Mads Holmbom virkede ikke som den umiddelbare kandidat til en studieplads på Copenhagen Business Schools mest populære uddannelse, International Business, da han forelskede sig i uddannelsen i 2012. I hvert fald ikke, hvis man så på kravene til kvote 1-ansøgere.
Han levede ikke op til karakterkravet, og derfor måtte han søge ind via kvote 2. Han kom ind, tre år senere afsluttede han sin bachelor og kunne samtidig bryste sig med årgangens højeste gennemsnit.
Han har på baggrund af sine egne erfaringer og en lang række interviews med andre kvote 2-ansøgere skrevet bogen “Kvote 2 - sådan kommer du ind på din drømmeuddannelse”. Heri giver han råd til unge, der står i samme situation og gerne vil ind på en bestemt uddannelse.
Nedenfor kan du læse nogle af hans råd:
Hvad betyder relevant erfaring?
»Det kan være svært at gennemskue, hvad relevant erfaring er. Hvis jeg vil være læge, skal jeg så have været sygeplejerske først? Hvis jeg vil være økonom, skal jeg så have arbejdet i en bank? Svaret er nej. Der er mange måder at søge relevant erfaring på. Den nemmeste måde er at opsøge opgaver på ens fritidsarbejde, som i en eller anden forstand lægger sig op af studiet. Det kan f.eks. være, at man vil læse jura og arbejder i Netto. Så kan man bede om at få lov til arbejde med fagforeningen på vegne af sine kollegaer og dermed dykke ned i loven om fagforeninger. Det kan man bruge i sin ansøgning. Det handler også om at gøre det tydeligt over for modtageren af ansøgningen, hvorfor arbejdet er relevant for netop den uddannelse. Måske arbejder man i en børnehave og vil gerne læse statskundskab. Det er relevant at arbejde med børn, fordi man er blevet opmærksom på nogle problemer i forhold til, at der er for få pædagoger til for mange børn i daginstitutionerne. Derfor har man et brændende ønske om at gå ind i politik og vil derfor læse statskundskab.«
Skal jeg søge flere uddannelser?
»Det kan være en god ide at søge flere uddannelser på samme tid. Hvis man bruger noget tid på at læse om andre lignende uddannelser, vil man opdage, at der ofte er fag, der går igen. Hvis man kommer ind på sin tredjeprioritet, kan man eventuelt læse på den uddannelse i et år, færdiggøre nogle af fagene, og søge sin førsteprioritet via kvote 2 igen året efter. Det vil styrke ens ansøgning. Dog skal man ikke gå på kompromis med sin uddannelse. Man skal gå efter det, man helst vil.«
Hvor vigtig er ansøgningen?
»Ansøgninger er en videnskab i sig selv. Det vigtigste er, at man ikke overkomplicerer sin ansøgning. Man skal tænke på det som en jobansøgning. Hvad har du lavet af relevante ting? Hvorfor er det relevant for uddannelsen? Hvad vil du gerne med uddannelsen? Og hvorfor gør en kombination af alle disse faktorer, at det er naturligt for dig at søge ind? Mange tror, at de skal skrive en minibiografi med en liste over alt, hvad de har lavet, og så må læseren selv finde ud af, hvordan det hænger sammen. Det kommer man ikke langt med. Hold det kort og simpelt. Sørg for at specialisere ansøgningerne til hver enkelt uddannelse. Sæt dig ind i, hvad der findes af informationer og ressourcer, og inddrag alle de personer, der kan hjælpe dig. Få al den hjælp, du overhovedet kan.«
Hvad nu, hvis jeg ikke kommer ind?
»Skulle det alligevel ske, at man ikke kommer ind på sin drømmeuddannelse, første gang man søger, så giv ikke op. Jeg har set utallige eksempler på personer, som bruger flere år på at komme ind på en uddannelse. De tager nogle fag på andre relevante uddannelser eller opkvalificerer sig på anden vis. Man kan altid bygge videre på sin profil for at gøre sig mere relevant. Husk på, at uddannelsen kan få betydning for, hvad man skal lave resten af sit liv.«
