Regeringen »ville ønske«, at de kunne sendes i skole – men de største elever er blevet forbigået i regnestykket om genåbning

Regeringen »ville ønske« at de store børn kunne sendes i skole og støttepartiet SF ønskede alle børn retur i skolerne 1. marts. Men i arbejdet forud for den aftale om genåbning, som regeringen onsdag indgik med rød blok, er der slet ikke regnet på, om det vil være muligt at sende 5.-8. klasser retur i skole. Blå blok kritiserer, at regeringens eksperter end ikke regnede på muligheden.

Københavns og Frederiksbergs borgmestre vil ligesom Aarhus’ rådmand afsætte flere penge til børn, som mistrives under nedlukningen – regeringens plan slår i deres øjne ikke til. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Statsministeren talte med stor patos, da hun sendte landets børn og unge en særlig hilsen på pressemødet 28. januar. Her lød beskeden, at børn og unge i høj grad har fortjent at komme tilbage til det børne- og ungdomsliv, som de savner, og at statsministeren personligt glædede sig til, at det hele – også for børnene – ville blive godt igen.

»Mange af jer har siddet hjemme på værelset i flere måneder, nogle endda i længere tid. I har mistet noget, som vi godt ved, I ikke får igen,« sagde Mette Frederiksen.

Få dage efter kunne myndighederne meddele, at 0.-4. klasserne kunne se frem til at komme tilbage til klasseværelserne 8. marts. Her udtrykte børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil et ønske om at få de ældste elever med.

»Jeg ville ønske, vi også kunne åbne skolerne for de større, men det anbefaler sundhedsmyndighederne ikke nu.«

Nu – en måned senere – har de fleste børn udsigt til at blive hjemme på værelset endnu længere. Onsdag aftalte regeringen, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten en genåbning, som ikke imødekommer de største skolebørn, der er afskåret fra lærere, skolekammerater og hverdagen, som de kendte den før corona.

De 267.232 elever i grundskolens 5.-8. klasse kan – med undtagelse af eleverne på Bornholm – på ubestemt tid se frem til lange dage med digital hjemmeundervisning og en nærmest uendelig afstand til skolekammeraterne.

De beregninger, som har været fundamentet for de politiske forhandlinger om genåbningen, har slet ikke regnet på muligheden for at sende 5.-8. klasserne tilbage til klasseværelserne.

»Det er skuffende, at de ikke har regnet på 5.-8. klasse, for så ved vi ikke, hvor langt vi er i forhold til at kunne sende dem i skole,« siger Per Larsen, sundhedsordfører for De Konservative.

Mulig genåbning

Der var ellers lagt op til en mulig genåbning for de ældste elever, da SF og de borgerlige partier lagde pres på regeringen for at få genåbnet alle skoler. SFs formand Pia Olsen Dyhr forklarede 17. februar, at de danske folkeskoler i lyset af de faldende coronatal burde genåbne 1. marts med de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

»Jeg tror, alle børn har brug for at komme tilbage i skole,« sagde Pia Olsen Dyhr til DR.

De seneste uger har en ekspertgruppe regnet på, hvordan coronasmitten vil udvikle sig, når man åbner forskellige ting op, og mandag aften lå beregningerne klar.

Beregningerne fra ekspertgruppen har været udgangspunkt for forhandlingerne om genåbningen, som blev forhandlet på plads onsdag formiddag. Det understregede regeringen på onsdagens pressemøde.

»Det er en genåbning, der stiller sig meget tæt op ad det fundament, som eksperterne har givet os,« sagde justitsminister Nick Hækkerup (S) for rullende kameraer.

Men i ekspertgruppens beregninger – eller »fundamentet« for genåbningen – indgår intet om, hvad det vil betyde for coronasmitten at sende 5.-8. klasserne tilbage i skole. Imidlertid er der regnet på at sende eleverne i afgangsklasser samt elever på ungdoms- og voksenuddannelser tilbage på skolebænken.

Det er »fuldstændigt forrykt«, at man ikke har medtaget regnestykket for mellemtrinene, mener Lars Boje Mathiesen, sundhedsordfører for Nye Borgerlige.

»Jeg har siden december efterlyst dokumentation for, hvorfor man ikke har lavet beregninger for smitte ved eksempelvis skoleelever. Men der findes lige nu absolut ingen dokumentation for, hvorfor 5.-8. klasserne ikke er i skole,« siger Lars Boje Mathiesen:

»Det er ikke ensbetydende med, at man skal lukke op, men hvad er det for en respektløshed over for børn og virksomheder, at man ikke undersøger, hvor meget en genåbning vil øge smitten? Det er en ren politisk beslutning. Jeg ser det, som at man ikke har gidet at lave beregningerne, og det er uanstændigt.«

Radikale Venstres sundhedsordfører Stinus Lindgreen, som er gået med til genåbningsaftalen bakker op om eksperternes vurdering, men vil samtidig lægge pres på regeringen for at få yderligere beregninger forud for næste genåbning.

