Regeringen vil sikre udsatte børn ved med ny lov at anbringe tidligere

Regeringen vil vende lovgivningen for udsatte børn på hovedet, så det fremover bliver barnets og ikke forældrenes lov. Anbringelser skal ikke længere være en sidste udvej, men benyttes langt tidligere, mener socialministeren.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag vil sikre udsatte børn med flere og tidligere anbringelser. Ny lov sætter barnet i centrum. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Regeringen vil sikre, at børn, der bliver omsorgssvigtet i hjemmet, bliver anbragt tidligere, end det ofte sker i dag. Med en ny Barnets Lov skal barnets behov være udgangspunkt for hver paragraf for at sikre, at færre børn blive ødelagt under opvæksten.

»Vi skal sætte barnet først ved at slå fast, at man altid skal vælge det bedste for barnet og ikke som i dag det mindst indgribende over for forældrene. Hvis barnets udvikling og sundhed er i fare, har fællesskabet et ansvar for at gribe ind. Forældres ret til deres barn er ikke ubetinget. Vi skal slå fast, at anbringelse ikke længere skal ses som en sidste udvej, men at målet er at forebygge omsorgssvigt hos barnet,« siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).

Regeringen præsenterer mandag udmøntningen af de tanker, statsminister Mette Frederiksen brugte størstedelen af sin nytårstale på. På nuværende tidspunkt er der på anbringelsesområdet store problemer med fejl i sagsbehandling og anbringelser. Regeringens mål er at sikre, at hele området bliver løftet med Barnets Lov som fundamentet for den fremtidige indsats for udsatte børn.

»Et afgørende udgangspunkt er, at barnets stemme skal være tydeligere. Dermed opdager man i tide, hvad der er barnets behov, og hvad der vil være det rigtige for barnet. Den ene opgave handler om overhovedet at være klar over, hvad der vil være bedst for barnet. Den anden om at få styrket kvaliteten i anbringelsen. Dette skal vi løse ved at bygge på det fundament, som Barnets Lov vil være,« siger Astrid Krag.

Såvel forskning som plejefamilier peger på, at mange anbringelser bryder sammen, blandt andet fordi kommunerne placerer børn med alt for store problemer i plejefamilier, der ikke har forudsætningerne for at tage sig af børnene.

»Det er klart, at en del af det store arbejde, som regeringen har sat i gang, handler om at sikre bedre anbringelser. Når samfundet tager ansvar for børnene, skal fællesskabet også sørge for, at der er ordentlig kvalitet i anbringelserne,« siger Astrid Krag.

Kræver flere ressourcer

Børns Vilkår har set mødt mange børn, der er blevet ødelagt af for sene og brudte anbringelser. Organisationen er som udgangspunkt positivt indstillet over for, at regeringen vil sikre flere og tidligere anbringelser.

Direktør Rasmus Kjeldahl mener dog kun, at det vil blive en succes, såfremt man opruster på hele anbringelsesområdet.

»I Børns Vilkår oplever vi tit børn, som burde have været anbragt tidligere, og børn, som har haft en meget forstyrret barndom med mange skift – fordi lovgivningen ikke har beskyttet dem. Hvis de kunne få gavn af en ændret tilgang, så tror jeg, at de vil komme mere stabilt gennem barndommen. Det kan ikke nytte at skrue op for anbringelser, hvis ikke vi sikrer, at kommunernes faglighed bliver styrket, at plejefamilieområdet bliver løftet, og der kommer en ganske solid merøkonomi på området. Ellers risikerer vi, at børnene igen bliver tabere,« siger Rasmus Kjeldahl.

I dag prioriterer mange kommuner den forebyggende indsats. Flere organisationer mener, at dette bunder i, at forebyggelse er langt billigere end anbringelser.

Astrid Krag er klar over problematikken, og det er da også planen, at der skal følge penge med de nye initiativer.

»Det er klart, at når vi kommer med nye initiativer, så vil der også følge flere penge med. Vi har vist, at vi investerer i velfærd, og den linje vil vi fortsætte. Jeg vil også gerne sige, at det både menneskeligt og samfundsøkonomisk er dyrt, når ikke vi hjælper disse børn i tide,« siger Astrid Krag.

Kommunernes Landsforening er positive over for oplægget.

»Det giver god mening at kigge på hele lovkomplekset, og det er fornuftigt at vende det på hovedet og tage udgangspunkt i barnet. Det er klart, at hvis vi skal anbringe flere børn, skal vi have økonomien til det, men til syvende og sidst handler det om, hvordan vi bedst beskytter børnene,« siger formanden for KLs socialudvalg, socialdemokraten Thomas Adelskov.

Aldrig fodfæste

Statistikker viser, at tidligere anbragte ofte er så skadede, at de aldrig for alvor får fodfæste i tilværelsen. Forskningen kan ikke entydigt konkludere, om anbringelser nu også er gode for udsatte børn, men der er dog bred enighed om, at stabilitet er afgørende for en god barndom.

Det mener regeringen, at tidligere anbringelser vil sikre.

»Socialpædagoger fortæller, at der er tale om en meget svær opgave, hvis de først får børnene, når børnene er store, fordi børnene så er blevet meget skadede. Vi skal gribe dem, inden de bliver så skadede, at vi risikerer, at det følger dem hele livet,« siger Astrid Krag.

Kommunerne kan anbringe børn, men de kan også benytte adoption. Med de gældende regler kan kommunerne bortadoptere barnet efter fødslen, såfremt vurderingen er, at forældrene aldrig opnår forældreevnen, eller de kan senere i barnets liv bortadoptere barnet til en plejefamilie, der er trådt i familiens sted.

»Vi skal kigge på, hvorfor bortadoption anvendes så sjældent, og på hvordan man bringer bortadoption mere i spil, så vi vil se på betingelserne for de to eksisterende former for adoption. Adoption er i øvrigt ikke nødvendigvis ensbetydende med, at forbindelsen til de biologiske forældre bliver brudt,« forklarer Astrid Krag.

I de seneste år har der været mange eksempler på elendig sagsbehandling i kommunerne, hvor en lang række krav og rettigheder ikke er blevet overholdt. Blandt andet viser Ankestyrelsens Børnesagsbarometer, at kommunerne i 44 procent af sagerne ikke overholder kravet om børnesamtale.

»Vi skal styrke retssikkerheden, men at der er fejl i sagsbehandlingen i for mange sager, er ikke en undskyldning for ikke at hjælpe børn. Vi må ikke lade stå til,« siger Astrid Krag og understreger, at Ankestyrelsen stadfæster 98 procent af tvangsanbringelserne.