Røde partier truer Mette Frederiksen for løsning på børnefattigdom – ellers kan hun »rende og hoppe«

Alle de partier, der skal gøre Mette Frederiksen til statsminister, kræver nu konkrete svar på, om Socialdemokratiet vil rulle tre omdiskuterede ydelser tilbage, for at nedbringe antallet af fattige børn. Ellers får det konsekvenser for hendes muligheder for at blive statsminister, lyder det. S opfordrer til sammenhold og langsigtede løsninger.

Mette Frederiksen skal levere konkrete svar på, hvordan hun vil få færre fattige børn, lyder kravet fra hendes potentielle støttepartier. Philip Davali/Ritzau Scanpix

Presset på Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen fra de partier, der skal gøre hende til statsminister efter et valg, tager nu til i styrke.

Statsministerkandidaten har i kampagner og fra Folketingets talerstol proklameret, at hun vil være »børnenes statsminister« og gøre noget for fattige børn, men samtidig har hun afvist at ville afskaffe kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen og 225-timersreglen.

I stedet vil Socialdemokratiet lige efter et valg nedsætte en ydelseskommission, der efter et år skal komme med et bud på en ny struktur for ydelserne.

Det har ført til hård kritik og beskyldninger fra for eksempel flere børneorganisationer om, at hun pynter sig med lånte fjer.

De røde støttepartier har samtidig skærpet retorikken og kravene, og nu vil de Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Socialdemokratiets nærmeste allierede, SF, »ryge Mette Frederiksen ud«, som partiets politiske ordfører, Karsten Hønge, siger.

»Mette Frederiksen har gemt sig i en hule og padlet rundt i overskrifter uden at ville fortælle, hvad hun konkret vil gøre for fattige børn. Det skal hun ikke have lov til, når hun stiller sig op siger, at hun vil være børnenes statsminister, så nu gør vi det både varmt og røgfyldt derinde, så hun kommer ud af hulen og fortæller os og befolkningen, hvad hun vil,« siger han.

De fire partier indkalder derfor nu til forespørgselsdebat i folketingssalen med beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i det nye år, men de lægger ikke skjul på, at formålet er at presse Socialdemokratiet til konkrete svar inden valget. Derfor stiller de en vedtagelsestekst, der pålægger Folketinget at afskaffe de tre ydelser, og vil S ikke det, vil det få konsekvenser for Mette Frederiksens muligheder for at blive statsminister, lyder det.

»Den første mandag, efter at en ny regering med Mette Frederiksen har taget over, der skal Socialdemokratiet meddele, at de afskaffer fattigdomsydelserne. Så er det fint at nedsætte en ydelselseskommission, men det må være rækkefølgen,« siger han.

SF-formand Pia Olsen Dyhr har tidligere gjort sin støtte til Mette Frederiksen betinget af, at en afskaffelse af kontanthjælpsloftet skal stå i et regeringsgrundlag og senest vedtages ved første finanslov.

Karsten Hønge understreger, at det nu er tid til, at Mette Frederiksen forstår alvoren og reagerer.

»Hvis en socialdemokratisk regering i virkeligheden ikke vil gøre noget for fattige børn, kan de rende og hoppe.«

S: Lad os samarbejde om varige løsninger

Også de Radikales beskæftigelsesordfører Rasmus Helveg gør det klart, at kravene til Mette Frederiksen nu skærpes:

»Vi skal have et konkret løfte eller en politisk aftale om, hvordan en kommende regering vil nedbringe antallet af fattige børn, før vi kan støtte en regering under ledelse af Mette Frederiksen. Vi vil ikke have, at børn skal leve i politisk skabt fattigdom.«

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er antallet af fattige børn steget med 12.000 det seneste år, så der er 64.500 fattige børn i Danmark.

Ifølge både tænketanken og de fire partier er hovedårsagen de tre ydelser.

Socialdemokratiets socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, har siden sagt, at partiet vil droppe kontanthjælpsloftet efter et valg, men først vil afvente ydelseskommissionen.

Men det er ikke nok, siger Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Finn Sørensen, der har samlet partierne bag vedtagelsesteksten.

»Jeg synes virkelig, at Socialdemokratiet begynder at tale sig væk fra resten af oppositionen, og jeg kan ikke forestille mig andet, end at det bliver et meget alvorligt konfliktpunkt, når vi skal til at snakke dannelsen af en ny regering,« siger han og peger på, at S har talt »varmere« om 225-timersreglen og integrationsydelsen.

Socialdemokratiets socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, afviser de fire partiers kritik, og appellerer i stedet til at finde en grundlæggende løsning på børnefattigdom i stedet for »snuptagsløsninger«.

»Vi knækkede i fællesskab fattigdomskurven i seneste regeringsperiode. Det er jo rigtig godt, vi mener bare, at man kan komme længere ad den vej.«

Da afskaffede I jo netop også ydelserne?

»Men vi rullede ikke tilbage til det gamle system. Vi vil gerne have, at en kommission kommer med et system, der kommer endnu længere. Der noterer jeg, at det er vigtigere at kunne stå og sige »rulle tilbage«, end at få skabt et system, der kan nå længere, end vi nåede.«

Men du siger samtidig, at I lykkedes med at knække kurven, det var vel fordi, i netop afskaffede de ydelser?

»Vi mener også, at kontanthjælpsloftet skal afskaffes, og at der skal bruges flere penge på et nyt system. Vi skal bare bruge tid på at svare på, hvad vi sætter i stedet.«

Hvorfor ikke afskaffe det med det samme og hjælpe dem, der bliver ramt, indtil ydelseskommissionen kommer med sit bud?

»Vi har foreslået, at man ikke lader børnene betale prisen i det år, hvor kommissionen skal arbejde. Der vil vi hjælpe konkret, og vi kan efterfølgende sætte os og se på, hvordan vi gør det,« siger Pernill Rosenkrantz-Theil, der ikke vil svare på, hvad partiet vil gøre for fattige børn indtil ydelseskommssionen er færdig.