Smittespredningen er allerede alarmerende høj, og det er med tilbageholdt åndedræt, at franskmændene i disse dage tæller ned til la rentrée – den årlige genåbning af samfundet efter feriemåneden august.
Vil en anden bølge af coronaviruspandemien rulle hen over landet, når skolerne åbner og arbejdspladserne igen er fuldt bemandet? For at undgå det, skruer regeringen i Paris nu bissen på med et voldsomt indgreb i den personlige frihed, der imidlertid ser ud til at kunne virke.
Fra 1. september skal alle franske ansatte bære mundbind, når de færdes på deres arbejdsplads, meddelte arbejdsminister Elisabeth Borne tirsdag efter et møde med repræsentanter for fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer.
Påbuddet gælder i åbne kontorlandskaber, mødelokaler, omklædningsrum, kantiner og gangarealer. Kun ansatte med eget kontor vil have lov til at tage masken af, og en plexiglas-afskærmning er ikke nok til at klare frisag.
Der er, vel at mærke, tale om et krav og ikke en opfordring. Nægter en ansat at overholde påbuddet, vil det i ekstreme tilfælde være fyringsgrund, fastslår Alain Griset, der er statssekretær med ansvar for små og mellemstore virksomheder overfor TV-stationen BFMTV.
Dramatisk skridt giver mening
Adskillige europæiske lande har gennem de seneste uger indført krav om mundbind i det offentlige rum som led i kampen for at hindre en støt stigende smittespredning i at udvikle sig til pandemiens frygtede anden bølge.
I Danmark begrænser påbuddet sig i første omgang til de offentlige transportmidler, mens Spanien er gået længst med tvungen brug af mundbind, så snart man bevæger sig uden for en dør.
Frankrig er det første land, der gør beskyttelsesmaskerne obligatoriske også indenfor, på arbejdspladserne, hvor en fjerdedel af smittekæderne ifølge myndighederne opstår.
Et dramatisk skridt, som imidlertid giver rigtig god mening, viser forskningsresultater fra bl.a. Norge.
»Vi ved, at der har været smitte i kontorer. Det kan være vanskeligt at holde afstand, og der er stor forskel på ventilation etc. Så det er et sted, hvor man skal være opmærksom,« siger den norske infektionslæge Arne Søraas til Berlingske.
Norske forskere holder møder i det fri
Arne Søraas er tilknyttet Oslo Universitetssygehus og forskningsleder på et studie, hvor man foreløbigt har indsamlet oplysninger fra 140.000 nordmænd om deres opførsel og vaner under coronaepidemien, herunder om deres arbejdsliv.
Blandt deltagerne er flere end 2.000 nordmænd, som har været smittet med Covid-19.
En af konklusionerne fra undersøgelsen er, at det at være tæt sammen i et mindre lokale øger risikoen for at få Covid-19-smitten. En kendsgerning, som Arne Søraas og hans kolleger allerede har taget konsekvensen af og indrettet deres eget arbejde efter.
Han og gruppen gør alt, der er muligt, for at undgå at arbejde i samme rum.
»Når vi holder møder i forskningsgruppen, gør vi det ofte udendørs. Nogle gange er det nødvendigt at være indendørs, men generelt holder vi møderne på gå-ben. Det er en let måde at reducere risikoen for at blive smittet,« siger Arne Søraas.
Det er imidlertid en hel del lettere for norske forskere at udføre deres arbejde under en vandretur end for, eksempelvis, de ansatte i den italienske fremstillingsindustri. Det er her mundbindene kommer ind i billedet.
Rettidig italiensk omhu
Den lille by Codogno syd for Milano er blevet sørgelig kendt som »ground zero« i det tidligere forårs første bølge af pandemien.
Her er erfaringerne dyrekøbte, og da Berlingske i juni besøgte byens største arbejdsplads med omkring 600 ansatte, var et af budskaberne netop, at beskyttelsesmasker virker.
Som leder af den familieejede virksomhed MTA, der producerer elektroniske komponenter til bilindustrien, gik det hurtigt op for Maria Vittoria Falchetti, at noget måtte gøres, hvis produktionen ikke skulle gå helt i stå.
På et tidspunkt, hvor mundbind stadig var forbeholdt paranoide, asiatiske »rumvæsener« på transit i de europæiske lufthavne, tog hun kontakt til virksomhedens kinesiske filial.
»I løbet af 24 timer havde vores kinesiske afdeling skaffet 45.000 masker og instrueret os i, hvad vi skulle gøre med brug af termometre, handsker og desinficering, og vi kan sagtens holde afstand i vores store fabrik,« sagde Maria Vittoria Falchetti til Berlingske.
Det virkede. Virksomhedslederens 86-årige far døde ganske vist af covid-19. Men ellers lykkedes det at holde smitten fra døren, og Maria Vittoria Falchetti ser det som naturligt, at medarbejderne fortsætter med at bære mundbind, indtil pandemien er overstået.
»Jeg tror, at det måske vil være lidt ligesom de sikkerhedssko, som mange går med. De kan være lidt ubehagelige, men man vænner sig til, at det er nødvendigt,« forklarede hun.
»Lad os maskere os«
Tilbage i Frankrig er der da også udbredt forståelse for kravet om mundbind på arbejdspladserne. Ifølge en læserafstemning på den konservative avis Le Figaros webside støtter over 70 pct. af de frihedselskende franskmænd påbuddet.
Også fagforeninger og arbejdsgiverforeninger er indforstået med, at der er tale om force majeure.
»Det er et tiltag, som vil gøre det muligt kombinere hensynet til folkesundheden med den økonomiske aktivitet. Lad os maskere os, så det økonomiske opsving kan overvinde epidemiens genopblussen,« siger Bernard Cohen-Hadad fra CPME, der organiserer små og mellemstore virksomheder, til Le Monde.
Også søsterorganisationen Medef tager påbuddet til efterretning, men advarer mod ideen om, at virksomhederne er de vigtigste smittespredere.
Laurent Berger, der leder Frankrigs vigtigste faglige organisation CFDT, støtter ligeledes påbuddet og opfordrer, ligeledes i Le Monde, til »ikke at spilde tiden«, så procedurerne er på plads, når ferieperioden er slut om halvanden uge.
Fagforeningerne har kun et krav: Det skal ikke koste de ansatte noget at beskytte sig på arbejdspladsen. Regeringen lægger da også op til, at udgifterne til mundbind og beskyttelsesmasker påfalder arbejdsgiveren.
