Regeringens forslag om ny styreform i landets største byer møder kritik: »Det er jo nogle ældgamle tal«

I januar bragte regeringen en gammel kending af et forslag på banen igen. Styreformen i de største kommuner skulle laves om, centraliseres og dermed frigive et trecifret millionbeløb til velfærd. Men tallene møder kritik for at være »ældgamle« og ikke give et retvisende billede af gevinsten.

(ARKIV) Fungerende finansminister Morten Bødskov og social- og indenrigsminister Astrid Krag holder pressemøde om regeringens udspil til en udligningsreform, i Finansministeriet torsdag den 30. januar 2020. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Regeringen foreslår en styreformsændring, der vil gøre forvaltningen enklere og billigere i landets største kommuner, og samtidig spare 250 mio. kr. til velfærd, men udsigterne til gevinsten baserer sig på otte år gamle tal, der kun vedrører København. Det skriver Jyllands-Posten.

Det er ikke første gang, at en regering har barslet med en lignende styreformsanøvre, faktisk er det tredje gang i nyere tid. Alligevel kom forslaget lidt ud af det blå.

Både under statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og under statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er manøvren om at centralisere administrationen i de største danske byer blevet diskuteret.

Forslaget går på, at en fælles administrativ ledelse skal stå i spidsen for de øvrige forvaltninger. Ifølge regeringen vil dette føre til mindre bureaukrati og gøre det kommunale arbejde en hel del lettere.

Indenrigsministeriet henviser til, at Københavns Kommune i 2012 vurderede, at man kunne frigøre mellem godt tre og knap seks procent af de samlede udgifter til central ledelse ved at overgå til en fælles forvaltning.

Beregningerne bygger dermed stadig på tal fra 2012, og der er ikke lavet yderligere beregninger siden, skriver Jyllands-Posten, og det møder kritik:

»Det er jo nogle ældgamle tal. Det er ærlig talt ikke et kvalificeret grundlag til at sige, at man kan spare de her penge,« siger SF-rådmand for børn og unge i Aarhus Kommune Thomas Medom til Jyllands-Posten.

I alle de tidligere forslag er det dog altid blevet ved snakken, sagde kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 30. januar til Berlingske.

»Det har bare været sådan en hyggelig snak, som ingen for mig at se nogensinde har taget alvorligt. Det må man selvfølgelig tage mere alvorligt, når det kommer som et officielt regeringsudspil,« sagde han.

I samme artikel i Berlingske glædede Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), sig over foreslaget, ligesom han havde gjort alle de andre gange. I lyset af, at det aldrig tidligere er blevet til noget, var han dog ikke optimistisk:

»Hvis jeg var en spillertype, ville jeg ikke spille hele min pensionsopsparing på, at der kom en styreformsændring i København. Det ville jeg ikke. Vi kan allerede se, at støttepartierne har været ude at tage afstand til det, og hvis det skal have en chance, skal det forberedes sådan, at der er enighed om det,« siger Frank Jensen og tilføjer:

»Jeg er desværre ikke optimist – det må jeg sige. Skuffelsen har ramt mig for mange gange.«

Til Jyllands-Posten forsvarer indenrigsminister Astrid Krag (S) regnestykket:

»Når der er tal, som tyder på, at der selv med et konservativt skøn ligger et trecifret millionbeløb, der kan frigøres til folkeskoler, børnehaver og ældrepleje, synes jeg, at det er en helt relevant diskussion at tage – også på det her grundlag,« siger hun.