Regeringen vil etablere to nye energiøer og afviser højere CO2-afgifter

Regeringen præsenterede onsdag en plan for, hvordan Danmark skal komme i mål med at reducere CO2-udledningen med 70 procent.

Regeringen præsenterer i dag en del planen for, hvordan Danmark skal komme i mål med at reducere CO2-udledlingen med 70 procent. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann

Onsdag middag præsenterede regeringen den første af de klimahandlingsplaner, der skal sikre, at Danmark skal komme i mål med at reducere CO2-udledningen med 70 procent inden 2030.

Et centralt element i planen er, at regeringen som det første land i verden vil oprette energiøer til at producere grøn vindenergi. De to energiøer skal oprettes senest i 2030, og skal ligge i henholdsvis Nordsøen og Østersøen. Forslaget er en videreførsel af de ambitioner, der lå et det snart et år gamle forståelsespapir mellem regeringen og dens støttepartier.

»Regeringen skal afsøge muligheden for, at Danmark senest i 2030 bygger den første energiø med minimum 10 GW,« hed det i papiret.

Etableringen af energiøerne påbegynder en ny epoke i udbygningen af havvind, hvor man går fra enkeltstående havvindmølleparker til energiøer, meddelte regeringen på pressemødet, hvor finansminister Nicolai Wammen (S), klimaminister Dan Jørgensen (S) og miljøminister Lea Wermelin (S) deltog.

Energiøerne bliver knudepunkterne for den danske energifordeling, produktion af energi og vil desuden sætte skub i eksport af energi, forudså finansministeren. Størrelsen på dem når dog ikke op på det, som var ambitionen sidste sommer.

»Udbygningen på 4 GW svarer til mere end alle danske hustandes årlige forbrug,« hedder det i handlingsplanen.

Et centralt element i etableringen af energiøerne vil være eksport af grøn strøm til vores nabolande.

»Det vil skyde Danmark ind i en helt ny liga på klima-og energiområdet,« sagde Nikolai Wammen på pressemødet og tilføjede:

»Med etableringen af energiøerne understøtter Danmark den grønne omstilling i hele Europa.«

»Vi øger mængden af havvind massivt, og samtidig vil vi gøre det muligt at bruge den grønne strøm i tanken på lastbiler, fragtskibe og fly,« sagde klimaminister Dan Jørgensen (S).

Handlingsplanen er dog kun et første skridt mod 2030.

»De initiativer, vi tager, er vigtige, men vi når ikke hele vejen. Derfor vil vi præsentere flere initiativer efter sommerferien,« sagde finansministeren.

Regeringens første fase af sin klimahandlingsplan indeholder ud over energiøerne fem punkter:

Grønne brændstoffer og CO2-fangst
»Regeringen foreslår, at vi investerer i løsninger, der kan indfange CO2 for eksempel fra industrien for så at bruge den til grøn energi eller pumpe den tilbage i jorden. Vi tager CO2 direkte ud af luften, så den ikke ender i atmosfæren. Regeringen afsætter 400 mio. kr. årligt til en pulje, der skal indfange og lagre CO2.«

Omstilling af og samarbejde med erhvervslivet
»Der afsættes der 900 mio. kr. i 2020-24 i form af en tilskudspulje til elektrificering og energieffektivisering i industrien. Samtidig afsættes der 95 mio. kr. årligt i 2024 stigende til 230 mio. kr. årligt fra 2025 til biogas og andre grønne gasser, der er nødvendigt særligt i industrien, hvor grøn strøm ikke kan bruges.«

Grøn varme til danskerne
»Regeringen vil sænke afgifterne på grøn strøm til opvarmning og hæve dem på sort varme. Samtidig giver vi støtte til varmepumper, fjerner forbrugerbindingerne til naturgas og fremmer brugen af den grønne overskudsvarme fra f.eks. datacentre. Derudover vil regeringen gøre det nemmere at etablere ny grøn og billig varmeproduktion ved at ophæve forældet krav om, at fjernvarmeanlæg nogle steder skal kunne producere både el og varme.«

Grøn affaldssektor og mere genanvendelse
»Regeringens vision er en klimaneutral affaldssektor i 2030, og at 80 pct. af det danske plast skal være udsorteret fra forbrændingen i 2030.«

Effektiv brug af energien og renovering
»Regeringen vil afsætte midler til igangsættelse af arbejdet med at samle og udstille data om bygninger og deres energiforbrug.«

Pressemødet i Finansministeriet handlede kun om første del af regeringens klimahandlingsplan. I alt reducerer planen den danske CO2-udledning med to millioner tons, hvilket er en brøkdel af målet, som skal nåes i 2030.

