Udligningsreform giver dobbeltsmæk til velhavende hovedstadskommuner

Regeringens forslag til en ny udligningsreform bliver dyrere end hidtil antaget for en række kommuner i hovedstadsområdet.

Boligskatteaftalen, der tæder i kraft i 2024, giver en række hovedstadskommuner en ekstaregning i forbindelse med regeringens forslag til en ny udligningsreform. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen

Regeringens forslag til en ny udligningsreform bliver endnu dyrere for en række kommuner i hovedstadsområdet end hidtil antaget. Kommuner som København, Frederiksberg, Dragør, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Rudersdal står til at skulle aflevere en mia. kr. mere til resten af landet som følge af reformen. Det kan udløse skattestigninger i flere af de kommuner.

Men i de foreløbige beregninger af udligningsreformen er der ikke taget højde for den boligskatteaftale, som træder i kraft i 2024. Det skriver Børsen.

Skatteaftalen gør, at grundværdierne kan stige kraftigt i en række kommuner, og da grundværdierne indgår som en del af kommunernes beskatningsgrundlag, vil det også påvirke udligningen.

Borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune Sofia Osmani (K) fremhæver over for Børsen, at der allerede i dag er knas i systemet. Grundværdierne kan stige med omkring seks til syv procent om året på grund af efterslæb fra skattestoppet på boliger. Men for kommunerne er problemet, at de penge ubeskåret bliver sendt videre til andre kommuner via udligningen.

For selv om kommunerne sætter grundskyldspromillen ned, for at boligejerne ikke bliver så hårdt ramt af de stigende grundværdier, så hjælper det ikke kommunerne. De bliver stadig udlignet efter den gennemsnitlige promille på landsplan. Det er dyrt for de kommuner, hvor grundværdierne stiger mere end landsgennemsnittet.

To løsninger

Sofia Osmani fremhæver, at jo lavere grundskyldspromille og jo højere grundværdier, desto hårdere bliver kommunerne straffet, når de skattepligtige grundværdier stiger mere end landsgennemsnittet.

Hun mener, at der er to løsninger på problemet. Enten skal grundværdierne tages ud af udligningssystemet, eller også skal leveomkostningerne for familierne i de enkelte kommuner tælle med i udligningen, så man kan kompensere for de højere udgifter, folk har, når boligerne koster mere.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) afviser blankt, at leveomkostninger skal være en del af udligningen. Hun mener, at rådighedsbeløbet handler om, hvad den enkelte borger har råd til. Udligningen derimod handler om kommunernes muligheder for at levere velfærd til borgerne.