Radikal kandidat i København føler sig bandlyst for sine holdninger: Partiet afviser, men erkender, at folk er ret »trætte af ham«

Den radikale kandidat har flere gange luftet sine politiske holdninger, som på mærkesager står i modsætning til, hvad moderpartiet mener. Nu mener han, at han er blevet forment adgang til partiets lokaler. Det afviser radikal formand, som dog slår fast, at flere i partiet er godt og grundigt trætte af kandidaten.

Emil Sloth Andersen er kandidat til Borgerrepræsentationen i København for Radikale Venstre og ønsker et markant anderledes København end det øvrige Radikale Venstre. Det har nu fået konsekvenser.

Emil Sloth Andersen, kandidat til Københavns Borgerrepræsentation for Radikale Venstre, har flere gange givet sit parti hovedpine.

Sloth Andersen er nemlig lodret uenig med radikal kernepolitik i København, og det får nu konsekvenser, fortæller han.

Ifølge kandidaten har han modtaget, hvad han forstår som en »bandlysning« fra Hovedstadens Radikale Venstres lokaler i København.

»I kølvandet på mine udtalelser om Amager Fælled er jeg blevet bandlyst af en mindre gruppe i partiet. Jeg er blevet bandlyst fra lokaler tilhørende Hovedstadens Radikale Venstre. Som jeg forstår det, må jeg ikke sætte mine ben der,« siger han.

Uenig i mærkesager

Mens Hovedstadens Radikale Venstre bakker op om det omstridte boligbyggeri på Amager Fælled og den kunstige halvø Lynetteholm ud for Københavns havn, har Emil Sloth Andersen gjort sig bemærket ved at have særlige holdninger:

De modsatte.

Lynetteholmen har han kaldt en »Dubai-ø«, og han har kritiseret udsigten til »den globale elites paradis«: boligbyggeriet på Amager Fælled – et byggeri, som Emil Sloth Andersen mener, at man kunne stoppe, hvis man ville, da der ikke er givet en bindende byggetilladelse.

Det mener han på trods af, at De Radikale stemte for Lynetteholmen, og at partiets socialborgmester, Mia Nyegaard, mener, at projektet er en fremtidssikring.

Formand afviser

Søs Haugaard er formand for Hovedstadens Radikale Venstre. Emil Sloth Andersen tager fejl, siger hun, for der er ikke tale om en »bandlysning«. Der er imidlertid tale om markante uenigheder, og dem er nogle blevet dødtrætte af.

»Det er faldet nogle en del for brystet, at de synes, at Emil har kørt sololøb og har markeret sig på andres bekostning. Så har de sagt til ham, at de ikke vil hjælpe ham i en periode, som slutter her den 23.,« siger hun:

»Selvfølgelig må han komme i lokalerne, han har de samme rettigheder som alle andre, når vi har arrangementer, men kampagneudvalget har altså sagt, at de ikke har lyst til at hjælpe ham, når han ikke overholdt sin del af aftalen.«

Hvad vil det sige, at de ikke vil hjælpe ham?

»Der er nogle arrangementer, de holder, men som de ikke inviterer ham til. Det er ikke det samme, som at han ikke må vise sig derinde. Det er frivillige, der laver et stykke arbejde, hvor de hjælper kandidaterne. De spurgte mig, om det var okay, hvis de i en periode ikke vil hjælpe ham, og det sagde jeg, at det var det selvfølgelig.«

Emil Sloth Andersen har efter eget udsagn fået tre »reprimander« gennem tiden.

Den første kom efter et indlæg, han skrev i Politiken. Den anden efter et indlæg – også i Politiken – der handlede om Amager Fælled. Den tredje efter et indlæg i Berlingske.

Han ved ikke præcis, hvad der skaffede ham dét, som han klart opfatter som en bandlysning, men han står ved, at han ved flere lejligheder har udtrykt sine divergerende synspunkter.