Tidligere på ugen præsenterede regeringen en plan for affaldssortering. Affandssektoren skal være klimaneutral i 2030. I dag har Danmark ifølge miljøministerer Lea Wermelin europarekord i produktion af affald pr. indbygger..

Flere andre elementer er blevet offentliggjort i løbet af ugen.

Det meste at regeringens pressemøde kom dog til at handle om det, som regeringen ikke vil gøre.

Klimaminister Dan Jørgensen sagde onsdag til Børsen, at udspillet modsat Klimarådets anbefaling ikke kommer til at indeholde en forhøjelse af CO2-afgiften. Ministeren begrunder det med, at op mod 50.000 danskere har mistet deres job under coronakrisen, og mange virksomheder er i fare for at lukke. Derfor mener han ikke, at tiden er til CO2-afgifter.

På pressemødet sagde finansminister Nokolai Wammen, at det på et senere tidspunkt kan komme på tale at omlægge afgifter til gavn for klimaet.

»Når tiden kommer til en grøn skattereform vil det være en omlægning med henblik på at skabe et mere grønt samfund,« sagde Nicolai Wammen og tilføjede:

»Målet er ikke at miste men at skabe arbejdspladser.«

Klimaminister Dan Jørgensen tilføjede:

»Det skal gøres uden at det koster arbejdspladser og at vi tvinger virksomheder ud af landet,«

Klimarådets bud er, at en CO2-afgift skal op i omegnen af 1500 kroner per ton CO2. I dag er afgiften på cirka 170 kroner per ton. Både de de Radikale og venstrefløjen har længe presset på for at få regeringen til at indføre CO2-afgifter, der ifølge økonomer er den biligste måde at nedbringe det danske udslip og drivhusgasser.

Halvhjertet

Regeringen vil bruge 2,3 milliarder kroner fra 2020 til 2024 til forskellige initiativer, som skal få flere forbrugere til at skifte olie- og naturgasfyr ud med grønne løsninger som eldrevne varmepumper eller fjernvarme.

Der findes i dag omkring 80.000 oliefyr og 380.000 naturgasfyr. Med den foreslåede pakke vil der stadig være flere hundredtusinder tilbage i 2030.

Både Klimarådet og Klimapartnerskabet for Energi og Forsyning har foreslået, at disse fyr bør være næsten helt udfaset i 2030.

Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace, siger i en kommentar til planen:

»Siden nedlukningen af Danmark er vi mange, der har opfordret regeringen til at overføre corona-handlekraften til klimakampen. Med udspillets yderst beskedne reduktioner, kan vi konstatere, at regeringen fortsat ikke anser klimaforandringerne som en akut krise, der ligesom coronakrisen kræver, at vi sætter ind, så hårdt vi kan. På alle niveauer og med alle redskaber.«

Hun tilføjer:

»Regeringen tager ikke mere end et halvhjertet første spadestik på den grønne omstilling. Man spiller meget forsigtigt ud, hvilket er en anelse bekymrende, når regeringen samtidig gemmer det, der givetvis bliver sværdslag med de tungeste udledere inden for transport og landbrug, til efter sommer.«

I Dansk Erhverv er man mere tilfredse:

»Vi skal først have genåbnet Danmark, også grænserne til vores nabolande. Næste skridt er, hvordan vi når klimamålene samtidig med, vi styrker virksomhedernes konkurrenceevne. Grøn omstilling, vækst og velstand skal gå hånd i hånd. Her er regeringen kommet med et godt udspil. Vi er f.eks. helt enige med regeringen i, at øgede omkostninger på erhvervslivet ikke er vejen frem,« siger Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv.