Så mange forskningsartikler er der lavet om covid-19: »Uden fortilfælde i den videnskabelige historie«

Ifølge forskere har »så godt som hele den videnskabelige verden vendt sig mod dette ene emne«.

Antallet af coronarelaterede forskningsartikler blev ved med at vokse i 2020. Billedet er fra et coronaafsnit på et tjekkisk hospital.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Divisek/EPA/Ritzau Scanpix

Coronavirus er ikke alene øverst på den globale dagsorden.

Covid-19 ser også ud til at være øverst på den videnskabelige dagsorden.

I hvert fald har forskere i løbet af pandemien i 2020 publiceret videnskabelige artikler som aldrig før med alle mulige og umulige vinkler på coronavirus.

Det fremgår af en ny opgørelse over antallet af coronarelaterede forskningsartikler om covid-19, offentliggjort fra pandemiens fremkomst i 2020 til oktober samme år.

Denne – og altså endnu en – artikel om coronavirus er offentliggjort i tidsskriftet Scientometrics af forskere fra blandt andet Ohio State University.

Som en af forskerne, Caroline Wagner, siger, så »er mængden af artikler intet mindre end imponerende«.

»Det kan meget vel være uden fortilfælde i den videnskabelige historie,« tilføjer hun i en pressemeddelelse fra det amerikanske universitet:

»Så godt som hele den videnskabelige verden (har) vendt sig mod dette ene emne«.

Et hot emne

Efter at have gennemgået flere databaser med forskningsartikler når hende og medforfatterne frem til, at:

  • Mellem januar og april blev der produceret 4.875 coronarelaterede artikler.
  • Midt i juli var det tal vokset til 44.013.
  • I begyndelsen af oktober var tallet vokset yderligere til 87.515.

Caroline Wagner sammenligner den aktuelle videnskabelige interesse for covid-19 med den interesse, der tidligere blev nanovidenskaben til del.

»Et af de hotteste videnskabelige emner i 1990erne,« som det hedder. Det tog ifølge forskerne 19 år at nå fra 4.000 til 90.000 forskningsartikler inden for nanovidenskaben.

»Det nåede forskningen i coronavirus på cirka fem måneder,« siger Carolina Wagner.

Forskerne gør sig tre overvejelser om det store omfang af forskningsartikler om covid-19.

For det første kan de konstatere, at mængden af artikler fra et givent land er tæt forbundet med antallet af coronasmittede i dette land.

Således var kinesiske forskere involveret i 47 procent af alle artikler fra 1. januar til 8. april. Senere på året, fra 13. juli til 5. oktober, var det kun 16 procent.

»Lidt overraskende,« siger Carolina Wagner og forklarer, at det samme gælder for andre lande end Kina i takt med, at omfanget af smitte begyndte at falde i løbet af 2020.

For det andet når de frem til, at størrelserne på forskergrupperne bag artiklerne falder i løbet af 2020, hvilket de kalder »uventet«. De sætter det i forbindelse med, at små forskergrupper arbejder hurtigere, hvilket der var behov for, »i takt med at infektioner på grund af pandemien voksede«.

For det tredje kan de konstatere, at omfanget af videnskabeligt samarbejde på tværs af grænser er faldet i løbet af pandemien. Det forklarer forskerne blandt andet med rejserestriktioner. Men de noterer også, at det kan hænge sammen med politiske forhold såsom de til tider anstrengte relationer mellem USA og Kina under coronakrisen.

»Vi er nødt til finde måder at genstarte disse samarbejder på, nu vi bevæger os ind i en postcovid-19-periode,« lyder det fra Carolina Wagner.