Du er lodret uenig med partiet om centrale punkter i deres københavnerpolitik – er det ikke meget naturligt, hvis de løfter pegefingeren over for dig?

»Jeg synes ikke, det er så naturligt, når de ikke henviser til, hvilke konkrete udtalelser de er uenige i. Jeg kan heller ikke se, hvor de skulle have hjemmel til at udelukke mig,« siger han.

Hører ikke hjemme i andre partier

De her emner er blevet kernepolitik for Radikale Venstre i København – er det ikke fair nok, at de siger, at du skal skrue ned?

»Det synes jeg faktisk ikke. Jeg synes, at vi har brug for en åben og fri diskussion om, hvad vi gør fremover.«

Hvis du bliver valgt ind i Borgerrepræsentationen, vil du så være en radikal politiker, som kæmper imod dit eget parti?

»Der er mange nuancer i vores parti. Nu må vi se, hvordan gruppen er sammensat efter valget. Jeg er i al beskedenhed garant for at kæmpe for en ny byudviklingsmodel, hvor der både er flere og billigere boliger, naturrettigheder og en sikring af retsstaten. Det mener jeg kan lade sig gøre.«

Hører du helt ærligt ikke bedre hjemme i et andet parti?

»Det mener jeg ikke, at jeg gør. Jeg har været med i Radikale Venstre i over ti år nu. Jeg mener i høj grad, at jeg hører hjemme i Radikale Venstre. Lige nu står Radikale Venstre og SF potentielt som tungen på vægtskålen i forhandlingerne om fremtidens København. Der har jeg da netop et ansvar for at løfte de her ting i en grøn og social retning, hvis jeg kan,« siger Emil Sloth Andersen.

På trods af, at Emil Sloth Andersen opfatter reprimanden som en bandlysning, er der ifølge Søs Haugaard tale om en »helt rimelig og udramatisk ting«.

Han mener klart, at han er blevet bandlyst fra lokaler tilhørende Hovedstadens Radikale Venstre, men det er han ikke?

»Nej, nej, det er der aldrig nogen, der bliver. Det er nogle arrangementer, som han ikke er inviteret til. Det må de jo selv om,« siger hun.

Nogle er blevet trætte af ham

Er der tale om en sanktion?

»Det er der ikke. Det er slet ikke noget, vi opererer med. Det er simpelthen et spørgsmål om, at kampagneudvalget er blevet træt af det der og sagde, at han altså må klare sig selv den næste måned.«

Og hvad betyder det?

»Der er blandt andet noget speeddating med frivillige, hvor man inviterer medlemmer og kandidater ind til at møde hinanden, så man kan rekruttere frivillige til sin kampagne. Det sagde de, at han ikke er inviteret til.«

Bør der ikke være rum til at udtrykke uenighed, uden at skulle få en løftet pegefinger?

»Jo, jo. Der er ingen, der går i rette med ham, fordi han mener noget: Der er nogle, der er blevet trætte af ham, fordi han markerer sig på andres bekostning.«

Hvad betyder det? Er det ikke, fordi hans holdninger er anderledes end det øvrige partis?

»Jo, men i et parti kan man markere forskelligheder, eller man kan markere det, man er fælles om.«

Et spørgsmål om at overholde aftaler

Må han godt være uenig med Radikale Venstre?

»Ja, selvfølgelig. Han må mene, hvad han vil.«

Kan du forstå, hvis det måske ligner lidt, at han ikke må være uenig med moderpartiet?

»Det er jo første gang, han stiller op, og det kan da godt være, at det ikke er ligeså tydeligt for en, at det er en fælles indsats, og at de frivillige kan blive trætte af, at man ikke overholder de aftaler, der er.«

Er det ikke en måde at fortælle ham, at han skal rette ind?

»Nej.«

Hvad er det så?

»Det er et spørgsmål om at overholde en aftale om at føre kampagne på de fælles emner.«

Hører Emil Sloth Andersen for dig at se hjemme i Radikale Venstre?

»Ja, naturligvis.«