Opdateret

Professorer: Flere beregninger bag radioudbud er fejlagtige

I to kategorier, der skulle vurdere kandidaterne til den nye DAB-kanal, stod radio Loud som samlet vinder ifølge Radio- og TV-nævnets beregninger. Reelt var det dog Radio24syv, der ville have vundet samlet i de to kategorier, hvis beregningerne havde været korrekte, viser beregninger fra professorer.

Der bliver nu rejst tvivl om Radio- og TV-nævnets beregninger, der førte til at radio Loud vandt den nye DAB-kanal foran Radio24syv. Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Da det i sidste uge kom frem, at Radio24syv havde tabt kampen om at vinde retten til at drive en ny radiostation, lignede det en klar afgørelse.

Ikke nok med at Radio24syv var dyrest. Stationen var ifølge Radio- og TV-nævnet også dårligere end vinderen radio Loud, når det handlede om planen for de nye programmer på radiokanalen.