Studerende: Ungdommen er privilegeret og dobbeltmoralsk – lad os nu vise noget ansvar
Hvorfor har vi danske unge så svært ved at udvise samfundssind, når tendensen i coronasmitte er negativ, og vi sågar kan være en af årsagerne til det?

Hvorfor har vi danske unge så svært ved at udvise samfundssind, når tendensen i coronasmitte er negativ, og vi sågar kan være en af årsagerne til det?

Det er lørdag morgen, og jeg er lige vågnet efter en god bytur med mine venner. Jeg kigger på telefonen og ser på de sociale medier, at mange andre, jeg kender, ligeledes har været unge og dumme den netop overståede fredag.
Det var realiteten for et år siden. I dag er realiteten en hel anden. Nu vågner de fleste op lørdag morgen ganske udhvilet, og de fleste er snarere unge og fornuftige end unge og dumme. Sådan er det i hvert fald for de flestes tilfælde.