Se tallene for ny udligning: Konservative borgmestre skal aflevere 460 millioner kroner, mens Socialdemokraterne vil få 500 millioner

De otte kommuner med konservative borgmestre i spidsen får med regeringens udligningsreform en ekstra regning på cirka 460 millioner kroner. Konservativ borgmester undrer sig over, om regeringen, der fortsat holder beregningsgrundlaget hemmeligt, har skelet til partifarve, da en ny udligningsmodel skulle skrues sammen.

Høje-Taastrup Kommune med borgmester Michael Ziegler (K) i spidsen er en af de syv konservative kommuner, der skal aflevere penge, såfremt regeringens udligningsplan bliver vedtaget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mens socialdemokratiske borgmestre står til at vinde på regeringens udligningsplan, er der et parti, hvor udligningshammeren rammer særligt hårdt.

De socialdemokratiske kommuner vil netto modtage 494 millioner kroner mere end i dag, hvis planen vedtages. Også Venstre-kommunerne vil få tilført penge.

Men i de otte kommuner med borgmestre fra Konservativt Folkeparti ser virkeligheden ud til at blive en helt anden. Her skal kommunerne netto aflevere 461 millioner kroner mere end i dag.

Det viser Berlingskes opgørelse af, hvordan udligningsmillionerne er fordelt på røde og blå kommuner.

»Kigger man ud over borgmesterlandkortet, er der ikke meget medlidenhed med de konservative borgmestre,« siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Han finder det tankevækkende, at det er lykkedes regeringen at udarbejde en beregningsmodel, der giver præcis det resultat, som regeringen politisk ønsker.

»Modellen er skruet præcis sådan sammen, at den rammer de kommuner, der har lav skat, men alligevel er rige og med med høj service, hvilket åbenbart er faldet regeringen for brystet. For de kommuner »kan jo bare sætte skatten op. Hvorfor gør det ikke det?«,« siger Per Nikolaj Bukh.

Regeringen fremlagde i sidste uge en udligningsplan for at bringe Danmark »bedre i balance« ved at omfordele cirka 1,4 milliarder kroner fra velstillede kommuner i især Nordsjælland til provins- og yderkommunerne.

Af de otte konservative kommuner er det kun Sorø, der skal modtage penge. I de syv andre konservative kommuner skal man aflevere. Her er det særligt Gentofte, som statsministeren også direkte har peget på, der holder for; men også i Høje-Taastrup skal man betale mere til udligningsordningen end i dag.

​Hemmelige beregninger

Michael Ziegler (K), der er borgmester i Høje-Taastrup Kommune, er utilfreds med, at hans kommune står til at modtage en ekstraregning på 15,3 millioner.

»Man kan spørge sig selv, hvorfor der er nogen i hovedstadsområdet, der vinder, og andre, der taber? Her er det jo svært ikke at undre sig over de enkelte kommuners partifarve,« siger han.

Regeringen sælger budskabet om den ændrede omfordeling som »en mere retfærdig udligning«.

»Man skal ikke bilde sig selv ind, at ændringerne sker for at opfylde en eller anden højere retfærdighed. Stemningen på Christiansborg er, at hovedstadsområdet skal aflevere til resten af landet, selv om der er en masse argumenter imod det. Det er en kamp om vælgere,« siger Michael Ziegler.

Når udligningsbeløbet skal afgøres, indgår den enkelte kommunes udgiftsbehov som en helt central faktor. Hvor store udgifter medfører for eksempel kommunens ældre og arbejdsløse? Høje-Taastrup har samlet set høje udgifter pr. indbygger og ligger på 22. pladsen blandt landets 98 kommuner, viser et tjek, som Berlingske har foretaget på baggrund af Kommunale Nøgletal.

Regeringen har ikke fremlagt detaljerede beregninger for, hvordan man er nået frem til, at for eksempel Høje-Taastrup skal betale 15,3 millioner kroner. Som også en række S-borgmestre har kritiseret, er det ifølge Høje-Taastrups borgmester »dybt problematisk«, at regeringen ikke vil lægge beregningerne frem for kommunerne og offentligheden.

»Regeringen har jo informationerne. Så de skal bare trykke på en knap, så vi andre også kan se oplysningerne, men det vil man tilsyneladende ikke. Vi taler normalt om offentlighed i forvaltningen og transparens, og så sidder en regering og putter med oplysningerne,« siger Michael Ziegler.