Frivillige aftaler med landmænd er ikke nok, hvis livet skal vende tilbage til det hårdtprøvede havmiljø.

Det mener en række S-borgmestre, som nu kræver, at regeringen og miljøminister Magnus Heunicke (S) tager langt hårdere midler i brug for at nedbringe udledningen af kvælstof fra landbruget. Det skriver DR.

»Vi er nødt til at bruge nogle af de hidtil upopulære greb. Det er ekspropriation, mere markant lovgivning og tidsfrister, der skal overholdes,« siger borgmester i Sønderborg Erik Lauritzen (S) til DR.

En af mulighederne for at mindske kvælstofudledningen til åer, fjorde og havet er at udtage lavbundsjorder fra opdyrkning. Disse jorder ligger tæt på vandløb, og derfor sker der en udvaskning af kvælstoffer fra de marker, når landmændene bruger kunstgødning eller spreder gylle på markerne.

Med en politisk aftale fra 2021 er det blevet besluttet at udtage 100.000 hektar af sådanne lavbundsjorder fri fra landbruget frem mod 2030. Indtil videre er der udtaget 187 hektar lavbundsjord. 

Peter Hansted (S), borgmester på Ærø, siger til DR, at det er en »grinagtig lille del« af lavbundsjorden, der indtil videre er blevet udtaget. Ligesom Erik Lauritzen (S) åbner han derfor op for at ekspropriere landmændenes jord

Det betyder, at staten skal tvinge landbruget til at afstå jord mod erstatning.

Udmeldingen fra S-borgmestrene kommer, efter at Berlingske via billeder og video har dokumenteret, hvordan iltsvindet breder sig og påvirker livet i havet. Ifølge førende eksperter viser stort set alle billederne tydelige tegn på iltsvind.

Iltsvindet betyder, at dyr og planter får sværere ved at leve, og resultatet er store områder med nærmest permanent død havbund.

»Vi kigger på ti, 20, 30 års kvælstof, der stadig ligger derude i fjordene og gør skade. Det er udtryk for, at vi har mishandlet den her natur i et halvt århundrede, og vi har ikke formået at stoppe, mens vi stadig kunne nå at rette op,« har Stiig Markager, professor i havmiljø ved Aarhus Universitet, sagt til Berlingske.

Årets iltsvindsrapport for september fra Aarhus Universitets eksperter, der udkom i september, bekræfter billedet: Niveauet af iltsvind i de danske farvande er i år det højeste i 20 år.

Over for Berlingske peger flere eksperter entydigt på landbruget som hovedårsag til det døende havmiljø.

»Næringsstofferne, der skaber iltsvind i de danske fjorde, kommer altovervejende fra landbrug,« fastslår Karen Timmermann, seniorforsker ved Aarhus Universitet.

Er det nok?

Professor i havmiljø Stiig Markager fra Aarhus Universitet har tidligere påpeget over for Berlingske, at det ikke er nok at udtage 100.000 hektar lavbundsjord. Der er brug for mindst seks gange så stort et areal, hvis udviklingen for alvor skal vendes, vurderer han.

Berlingske har forholdt miljødirektør Anders Panum Jensen fra Landbrug & Fødevarer dette synspunkt. Han sagde, at man først og fremmest lytter til de officielle anbefalinger fra myndigheder og universiteter:

»Vi forholder os til myndighedernes vandplaner og til de mål, som myndighederne sætter op på baggrund af den samlede rådgivning fra blandt andre Aarhus Universitet. Ellers kunne vi forholde os til mange forskellige udmeldinger fra folk, der dybest set bare ønsker, at landbruget skal have en ordentlig én i nødden.«

»Men hvis det viser sig, at de 100.000 hektar ikke er nok, så må vi se på, hvordan vi håndterer det. Vi anerkender bestemt vores medansvar for det, og hvis man kommer frem til, at der også er brug for at nedbringe kvælstofudledningen yderligere, så er det det, vi skal have løst,« siger Anders Panum Jensen.

Over for DR afviser han imidlertid ideen om at ekspropriere landmændenes jord.