Godmorgen og velkommen til dagens nyhedsoverblik. Berlingske håber, at du har kunnet sove oven på en særdeles trist dag. Dagen i dag vil givetvis forblive i den mørke skygge af Ruslands invasion af Ukraine.

Som vanligt indleder vi dagen med et overblik over dagens coronatal:

Virksomheder vil mangle russisk gas

Vi gjorde os afhængige af Putins gas. Nu kommer vi til at mangle den.

Danske virksomheder og dansk energiforsyning vil blive ramt hårdt, såfremt der lukkes for de store mængder russisk gas, som EU-landene importerer. Omtrent 40 procent af den naturgas, EU-landene i dag importerer, kommer fra Rusland. Og lukkes der for forsyningen, er gassen ikke lige sådan at erstatte, lyder det fra Brian Vad Mathiesen, professor i energiforsyning ved Aalborg Universitet.

»Hvis der bliver lukket for den russiske gasforsyning til Europa, vil vi skulle prioritere den gas, vi i så fald har til rådighed fra andre steder. Det kunne betyde, at nogle store virksomheder, som er store forbrugere af naturgas, bliver lukket ned,« siger han.

Almindelige danskere og små og mellemstore virksomheder er sikret gas i en mangelfuld krisetid, men det er storforbrugere af naturgas ikke.

På Energinets liste over storforbrugere af gas – og dermed »afbrydelige gaskunder« – optræder virksomheder som Arla, Carlsberg, Danish Crown, Haldor Topsøe, Leo Pharma, Novo Nordisk, Novozymes, Rockwool og Royal Unibrew.

Den energikrise, som Danmark og resten af Europa står over for, viser behovet for at gøre os uafhængige af russisk naturgas, skriver Berlingske. Her kan grøn energi vise sig at være en løsning.

Læs Berlingskes historie her:

Er Østersøen Putins næste mål?

Den finske præsident, Sauli Niinistö, har længe haft et »godt« forhold til Ruslands præsident Putin og har mødtes med ham flere gange. Senest i slutningen af januar 2022.

Det sker formentlig ikke foreløbigt. Putin har smidt masken, lyder det, og den finske præsident er nu ikke helt så gode venner med Vladimir Putin.

Nu er spørgsmålet så, om landene omkring Østersøen er Putins næste mål. Finland og Sverige er ikke medlem af NATO og i Finland har den russiske invasion af Ukraine lagt yderligere pres på debatten om et finsk medlemskab af NATO.

»Det er fuldstændig forståeligt, at vi nu ser krav om, at Finland skal træde ind i NATO. Det er udtryk, som er følelsesstyrede, men sådan fungerer forholdene dog ikke i den virkelige verden,« sagde Sauli Niinistö torsdag.

I Sverige er samme diskussion blusset op. Torsdag blev dog en udfordrende dag, der endnu en gang viste, hvor splittede de svenske politikere er i forhold til landets sikkerhedspolitik.

Læs historien her:

Kriseministeren fik kun et par måneders pause

Berlingskes politiske analytiker, Bent Winther, vurderer i dag i en analyse, at Ukraine-krisen har kastet den danske regering ind i en helt ny virkelighed: Faldende aktiekurser, faldende forbrugertillid, faldende huspriser og faldende råderum. Og ikke mindst: Danmark skal på ny til at huse flygtninge, opruste forsvaret og håndtere energiforsyningen, som nu er truet.

Om to uger er det to år siden, at Danmarks øverste »kriseminister« stod foran pressen på samme måde og med næsten samme triste budskab, som hun gjorde det i går.

»Der er nu krig i Europa. En sætning vi havde håbet, at vi aldrig skulle sige igen,« sagde statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag.

Reelt fik Mette Frederiksen kun et par måneder, hvor hun kunne tale om andet end kriser, og hvor der var en hvis form for normalitet og plads til at diskutere Kandis-dokumentar.

Den tid er ovre.

Læs Bent Winthers analyse her:

Pludselig fløj et missil over hotellet

Som Berlingske og så mange andre medier verden over er Politiken til stede i Ukraine. Det er der kommet en særdeles velskrevet reportage ud af.

Journalisten Kjeld Hybel formår med detaljer at vise overraskelsen i det russiske angreb blandt den ukrainske befolkning. Eller det vil sige. Borgerne i Østukraine var ikke overraskede over, at Rusland ville angribe, men de var overraskede over, hvor hårdt Putin ville angribe.

Kjeld Hybel og de andre journalister var også overraskede over pludselig at se et missil fare over hotellet.

Ukrainerne derimod fortsatte, som var intet hændt. Næsten. Indtil senere op ad dagen, hvor alvoren begyndte at gå op for lokalbefolkningen.

Læs Kjeld Hybels reportage her:

Se billederne: Demonstranter anholdes i Moskva

Da nyheden om Ruslands invasion af Ukraine brød ud, spredte protester sig verden over. Fra København til Sydney gik borgere på gaden for at vise støtte til Ukraine.

I Ruslands hovedstad, Moskva, og i Sankt Petersborg gik borgere ligeledes på gaden. Mange mødte op for at demonstrere mod Putins krig. Nyhedsbureauet Reuters kunne oplyse, at flere end 1.000 russiske demonstranter blev anholdt i løbet af dagen.

Ruslands regering har advaret befolkningen om at deltage i demonstrationer mod den russiske invasion af Ukraine.

DR har samlet en række billeder fra demonstrationerne i Moskva og protesterne mod Rusland, der spredte sig over hele verden.

Se billederne her:

Det skete i dag

På denne dag i 1932 blev Adolf Hitler naturaliseret som statsborger i Tyskland, hvilket banede vejen for, at han kunne stille op til valget som Tysklands rigskansler.

Det sker ellers i dag

Politik: Klimarådet udgiver den årlige statusrapport og vil på et pressemøde præsentere rapportens vigtigste konklusioner og komme med anbefalinger til Danmarks klimaindsats.

Erhverv: Nilfisk Holding og Banknordik fremlægger årsregnskab.