Regeringens app har kun fundet ganske få smittede: »Det har været nogle ekstremt dyre patienter«

Smitteopsporingsappen Smittestop har kun direkte opsnappet 55 smittede personer. Det er ikke godt nok, mener de økonomiske vismænd samt læge Torben Mogensen. Men det betyder ikke nødvendigvis, at ideen er dårlig.

Danmarks smitteopsporingsapp har været dyrere end først forventet, og indtil videre har den ikke fundet mange smittede. Ifølge formand for Lungeforeningen kan den dog stadig vise sig at være en god idé. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

18. juni blev myndighedernes nye teknologiske hjælper i kampen mod coronavirussen lanceret.

Smittestop-appen skulle hjælpe med smitteopsporing for at komme til bunds i smittekæder og give besked, hvis man havde været i nærkontakt med en person, der måtte vise sig at være testet positiv for covid-19.

Det var en god idé, som flere andre lande også havde benyttet sig af, for den skulle fungere som et digitalt supplement til den manuelle smitteopsporing.

Alle burde hente appen, lød opfordringen. Jo flere, desto bedre.

Har fundet 55

I august havde hver sjette dansker downloadet Smittestop, skrev teknologimediet Version2, og hver ottende smittede person havde dengang downloadet den.

Mandag i denne uge er Smittestop blevet downloadet 1.693.344 gange, 7.547 har meldt sig smittede i appen, og 6.028 personer har angivet appen som årsag til deres bestilling af test på coronaproever.dk.

Af dem er kun 55 personer efterfølgende blevet testet positiv for covid-19.

Og det er et meget lavt tal, mener Torben Mogensen, der er læge, formand for Lungeforeningen og formand for Rådet for Lægemiddelovervågning.

»Det kan godt være, at man har overvurderet, hvor mange den ville fange. Det har været nogle ekstremt dyre patienter, den har fundet. 55 er jo næsten ingenting,« siger han:

»Hvis appen virker, og den kun har fundet 55, så siger det noget om, at den måske er sat forkert op. Forstået på den måde, at den simpelthen ikke er fintfølende nok. Selve ideen er jo supergod, men spørgsmålet er, hvor lang tid man skal være tæt på hinanden, før den giver besked.«

En dyr affære

Appen har ikke været billig. En aktindsigt, som Berlingske modtog i midten af oktober, viser, at omkostningerne for appen på daværende tidspunkt løb op i knap 32 millioner kroner.

Budgettet for appen startede på ti millioner kroner. Dernæst var det 20 millioner. I midten af oktober ville regeringen blandt andet bruge yderligere fem millioner på kommunikation og over seks millioner på videreudvikling af appen.

I en rapport fra Det Økonomiske Råd – i daglig tale de økonomiske vismænd – 20. oktober blev der gjort status over den højtbesungne app. Vismændene er ikke imponerede, fremgår det af rapporten.

»Hvis spørgeskemaet er repræsentativt og nogenlunde pålideligt, har appen altså bevirket, at omtrent 14 personer er testet positive via bookning af test på coronaproever.dk. Dette er et lavt tal sammenlignet med de godt 7.100, som testede positiv i den periode,« skriver de.

Perioden, de henviser til, er fra 6. juli til 11. september i år. Dengang var 14 personer testet positive, og det tal er altså siden steget – bare ikke meget.

Danmark er imidlertid ikke det eneste land, der har valgt at introducere teknologiske løsninger i bestræbelserne på smitteopsporing. Det har blandt andre Norge – der senere skrottede appen – Tyskland, Sverige, Frankrig, Italien, England, Irland og Holland.

En pressemeddelelse 7. oktober fra Statens Serum Institut viser, at kun 2,2 procent af befolkningen har været smittet med coronavirus. Det er ikke meget, og det kan også have indflydelse på, hvor god appen er til at opfange eventuelle kontakter.

Stadig en god idé

At Smittestop endnu ikke har ført til mange bekræftede smittede, betyder ikke, at det er en dårlig idé at have den, mener Torben Mogensen.

»Jeg mener stadig, at det er en god idé. Det er lidt ærgerligt, at det kun er 1,7 millioner, der bruger den, men det er stadigvæk mange. Jeg er tilhænger af den, og jeg bruger den selv,« siger han.

Har du selv fået en besked fra appen?

»Nej. Jeg har haft den lige fra starten af.«

Sundheds- og Ældreministeriet laver løbende markedsføring for appen for at få så mange som muligt til at downloade den.

Ifølge Danmarks Statistik er 90 procent af danske husstande i besiddelse af en smartphone, og set i det lys er 1,7 millioner downloads ikke mange. En årsag til den lave opsporing kan dog også dreje sig om, hvem der henter appen, siger Torben Mogensen.

»Med den smittespredning, der er i øjeblikket, burde det være mere, men det afhænger af, om det er de rigtige, der har downloadet den. Hvis det er unge mennesker, der har downloadet den, burde den fange mange flere.«

»Så kan vi jo lære af det«

Problemet er, at det nok er meget svært for dem at blive mere præcise, fordi der er den klare adskillelse med, hvad myndighederne kan se, og hvad de ikke kan se. De kan kun se de oplysninger, folk selv har givet.

Hvad mener du med, at appen måske bør være mere »fintfølende«?

»Det handler både om afstand og tid. Jeg ved ikke, hvad den er blevet indstillet på, men i starten sagde man, at man skulle have været sammen med folk i et kvarter, før man var i risiko for at blive smittet. Jeg ved ikke, hvor meget den tæller.«

Hvis det engang viser sig, at appen ikke har haft nogen særlig indflydelse på smitteopsporing, mener du så, at pengene er spildt?

»Jeg synes, at det er et godt forsøg, for hvis vi får en pandemi senere hen – og det gør vi jo på et eller andet tidspunkt – så har man erfaringen med, at den metode simpelthen ikke er pengene værd. Det viser sig ofte, at det, man tror er rigtig logisk og nemt, viser sig ikke at virke. Så jeg synes bestemt, at man skulle ofre de penge, for så kan vi jo lære af det.