Professor vil se handling mod unges drukkultur, og coronakrisen kan være en gylden mulighed

Restriktionerne, der er fulgt med coronakrisen, kan muligvis åbne et vindue for, at restriktioner over for danske unges høje alkoholindtag glider nemmere ned, mener professor. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er dybt uenig.

Professor på Vive mener, at der skal gøres noget ved de danske unges alkoholforbrug. Tiden kan være moden til restriktioner, for dem har vi vænnet os til under coronakrisen, mener han. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen

At danske unge er rekordindehavere i hård druk er næppe nogen nyhed, for sådan har det været i årtier.

I 1998 havde 74 procent af 11-årige drenge og 58 procent af 11-årige piger prøvet at drikke alkohol.

De tal er ganske vist faldet, men der er stadig tale om et problem, som har vist sig at være sejlivet.

Ifølge Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi på Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, kan den aktuelle coronakrise imidlertid være en uforudset mulighed for at sætte ind over for problemet.

Ingrid Kjærgaard, forperson i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

»Det er ikke et forbud, der stopper dem.«


Hans pointe er, at vi i Danmark ikke får ændret på drukkulturen, medmindre vi er klar til at give køb på nogle af de friheder, vi længe har nydt. Dét, siger han, er vi begyndt at vænne os til mere end nogensinde før på grund af coronakrisen.

»Der skal ske noget andet end oplysningskampagner. Dér har vi ligesom været. Det kræver, at man politisk gør noget. Aldersgrænser, som i dag simpelthen ikke bliver håndhævet. Det kræver nogle strukturelle tiltag,« siger Jakob Kjellberg:

»Ideen er, om man nu kan introducere det lidt lettere. Det er altid svært at bryde en vane, men det er der mange af os, der har været tvunget til på mange måder, og det har de unge også. Den måde, man har afholdt fester i offentlige bygninger, hvor man mere eller mindre har serveret for mindreårige, det har man ikke kunnet i en periode.«

Island har udgangsforbud

I de senest år er danske unge begyndt at drikke mindre end forrige generationer, men danske unge er sammenlignet med resten af Europa stadig den højeste andel af 15-årige, der har erfaringer med at være fulde, ifølge Sundhedsstyrelsens seneste opgørelse.

I årtier har Danmark ligget næsten side om side med Island i det tvivlsomme kapløb om unges drukvaner, men Island valgte at skride ind.

Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi på Vive

»Det er på ingen måde noget, man vinder en popularitetskonkurrence for.«


I 1990erne indførte Island alkoholfrie gymnasiefester og udgangsforbud for unge. Det betød, at unge under 12 år skal være hjemme inden klokken 20. Unge under 17 skal være hjemme inden klokken 22 om aftenen. Siden er antallet af unge, der har været fulde inden for de seneste 30 dage faldet markant fra 42 procent i 1998 til fem procent i 2016.

Island er et eksempel på, at politiske tiltag har en effekt, mener Jakob Kjellberg, men selv er han ikke tilhænger af netop den islandske model. Man må afgøre med sig selv, hvor langt man vil gå, og for Jakob Kjellberg er et udgangsforbud en tand for langt.

»Jeg siger bare, at servering for mindreårige og servering af alkohol i de mængder i offentlige bygninger kunne man måske overveje at lade være med. Man kunne måske overveje, om der skal justeres på de aldersgrænser, der er for køb af alkohol. Og så kunne man måske begynde at håndhæve det,« siger han.

Danske gymnasieelever frygter trods-reaktion

Ingrid Kjærgaard, forperson i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), er ikke tilhænger af et udgangsforbud, men heller ikke tilhænger af modellen, som Jakob Kjellberg foreslår.

»Jeg kan ikke genkende det billede. Der var en debat for nogle måneder siden om at stoppe alkohol til gymnasiefester. Stemningen var meget imod, og vi synes også selv, at det er en dårlig idé, for vi mener ikke, at det løser problemet med alkoholkulturen. Vi tror, det rykker alkoholforbruget ud i nogle utrygge rammer,« siger hun.

At restriktionerne under coronakrisen skulle give anledning til, at restriktioner for danske gymnasier kunne blive en blødere indflyvning, er hun ikke enig i.

»Jeg tror, at vi med strammere restriktioner vil se, at der opstår en trods-reaktion, men også at det ikke vil stoppe de unge, der har et for stort alkoholforbrug. Det er ikke et forbud, der stopper dem,« siger hun:

»Der skal man have lagt vanerne om på en anden måde.«

Hvad kunne det være for en anden måde?
»DGS arbejder med gymnasieområdet, og vi synes, at man i højere grad skal lave retningslinjer lokalt. Vi så gerne, at ledelsen lavede retningslinjer i samarbejde med elevrådet, så det er trygt at være der både for dem, der har lyst til at drikke, og dem, der ikke har.«

Er der ikke en vis fornuft i at ændre på det fra politisk hånd, hvis der for alvor skal ske en kulturændring?
»Det kan sagtens være et politisk mål at ændre den alkoholkultur, der er i Danmark. Jeg tror bare, det er vigtigt at lave en indsats på tværs af generationer. De unge får ikke deres alkoholforbrug fra hinanden, det er noget, man møder i sin opvækst til familiefester eller hører om fra julefrokoster på voksnes arbejde,« siger Ingrid Kjærgaard.

Josephine Fock »slap ilde« fra forslag

Op til de afsluttende eksamener for landets 3.g'ere blev det debatteret, om det var ansvarligt at afholde den traditionsrige studenterkørsel.

Her var Alternativets forperson, Josephine Fock, på banen med et forslag, som hun erkendte, bestemt ikke ville falde i god jord hos mange.

»Hvis de (studerende, red.) kan give håndslag på, at de ikke drikker, synes jeg, at vi skal give dem muligheden (for studenterkørsel, red.),« sagde hun til TV 2 i maj.

»Det slap hun jo ilde fra,« siger Jakob Kjellberg:

»Og det er også derfor, jeg siger, at man bliver ikke populær af det her. Nu er jeg i den gunstige situation, at jeg er fastansat et sted, men nogle gange handler politik også om at foretage de ikke-populære valg. Og måske er det lige nu knap så ikke-populært at gøre noget for 1.g'erne og 2.g'erne, fordi der er nogle muligheder, og fordi det jo skal håndteres på et eller andet tidspunkt.«

Viser eksemplet med Josephine Fock ikke, at der stadig er en stor modvilje blandt de unge mod at ændre på de ting, selv om vi har vænnet os til nogle restriktioner i samfundet?
»Jo, jo. Det er på ingen måde noget, man vinder en popularitetskonkurrence for. Ved studenterkørsel er der tale om personer over 18 år. Det ville nok være lettere at se på aldersgrænserne for at købe alkohol for personer, der er under 18 år,« siger han.

Indfører man et forbud mod at sælge alkohol til personer under 18 år ved gymnasiefester, frygter Ingrid Kjærgaard, at der vil ske en uhensigtsmæssig forskelsbehandling på gymnasierne.

»Der kommer en meget tydelig opdeling og måske et hierarki, og jeg tror, at det er vigtigt, at man kan være til fester sammen og have det sjovt på tværs af alder,« siger hun.

Kan man ikke have det sjovt, uden at der bliver serveret alkohol til en gymnasiefest?
»Jo, og det har man også. Langt den største del af tiden i gymnasiet har man det rigtig sjovt i ædru tilstand. Jeg tror bare, det er vigtigt at løfte ansvaret ude på uddannelsesinstitutionerne og sørge for, at unge får nogle gode vaner fra starten og lærer ikke at drikke i nattelivet eller i parker og på gader.«