at det kan gå ud over fællesskabet?

»Det kan være, at det tager en lille brøkdel af fællesskabet. men man vinder så meget mere. Det handler også om, at man er mere social, når man er frisk.«

Hvad hvis nogle elever møder klokken otte, og andre møder klokken ti?

»Der kan jeg godt se, at der kan opstå nogle problematikker, fordi man kommer til at kløve klasser i to dele. Men jeg ser principielt ikke nogen hindring i på sigt, at elever møder temmelig sent – for eksempel klokken ti – når vi har bedre styr på de forskellige kronotyper. Men udgangspunktet er, at vi starter moderat ud med inddragelse af skolens parter,« siger Emil Sloth Andersen.

Hvis alle kronotyper skal tilgodeses, kan det så ikke blive en glidebane, hvor nogen vil møde klokken langt ud på eftermiddagen?

»Folkeskoleloven sætter nogle grænser, så der skal ikke være helt frit spil,« siger Emil Sloth Andersen.

Hvordan kan man være sikker på, at eleverne, hvis de selv skal vælge mødetid, vælger »rigtigt« og i overensstemmelse med deres biologi? Skal de testes først?

»Nej, jeg tænker ikke, at de skal testes. Jeg stoler på, at eleverne godt selv kan vælge rigtigt. Det kan godt være, at der er enkelte, der lander i den forkerte kasse, men det ændrer ikke på, at det generelt vil være en fordel, og de har jo så mulighed for at vælge om.«