Frank Jensen om mulig ændring af Københavns styre: »Skuffelsen har ramt mig for mange gange«

En ændring af bystyret i de største byer vil frigive flere penge og afhjælpe bureaukrati, mener regeringen. Det er imidlertid tredje gang, at det bliver foreslået, og indtil videre er det blevet ved snakken. Overborgmester i København, Frank Jensen (S), tør ikke være optimistisk, og ifølge kommunalforsker er forslaget noget nær ligegyldigt.

Regeringen vil ændre bystyret i landets største kommuner. God idé, mener Københavns Kommunes overborgmester, Frank Jensen (S), der i så fald vil komme til at stå i spidsen. Alle tidligere forsøg er dog slået fejl. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Regeringen foreslår en styreformsændring, der vil gøre forvaltningen enklere og billigere i landets største kommuner.

Ifølge kommunalforsker og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch er effekterne af en ændring dog nærmest betydningsløse.

»Der er ikke rationelle grunde til, at man har anden styreform i storbyerne,« siger han.

I storbykommunerne København, Aarhus, Odense og Aalborg er det fagborgmestre og rådmænd, der er ansvarlige i egne forvaltninger, men dette vil regeringen altså ændre.

I stedet ønsker regeringen, at en fælles administrativ ledelse skal stå i spidsen for de øvrige forvaltninger. Ifølge regeringen vil dette føre til mindre bureaukrati og gøre det kommunale arbejde en hel del lettere.

Udmeldingen glæder overborgmester i København, Frank Jensen (S), og det har den gjort, hver gang det har været foreslået. Indtil videre har der dog ikke været held til at få styreformsændringen igennem.

»I al den tid, jeg har været overborgmester i København, har jeg altid ment, at man kunne have en mere enkel forvaltning i kommunen, end vi har i dag. Hvis vi fik en fælles forvaltning, kunne man gøre det meget enklere,« siger han.

Hvem slår græsset?

Ifølge overborgmesteren er der flere eksempler på rigidt tovtrækkeri mellem de enkelte forvaltninger.

Det udviklede sig eksempelvis til en større politisk sag på Københavns Rådhus, fortæller Frank Jensen, da det skulle besluttes, hvilken forvaltning der skulle slå græsset på offentlige arealer, fordi dette blev gjort af både Kultur- og Fritidsforvaltningen samt Teknik- og Miljøforvaltningen.

Udgangen på miseren blev, at det blev politikerne, der skulle afgøre sagen, siger Frank Jensen.

»At dette skal op på politisk plan, er tudetosset. Man burde indrette forvaltningen så hensigtsmæssigt for københavnerne og så billigt for skatteyderne som overhovedet muligt,« siger han.

Det, som nu ikke fungerer optimalt, er jo blevet besluttet på et tidspunkt. Hvorfor kan I ikke klare problemerne inden for det system, I allerede har?

»Når man skal foretage en sammenlægning af opgaver, går der kamp i den, og så bruger man politisk tid på en administrativ kampplads og på noget, som ikke har noget med politik at gøre.«

Og det kan I ikke ændre, uden at bystyret bliver ændret?

»Man kunne gøre det mere hensigtsmæssigt. Man vil som borger vide, at man ikke skal flyttes rundt i forvaltninger.«

Der kan vel kun opstå en kamp om, hvem der skal slå græsset, fordi der er nogen, der synes det ene, og andre, der synes noget andet. Hvis en styreformsændring ændrer ved dette, er det så ikke, fordi oppositionen kommer til at stå svagere?

»Når der er syv selvstændige kongedømmer, er der også syv selvstændige direktioner. Hver direktion består af tre selvstændige direktører. På rådhuset har vi 21 direktører, og de kæmper om deres ansvarsområde, så politikerne bliver ofte spændt for nogle sager, som ikke har med politik at gøre,« siger han.

Det blev ved snakken

Forslaget om at ændre bystyret i de største kommuner har været diskuteret flere gange. Både under statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og under statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

Det er dog altid blevet ved snakken, påpeger Roger Buch.

»Det har bare været sådan en hyggelig snak, som ingen for mig at se nogensinde har taget alvorligt. Det må man selvfølgelig tage mere alvorligt, når det kommer som et officielt regeringsudspil,« siger kommunalforskeren.

Det er aldrig blevet taget alvorligt, mener Roger Buch, fordi det for ham at se »egentlig er ligegyldigt«.

»Det, der tæller i politik, er ikke, hvordan styreformen er organiseret. Det, der tæller, er mandatfordelingen. Det store spørgsmål er, om man får en anden politik ved at ændre styreform, og svaret er nej,« siger Roger Buch og tilføjer:

»Det har været en rigtig god dårlig undskyldning, når politikere i storbyen ikke har kunnet komme igennem med deres politik. Ritt Bjerregaard (daværende socialdemokratisk overborgmesterkandidat, red.) lovede i 2005 5.000 billige boliger til københavnerne, og da hun ikke kunne komme igennem med dette, henviste hun til styreformen som undskyldning. Sandheden var jo, at det ikke havde noget med styreformen at gøre. Det var, fordi hun ikke kunne finde mandaterne.«

Frank Jensen: Jeg er ikke optimist

I 2010 ville den daværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen, ændre styrelsesloven. Det var dengang gode nyheder for overborgmester Frank Jensen.

»Det glæder mig virkelig. Det er en god nyhed til København og de andre storbyer, som statsministeren har givet her til formiddag,« udtalte han dengang til Berlingske.

For ti år siden glædede du dig over den gode nyhed om, at Lars Løkke Rasmussen ville ændre på styreformen – hvor forberedt er du på at blive skuffet igen?

»Hvis jeg var en spillertype, ville jeg ikke spille hele min pensionsopsparing på, at der kom en styreformsændring i København. Det ville jeg ikke. Vi kan allerede se, at støttepartierne har været ude at tage afstand til det, og hvis det skal have en chance, skal det forberedes sådan, at der er enighed om det,« siger Frank Jensen og tilføjer:

»Jeg er desværre ikke optimist – det må jeg sige. Skuffelsen har ramt mig for mange gange.«