Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Nye optagelser fra det britiske forsvarsministerium, MoD, viser et cirkelformet krematorie på hjul, hvor der lige akkurat er plads til ét dødt menneske af gangen.
Det mobile krematorie er blevet set sammen med russiske tropper, og man forventer krematoriet skal følge soldaterne med ind på den ukrainske slagmark.
Det skriver det britiske medie The Telegraph.
Ifølge den britiske forsvarsminister, Ben Wallace, er brugen af krematorier på slagmarken en måde for Kreml at skjule antallet af døde soldater over for resten af den russiske befolkning. Ved at skjule antal dræbte håber man på at undgå en lignende kritik fra den russiske lokalbefolkning, som den man så, efter Rusland invaderede og annekterede Krim-halvøen i 2014.
»Hvis jeg var en soldat og vidste, at mine generaler havde så lidt tiltro til mig, at de havde et krematorie til at følge mig med rundt på slagmarken, eller hvis jeg var en mor eller en far til en søn, som potentielt skulle ind i en krigszone, og min regering mente, måden at skjule dødstab på var ved at bruge et krematorie på slagmarken, ville jeg være dybt, dybt bekymret,« sagde Ben Wallace til The Telegraph.
Den britiske forsvarsminister finder det meget »uhyggeligt,« at man fra russisk side har et sådan syn på sine egne soldater, hvor tab af liv skal skjules, og ligene bare skal brændes med det samme. Ben Wallace mener, det fortæller »alt« om den russiske krigsmaskine.
I videoklippet kommer det frem, at »udstyret« er lavet specifikt til at destruere farligt, biologisk affald. Krematoriet kommer fra en virksomhed med navn »Tourmaline«, som har hovedsæde i St. Petersborg. Ifølge virksomhedens hjemmeside er »Tourmaline« det »russiske forbrændingsselskab«, ifølge The Telegraph.
The Telegraph har forsøgt at kontakte selskabet, men de er ikke vendt tilbage på avisens henvendelser.
Ind under gulvtæppet
Lige nu bliver russiske soldater begravet i uofficielle og anonyme gravpladser i forsøget på at skjule, at soldaterne har været i kamp på ukrainsk territorium, forlyder det fra lokale og internationale medier, menneskerettighedsgrupper og lokale aktivister, ifølge The Telegraph.
Flere protestgrupper er startet af russiske mødre, hvis sønner er savnet og døde i krigen. Specielt i Moskva protesterer grupperne i mod regeringens forsøg på at dække over soldaternes død og dødsårsag. Gruppen »Komiteen for soldaternes mødre« har ligefrem beskyldt Vladimir Putin for at krænke international lov, og sagt at befalingsmændene i det russiske militær har tvunget soldater til at kæmpe ulovligt i Ukraine.