Er det i virkeligheden måden, som AstraZeneca-vaccinerne er blevet givet på, der har udløst de dødelige blodpropper hos flere personer i Europa? Det har overlæge og professor Niels Høiby en mistanke om, forklarede han onsdag over for B.T. og tirsdag i Sundhedspolitisk Tidsskrift.
»Det kan forklare de få tilfælde, hvor det er gået helt galt,« sagde Niels Høibye.
Berlingske har vendt hypotesen med nogle af Niels Høibyes fagfæller. Den første er Peter Skinhøj, der er professor emeritus og tidligere overlæge med speciale i infektionssygdomme. Han mener dog ikke umiddelbart, at man kan kæde blodpropperne sammen med forkert administration af vaccinerne.
»Det er formentlig rigtigt, at yngre mennesker har større risiko for en sådan systemisk (i hele kroppen, red.) respons. Man kan også se, at ældre mennesker har færre bivirkninger end unge, og det skyldes, at unges immunsystem er mere aktivt end ældre menneskers. Men det har ikke nødvendigvis noget at gøre med den forkerte administration,« siger Peter Skinhøj til Berlingske.
Kort fortalt er Niels Høibyes hypotese, at såfremt vaccinen ikke gives i muskelvævet i skulderen, men derimod fejlagtigt bliver sprøjtet direkte ind i en blodåre, kan det måske give en immunmæssig respons, der kan føre til blodpropper:
»Hvis vaccinen gives forkert og rammer ind i blodbanen – og ikke kun i skuldermuskulaturen – kan det i værste fald give en så voldsom systemisk og inflammatorisk reaktion, at det kan føre til mange små blodpropper i blandt andet lunger,« sagde Niels Høiby, professor og overlæge ved Københavns Universitet og Rigshospitalet, til Sundhedspolitisk Tidsskrift.
Vældig svært at efterprøve
Denne respons kaldes dissemineret intravaskulær koagulation (DIC) og indebærer, at en bakterie eller et fremmed stof i blodet kan udløse en uønsket blodstørkning i hele kroppen. Det forklarer Bjarne Møller, klinisk lektor og ledende overlæge for blodbank og immunologi på Aarhus Universitetshospital.
»Man ser ganske rigtigt DIC, når der er en infektion i blodet, så Niels Høybyes hypotese er ikke ubegrundet. Det vil dog formentlig være svært at bevise sammenhængen i de heldigvis få tilfælde, hvor det er forekommet,« forklarer Bjarne Møller, og forsætter efter en kort tænkepause:
»Jeg synes, det er værd at kigge på. For det er også rigtigt, at yngre mennesker har et mere aktivt immunsystem, og at de måske derfor også har større risiko for denne tilstand, hvis vaccinen gives forkert. Men det er ikke det samme som, at sammenhængen nødvendigvis er sådan. Når vaccinen oftere bliver givet til personer med et mere aktivt immunsystem, er risikoen selvfølgelig også større for, at deres immunsystem skyder over målet – uanset årsag« siger Bjarne Møller.
Han henviser til, at Niels Høibye til Sundhedspolitisk Tidsskrift siger, at en mulig grund til, at man nu ser disse tilfælde af blodpropper, kan være, at AstraZeneca-vaccinen i højere grad gives til unge, der har et stærkere immunforsvar og derfor muligvis også en større risiko for en stor immunrespons.
Behøver ikke være nervøs
Selvom der altså er en teoretisk mulighed for at udløse DIC på denne måde, er Peter Skinhøj ikke overbevist om hypotesen. Han tror derimod, at det er tilfældigt – især fordi der er så få tilfælde ud af de mange millioner, der er blevet vaccineret.
»Det (DIC, red.) er nu engang noget, der desværre sker engang imellem, og derfor skal man være meget varsom med at kalde noget en bivirkning, før det er undersøgt ordentligt,« siger Peter Skinhøj.
Grunden til, at man skal være varsom, er, at det tidligere har haft voldsomme konsekvenser, at tilstande fejlagtigt er blevet tilskrevet vacciner, hvorfor nogle har valgt vaccinerne fra, siger Peter Skinhøj.
»Mæslingevaccinen blev for eksempel fejlagtigt beskyldt for at forårsage autisme. Men dette skyldes blot et tilfældigt sammenfald med alderen, børnene har, når de får vaccinen, og den alder, hvor man typisk opdager autisme. Det samme var tilfældet med HPV-vaccinen, som blev beskyldt for at forårsage en række sygdomme. Her viste det sig, at vaccinationstidspunktet faldt sammen med den alder, hvor en del mennesker alligevel udvikler eller bliver diagnosticeret med det, der af nogen kaldes kronisk træthedssyndrom eller ME,« siger Peter Skinhøj.
Han kommer afslutningsvis med et par beroligende ord til dem, der skal vaccineres:
»Man behøver ikke være nervøs for at blive vaccineret. Man giver netop vaccinen i det område af skulderen, hvor risikoen for at ramme blodkar eller nerver er meget lav,« siger den pensionerede professor.
