Gynækologen sagde, at hun »bare skulle forestille sig, at det var kæresten«: Nu vil fagfolk sætte fokus på underbelyst tabu

I en række anonyme vidnesbyrd fortæller kvinder om ubehagelige oplevelser i forbindelse med gynækologiske undersøgelser. Nu kæmper jordemoder Gry Senderovitz for at få oplevelserne frem i lyset. »Vi skal anerkende, at det er et problem,« siger hun.

Jordemoder Gry Senderovitz har indsamlet vidnesbyrd fra kvinder, som har haft krænkende, ubehagelige og i nogle tilfælde traumatiske oplevelser ved gynækologiske undersøgelser. Ifølge hende vidner det om en forældet måde at behandle patienter på, som skal laves om. Tobias Kobborg

Da 16-årige Sofie lå på briksen med benene i vejret for at få lavet en gynækologisk undersøgelse, var hun anspændt og følte sig voldsomt utilpas. Hun forklarede lægen, at hun tidligere havde haft en dårlig oplevelse og derfor var meget nervøs. Lægens reaktion gjorde det kun værre.

»Bare forestil dig, at det er din kæreste,« sagde lægen.