Sådan straffes unge under den kriminelle lavalder i dag

Det skal have klare konsekvenser, hvis børn og unge under 15 år begår kriminalitet. Sådan lød meldingen fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K), da han fredag præsenterede regeringens nye udspil til bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Men hvad siger den gældende lovgivning egentlig om unge, der bryder loven?

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og børne- og socialminister Mai Mercado (K) præsenterer på et pressemøde i Justitsministeriet regeringens nye udspil om indsatsen mod ungdomskriminalitet.. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Børn og unge på helt ned til 12 år kan med regeringens nye udspil blive sat til at vaske biler, gøre rent eller sendes i flerårige »forbedringsforløb«, hvis de kommer på den forkerte side af loven. Men hvordan er strafreglerne egentlig i dag, hvis et barn begår kriminalitet, og hvad betyder regerigens udspil i den forbindelse? Berlingske giver dig et kort overblik her.

Hvad vil det sige, at den kriminelle lavalder er 15 år?

Den kriminelle lavalder i Danmark er 15 år. Det betyder kort sagt, at et barn under denne aldersgrænse ikke kan stilles strafferetligt til ansvar for sine handlinger. Og det gælder, uanset hvor grov en forseelse man har begået. Heller ikke betingede domme, bøder eller tiltalefrafald kan komme på tale, hvis man blot er én dag under femten år. Tidligere fandtes der derudover en særlig kriminel lavalder på 14 år for »forsætligt drab«, mens den såkaldte Børnelov fra 1905 ligeledes rummede regler om særlige »opdragelsesanstalter« for børn over 12 år, som havde begået grov kriminalitet eller gentagne gange havde brudt loven.

Gennem årene er der løbende blevet fremsat ønsker fra politisk side om en yderligere sænkelse af den kriminelle lavalder. Det lykkedes kortvarigt i 2010, da den daværende VK-regering besluttede at sænke aldersgrænsen til 14 år. En lovændring, som dog blev rullet tilbage ved det følgende regeringsskifte, og som sidenhen har vist sig ikke at have den præventive effekt, VK-regeringen i sin tid brugte som begrundelse for lovindgrebet.

Hvilke konsekvenser har det, hvis man begår kriminalitet som 14-årig?

Bryder man loven, når man er under den kriminelle lavalder, kan man formelt set ikke dømmes for sine forbrydelser, ligesom ens straffeattest heller ikke vil blive plettet af eventuelle ugerninger. I stedet for rets- og fængselsvæsnet er det de sociale myndigheder, der har ansvaret for at få den kriminelle unge på ret køl igen, og det kan i yderste konsekvens ske ved at anbringe vedkommende på institution – uden barnets eller forældrenes samtykke. Unge over den kriminelle lavalder, som endnu ikke er fyldt 18 år, bliver dog også – i et vist omfang – behandlet lempeligere i det danske retssystem end ældre lovovertrædere.

I 2004 blev muligheden for at foretage tvangsindreb overfor børn under den kriminelle lavalder ændret og uddbygget, så man bl.a. i videre omfang kan foretage anholdelser og ransagninger, selvom en mistænkt er under 15 år. Der kan dog stadig ikke rejses sigtelse mod barnet.

Hvad betyder regeringens nye udspil i den forbindelse?

Mens partierne i blå blok i flere år har advokeret for at sænke den kriminelle lavalder, har dette ønske dog ikke fundet vej til regeringens nye udspil mod ungdomskriminalitet, der blev præsenteret fredag af justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og børne- og socialminister Mai Mercado (K). Som tænketanken Mandag Morgen kunne fortælle tidligere på året, er der i udspillet skruet ned for de hårde strafferetlige tiltag, mens de sociale og forebyggende initiativer er opprioriteret. Men det betyder dog ikke, at det skal være uden konsekvens at begå kriminalitet for unge under 15 år, hvis det står til regeringen.

Udspillet indbefatter bl.a. en ny »ungelavalder« på 12 år, der ifølge regeringen skal sikre, at unge kriminelle ned til 12-års alderen bliver mødt af en »konsekvent og tidlig reaktion« fra myndighedernes side, selvom de ikke kan dømmes i strafferetlig forstand. Derudover vil regeringen oprette et nyt ungdomskriminalitetsnævn, hvis opgave er at sikre »målrettede, kriminalitetsforebyggende reaktioner, som er skræddersyet til den unges situation.«. Det betyder bl.a., at kriminelle unge på ned til 12 år fremadrettet kan blive sat til at vaske brandbiler, gøre rent i boligforeninger eller lave andet samfundstjenende arbejde. Regeringen ønsker derudover at oprette en ny ungekriminalforsorg, skal sikre en »konsekvent opfølgning« på de sanktioner, kriminalitetsnævnet træffer afgørelse omkring.

Kilder: Bente Grothe Nielsen & Jørn Vestergaard i Den Store Danske Encyklopædi, Gyldendal, Mandag Morgen, Regeringens udspil »Alle handlinger har konsekvenser«