Indland

Professor har nærstuderet to tidligere EU-afstemninger – og nu sammenligner han med den igangværende valgkamp

Danskerne skal 1. juni for tredje gang stemme om et EU-forbehold. To gange tidligere er det endt med et nej, selvom flest vælgere tidligere havde talt for et ja i meningsmålingerne. Alligevel mener en professor, at politikere og kommentatorer har en tendens til at overvurdere betydningen af ja- og nejpartiernes kampagner – og det er der en simpel forklaring på.

En glad Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti ser daværende statsminister Lars Løkke Rasmussens pressemøde efter vælgernes nej til retsforbeholdsafstemningen 3. december 2015. En afstemning, Thulesen vandt, og Løkke tabte. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Folkeafstemninger om EU fungerer på sin vis som et spil plat eller krone. Der er kun to muligheder, og i folkeafstemningen om euroforbeholdet i 2000 endte man med kronen.

Et flertal på 53,2 procent af vælgerne stemte nej til den fælleseuropæiske mønt, mens 46,8 stemte for, og Venstres daværende formand – Anders Fogh Rasmussen – var klar i spyttet, da resultatet ud på valgaftenen stod klart:

Andre læser også

  • Indland
    Abonnement
    Få kender Europa så godt som ham – og han har aldrig set noget lignende: »Nu er det ikke politik, vi leger. Det er overlevelse«
  • Indland
    Abonnement
    Nu kommenterer amerikanerne debatten om forsvarsforbeholdet og forholdet til NATO: »Her går de så langt, de kan«
  • Indland
    Abonnement
    Politikerne beskylder hinanden for »vås« og løgnagtige påstande. Her forsøger Berlingske at opklare mysteriet om »EU-hæren«