Dansk professor: Forkert vaccineteknik kan udløse blodpropper

 
Danskerne er i fuld gang med at blive vaccineret mod coronavirus. Få et overblik over vaccinesituationen her. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Kristina Finne, Mathilde Geertsen. Fold sammen
Læs mere

Er det i virkeligheden måden, som AstraZeneca-vaccinerne er blevet givet på, der har udløst de dødelige blodpropper hos flere personer i Europa? Det har overlæge og professor Niels Høiby en mistanke om.

»Det kan forklare de få tilfælde, hvor det er gået helt galt,« siger han.

Brugen af AstraZeneca er nu sat på pause i flere europæiske lande efter dødsfaldene, heriblandt i Danmark efter en 60-årig kvindes død. Men professoren i klinisk mikrobiologi ved Rigshospitalet har nu zoomet ind på selve prikket fremfor vaccinen.

Coronavacciner skal nemlig sprøjtes dybt i musklen, intramuskulært hedder det. Det betyder, at huden forinden skal spændes ud, inden nålen stikkes ind, hvilket også fremgår af Sundhedsstyrelsens retningslinjer. For at sikre sig, at nålen ikke stikkes ind i blodkarrene eller beskadiger dem, bør man trække stemplet lidt tilbage, for at se om der følger blod med. Hvis det sker, skal man stikke ind et andet sted.

Niels Høiby har dog kunnet konstatere, at det ikke altid sker. At borgeres hud i stedet eksempelvis er blevet klemt sammen mellem pegefinger og tommeltot forud for vaccinationen, hvilket i yderst sjældne tilfælde kan få fatale konsekvenser.

»Det kan betyde, at noget af vaccinen kan ryge ind i blodet i stedet, hvis nålen har beskadiget blodkarrene, og derfra videre til hjertet og lungerne. Og det kan i værste fald give en så voldsom inflammatorisk reaktion, at det kan give flere små blodpropper i blandt andet lungerne, som er det, vi har set,« siger Niels Høiby, der også er blevet kontaktet af flere sygeplejersker og praktiserende læger med samme undren over vaccineteknikken.

Også Nanna Wulff undrede sig, da hun for får uger siden skulle vaccineres med netop AstraZeneca.

»Jeg var mildest talt fuldstændig chokeret. Jeg tænkte, at ingen ville tro på det her,« siger Nanna Wulff, der selv er tandlæge og derfor har erfaring med at stikke sine patienter.

Nanna Wulff protesterede over den vaccination, hun skulle til at have. Fold sammen
Læs mere

Derfor var hun klar over, at vaccinen skulle lægges dybt i musklen. I stedet blev der fra vaccinatorens side lagt an til at klemme hendes hud sammen, mens Nanna Wullf protesterede. En læge blev derfor tilkaldt, der bekræftede tandlægen i, at hun havde ret.

»Sygeplejersken står bare og ryster på hovedet og siger: 'Det har jeg ikke lært. Jeg har lagt så mange vacciner, og jeg har aldrig gjort sådan her'. Så sidder jeg og tænker 'hold nu kæft', for det var rimelig forskrækkende for os alle tre at finde at finde ud af, at vedkommende åbenbart er blevet oplært forkert. Og ingen har på noget tidspunkt korrigeret eller hjulpet,« siger Nanna Wulff, der har sendt en såkaldt bekymringshenvendelse til Styrelsen For Patientsikkerhed.

Niels Høiby er egentlig ikke overrasket over, at der kan være blevet brugt en forkert teknik til at lægge coronavaccinationer.

»Den teknik er ikke god nok, men det er desværre en teknik, der er accepteret af mange, fordi det er så sjældent, at det går rigtig galt,« siger professoren, der understreger, at han arbejder med en tese, som ikke umiddelbart kan bevises.

Coronavaccinen gives forkert: Der klemmes sammen om det sted, der skal stikkes. Fold sammen
Læs mere
Foto: NARENDRA SHRESTHA.

Han har dog læst op på problematikken og er stødt på en artikel i videnskabelige tidsskrift The Lancet, hvor en 65-årig amerikansk kvinde har haft lignende bivirkninger som i Danmark, men efter at være blevet vaccineret med enten Moderna eller Pfizer – det fremgår ikke af studiet, hvilken af de to, det drejer sig om.

Han tror derfor i virkeligheden ikke, at problematikken med de forkert indsprøjtede vacciner kun relaterer sig til AstraZeneca.

»Hvis det kun var AstraZeneca, ville jeg mere tro på, at det kun havde noget med den specielle vaccine at gøre, men når det også er sket med de andre, så er det mere sandsynligt, at det har forbindelse til selve vaccinationen,« siger Niels Høiby, hvis tese også er blevet beskrevet i Sundhedspolitisk Tidsskrift:

»Og vi ved jo godt, at når der er så mange, der skal vaccineres over hele verden, så er der altså også nogen, der ikke er så vant til at vaccinere, som kommer til at udføre jobbet.«

Han mener samtidig, at problemerne har vist sig særligt ved AstraZeneca, fordi den hurtigt er blevet givet til yngre ansatte i sundhedsvæsenet i modsætning til de andre vacciner – mange lande heriblandt Danmark valgte i første omgang ikke at bruge den britiske vaccine til ældre over 65 over år. Og immunsystemet reagerer ganske enkelt svagere, jo ældre man bliver, så bivirkningerne bliver svagere, mens de stærke reaktioner især ses hos yngre. Og det er her, at en forkert givet vaccine eventuelt kan fremprovokere de dødelige blodpropper.

»Det er jo dybt tragisk, og det gør jo enormt indtryk, at man dør, når man i virkeligheden skal vaccineres for at beskyttes. Nu kan vi jo se, at det er sket i Danmark og Norge, men risikoen er samtidig så ekstremt lille, set i forhold til hvor mange millioner der allerede er blevet vaccineret,« siger professoren.

B.T. har været i kontakt med Sundhedsstyrelsen, der ikke ønsker at kommentere på Niels Høibys teori. Her henviser man til udmeldingen om, at brugen af AstraZeneca blev sat på pause i kølvandet på den 60-årige danske kvindes død.

'Sundhedsstyrelsen afventer nu, at lægemiddelmyndighederne i EU laver en nærmere undersøgelse af en eventuel sammenhæng mellem covid-19-vaccinen fra AstraZeneca og de alvorlige tilfælde med blodpropper, der er indberettet,' lød det dengang.