»Der var bred enighed om at lytte til de eksterne eksperter, netop for at få et fagligt grundlag for genåbning. Det bakker vi fuldt ud op om i Radikale Venstre, men vi har også lagt pres på regeringen for nu at få regnet på langt flere elementer så vi har et ordentligt fundament for diskussionen om de næste skridt. Her er 5.-8. klasser noget af det, vi har prioriteret.«

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) betonede onsdag aften, at der ikke er blevet regnet på 5.-8. klassernes tilbagevenden til skoleklasserne, fordi eksperter i første omgang har peget på, at det var vigtigst at få de yngre skoleelever samt afgangsklasserne tilbage på skolerne.

»Der er blevet regnet på det, som er kommet fra eksperter – trivselseksperter, økonomer og virologer. De har sagt: ‘Den her rækkefølge, skal vi have regnet på’,« sagde ministeren.

Skolernes genåbning er nødt til at ske gradvist, så coronasmitten holdes nede, tilføjede ministeren.

Mistrivsel

Flere uger med skærmundervisning og mangel på kontakt med lærere og venner vil få konsekvenserne for børns trivsel til at vokse ifølge eksperter. De frygter, at især særligt sårbare børn og unge vil »drukne« i systemet, fordi der ikke er nogle voksne til at opdage deres mistrivsel.

Hos Venstre finder man det »dybt ulogisk«, at man – netop på grund af de store konsekvenser, nedlukningen har for børn og unge – ikke har regnet på, hvad det vil betyde for coronasmitten at sende eleverne i de mellemste klassetrin tilbage i skole.

»Der er masser af mistrivsel blandt børn og unge, og derfor synes vi, det havde været helt naturligt, at man også havde regnet på, om 5.-8. klasserne kunne komme tilbage i skole,« siger Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen.

En lignende udmelding kommer fra Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt.

»Vi så gerne, at man havde ventet lidt med at åbne erhverv for at kunne sende børn i skole. Der er jo ingen tvivl om, at rigtig mange børn ikke trives med at være hjemsendt,« siger Liselott Blixt.

Ingen indflydelse

Tirsdag aften forlod blå blok samlet forhandlingerne om planen for genåbningen, fordi regeringen ikke ville åbne mere, end eksperterne anbefaler.

De blå politikere tegner et billede af, at regeringen – med Sundhedsministeriet i spidsen – har udvalgt, hvad ekspertgruppen skulle regne på. De øvrige partier havde ingen indflydelse i den sammenhæng, mener Per Larsen (K).

Venstre forsøgte imidlertid at råbe højt og få beregninger om mellemtrinet med, siger Martin Geertsen.

»Da sundhedsministeren lancerede, hvad eksperterne havde tænkt sig at regne på, sagde vi, at vi havde et ønske om at få alle skolebørnene tilbage i skolerne. Indholdet i det var, at vi selvfølgelig ville have beregninger på det.«

Men forsøget var forgæves.

»Kort sagt havde regeringen allerede besluttet sig for, hvad der skulle regnes på, og hvad der ikke skulle regnes på,« siger Martin Geertsen.

Det er den såkaldte Indsatsgruppe, der har bestilt beregningerne hos ekspertgruppen. Bestillingen er gjort på baggrund af anbefalinger fra Den Faglige Referencegruppe.

Sundhedsministeriet sidder for bordenden i både Indsatsgruppen og Den Faglige Referencegruppe, oplyser Sundhedsstyrelsen.

»Den Faglige Referencegruppe anbefalede i januar en prioriteret rækkefølge for en genåbning (..). På den baggrund har Indsatsgruppen bestilt beregninger hos ekspertgruppen,« skriver Sundhedsministeriet i en mail.

Afgangselever i næste rul

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) blev på onsdagens pressemøde spurgt, hvorfor regeringen genåbner butikkerne frem for skolerne.

»Jeg tror, at vi alle sammen hver især – også menneskeligt – skal indstille os på, at der er andre hensyn end vores egne. Vi døjer alle sammen med konsekvenserne af corona. Det gør man i forretningslivet – det gør dem, der har mistet arbejdet under corona. Det gør man som barn og ung.

»Når vi vælger at gøre det på den måde, vi gør – altså starter med at åbne for 0.-4. klasse, er det fordi, det er dem, det er allersværest for at være derhjemme. Så tager vi afgangsklasserne i næste rul, som også er det, der har ligget i den oprindelige indstilling til hvilke rækkefølge, vi gør tingene i.

Sundhedsministeriet henviser til, at 5-8. klasse er en del af referencegruppens næste prioriteter.