Politikerne beskylder hinanden for »vås« og løgnagtige påstande. Her forsøger Berlingske at opklare mysteriet om »EU-hæren«
En repræsentant for EUs mission i Bosnien-Hercegovina står foran værtslandets og EUs flag i Sarajevo. EU overtog i 2004 den fredsbevarende opgave i landet fra NATO. Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet nærmer sig, og det har bragt diskussionen om en mulig EU-hær tilbage på dagsordenen. Den ene side kalder hæren en myte, den anden side synes overbevist om, at den kommer. Så hvad er op og ned? Berlingske er trukket i trøjen og er gået på jagt efter et svar i ordbogen, juraen og gamle citater fra Merkel og Macron.
Det skal ikke være let at være vælger.
Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet 1. juni er dårligt nok udskrevet, og de to kampagner beskylder allerede hinanden for fejlagtige påstande og det, der er endnu værre. Især i spørgsmålet om, hvorvidt man med et »ja« kan skimte en decideret EU-hær på den anden side af stemmeboksens forhæng.
Del:
