Der kan ikke herske nogen tvivl om, at »Rocketman« handler om Elton John. Den britiske superstjerne er den uomtvistelige hovedrolle i filmen, der havde premiere i 2019.
Uddrag af anmeldelsen:
»Rocketman« er for meget – på alle planer; der bliver ikke bare spillet, men hamret igennem på alverdens musikalske, visuelle og dramaturgiske tangenter, men det matcher perfekt med Elton Johns brillantbesatte briller, tårnhøje plateauhæle og karnevalskostumer, der bliver mere og mere flamboyante og vanvittige, som hans berømmelse vokser i takt med hans selvhad.
Psykologien er på stavepladeniveau; lille følsom og talentfuld dreng med iskolde forældre og så videre. Det er »Den grimme ælling« igen igen, men pyt. Det virker.«
Del: