Afsløringen af ansattes ydmygelser og optagelser af fornedrende videoer af demente, ældre beboere på plejehjemmet Møllegården i Gladsaxe får det til at løbe koldt ned ad ryggen på flere af Folketingets ældreordførere og social- og ældreminister Astrid Krag (S).
Kirsten Normann fra Socialistisk Folkeparti »er rasende«.
»Jeg kan næsten ikke holde tanken ud,« siger hun.
Venstres Jane Heitmann kalder det »udtryk for et sygt menneskesyn« og bemærker, at hun allerede var bekymret, da TV 2 sidste år kom i besiddelse af en video, hvor en nu fyret medarbejder på et plejecenter i Helsingør latterliggør en 83-årig dement kvinde.
»Jeg havde håbet, at sagen fra Helsingør var en enlig svale. Derfor bliver jeg bekymret – det må jeg sige – når jeg læser, hvad Berlingske her kan lægge frem fra Gladsaxe,« siger hun.
Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti kalder det »fuldstændigt vanvittigt« og erklærer sig »vred og ked af det« på samme tid. Det samme er social- og ældreminister Astrid Krag (S):
»Det gør mig så vred, at nogen kan få sig selv til at have sådan en adfærd over for vores allermest sårbare ældre, som er dybt afhængige af de medarbejdere, der skal passe på dem. Og jeg bliver ked af det på vegne af de ældre og pårørende, der står tilbage«.
Sag om ydmygelser strandede
Ministeren tilføjer, at hun ikke kendte til sagen, før hun læste om den i Berlingske.
Det gjorde lokalpolitikerne i Gladsaxe Kommune angiveligt heller ikke.
Oplysningerne om, at ansatte på Møllegården Plejecenter på forskellige måder har udsat sårbare beboere med demens for ydmygelser, strandede tilsyneladende hos en chef for sundheds- og omsorgsområdet i kommunen. Denne er sammen med fire ansatte i ældreplejen i Gladsaxe nu hjemsendt, mens sagen undersøges nærmere.
Berlingske beskriver lørdag, hvordan ansatte optog korte videoer, såkaldte snapchats, af de ældre plejehjemsbeboere i kompromitterende situationer.
En tidligere ansat fortæller, at videoerne blandt andet udstillede de ældre med hundeører, at en ældre person blev filmet på toilettet, og at en ældre dame blev filmet, mens en ansat gentagne gange spurgte hende, hvor hendes jakke var, mens den forvirrede beboer allerede havde jakken på.
En anden advarsel til ledelsen af Møllegården lød i 2020, at en ældre kvinde havde fået tilbudt bolsjer, som en medarbejder allerede havde suttet på. Og at der blev gjort grin med samme kvinde, da hun en dag til frokost havde fået for meget rødvin.
En skygge over ældreplejen
Astrid Krag er især ked af sagen, siger hun, fordi den risikerer at rokke ved de ældres og de pårørendes tillid til ældreplejen. Men også fordi den ifølge ministeren kaster en mørk skygge over de medarbejdere i ældreplejen, som gør et godt stykke arbejde.
»Vi har tusindvis af dygtige, empatiske og samvittighedsfulde medarbejdere, som hver dag gør et godt stykke arbejde. Den her lille gruppe medarbejdere kaster jo utryghed over hele ældreplejen,« siger ministeren og henviser til, at der med hjemsendelserne i Gladsaxe allerede er »slået hårdt ned på det«.
Med god grund, tilføjer Astrid Krag.
»At nogen filmer og latterliggør sårbare ældre, bør få alle alarmklokker til at ringe,« siger ministeren og sender en opfordring til medarbejdere i ældreplejen og pårørende.
»Vi kan ikke have en forrået kultur i ældreplejen. Jeg ser frem til at læse undersøgelsen fra Gladsaxe, og så vil jeg minde om, at lige som de enkelte kommuner har whistleblowerordninger, er det også muligt at henvende sig, hvis man har bekymringer, hos Styrelsen for Patientsikkerhed, som står for ældretilsynet,« siger Astrid Krag.
Ældreministeriet betoner desuden, at regeringen efter sagen fra Helsingør satte en »tværministeriel arbejdsgruppe« til at undersøge mulighederne for at screene ansøgere, så »kun egnede medarbejdere opnår ansættelse i ældreplejen«.
På tegnebrættet er blandt andet et krav om indhentelse af offentlige straffeattester eller indførelse af såkaldte omsorgsattester; en autorisationsordning for social- og sundhedshjælpere; og en registerordning over tidligere ansættelser i pleje- og omsorgssektoren.
»De skal stoppes«
Venstre foreslår derudover, at man indfører plejehjemsbestyrelser med repræsentanter fra »ledelse, ansatte, pårørende, lokale ildsjæle og kommunalbestyrelser«, forklarer Jane Heitmann (V).
Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti så gerne, at man indførte kravet om, at plejehjem skal kræve at se offentlige straffeattester før ansættelser.
»Så man kan forebygge, at dem, der ikke skal være i faget, bliver ved. De skal stoppes, og de skal ikke kunne blive ansat igen. Vi skulle jo gerne have et Danmark, hvor man trygt kan sende sin mor eller far på plejehjem. En sag som den her fra Gladsaxe er uacceptabel. Det må ikke ske. Og når man gør sådan noget, så skal det politianmeldes,« siger Adsbøl.
Ældreordfører Kirsten Normann (SF) peger på, at det er et ledelsesansvar at sikre, at forråelse af kulturen på en arbejdsplads ikke går for vidt:
»Det korte af det lange er, at det her – kultur på en arbejdsplads – er et ledelsesansvar. Og medarbejdere, der gør sådan her, kan ikke arbejde med svækkede borgere«.