Politikere og organisationer vil svinge hammeren over for store techgiganter: »Der skal være konsekvenser«

Sociale medier som Facebook og Instagram skal straffes, hvis de lader ulovligt materiale svømme rundt på deres sider. Det mener flere organisationer, der håber på, at politikerne indfører en særlig »tysk model«. Ekspert i medieret kalder tiltaget for »vældig fornuftig«, mens SF og DF bakker op.

MODELFOTO: I Tyskland kan medier som Facebook og Snapchat risikere bøder på op mod 50 millioner euro, hvis ikke de inden for bestemte frister sletter ulovligt indhold, der svømmer rundt på deres sider. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Facebook, Instagram, Snapchat og måske endda reddit.

De fleste af os bruger nok disse sociale medier til at dele billeder og videoer fra en solrig sommerferie. Eller en skarp selfie.

Men noget af det, der deles på sociale medier, har også en skyggeside.

Ulovligt indhold som børneporno og nøgenbilleder – der er delt uden samtykke – kan svømme rundt på platformene og blive sendt rundt fra bruger til bruger.

Det får nu flere organisationer til at kræve, at virksomhederne bag platformene skal kunne stilles til ansvar for ikke at fjerne det ulovlige indhold.

»Vi mener, det ved lovgivning skal pålægges techgiganter at fjerne ulovligt indhold,« siger Ask Hesby Krogh, som er næstformand i organisationen Digitalt Ansvar, der arbejder for at beskytte ofre for digitale krænkelser.

Også Børns Vilkår stemmer i. Gang på gang erfarer organisationen, at ulovligt billedmateriale – også børnepornografisk materiale – dukker op på sociale medier.

»Der skal være konsekvenser for platformene, hvis de ikke fjerner det. Der går vi faktisk ind for, at de skal fjerne grove lovovertrædelser inden for 24 timer og syv dage for andet strafbart indhold,« siger digital medieekspert hos Børns Vilkår, Camilla Mehlsen.

Facebook selv peger på, at løsningen ikke er helt ideel.

Sociale medier som trussel

Berlingske har på det seneste beskrevet, at politiet modtager flere anmeldelser om en særlig kriminalitetsform, der foregår på netop de sociale medier.

Kriminalitetsformen går under navnet »sextortion«, og på dansk vil begrebet oversættes til sexafpresning.

Noget forsimplet går sextortion ud på, at en gerningsmand – ved at udgive sig for at være en helt anden – får skabt et tillidsforhold til et offer, der kan være alt fra et barn, et ungt menneske til en voksen.

Intime billeder eller videoer bliver delt imellem de to i tro på, at det sker i en tryg, gensidig relation. Materialet bliver så efterfølgende brugt som led i en afpresningssituation.

Enten med det mål at gerningsmanden vil have mere intimt materiale eller penge.

»Grunden til, at afpresning fungerer, er, at man har en trussel. Man kan true med at dele det her med familien eller gøre, så det kan søges frem af Google. Den afpresning fungerer kun, når man har mulighed for at dele,« siger Ask Hesby Krogh.

Materialet kan i flere tilfælde alene bruges som en trussel. En tom trussel.

Men i de tilfælde, hvor ulovligt indhold som intime billeder eller videomateriale bliver delt med familier, venner og kolleger, har de sociale medier som Facebook faktisk allerede et medansvar.

Det mener juridisk professor ved Syddansk Universitet, Sten Schaumburg-Müller:

»Hvis de ved, at der foregår ulovligheder på deres platforme, og de ikke gør noget, så er det strafbart efter dansk ret. Vi har bare ikke set nogle sager.«

»Vældig fornuftigt«

Sten Schaumburg-Müller peger imidlertid på, at det »kunne være vældig fornuftigt« med en præcisering i lovgivningen. På den måde kan man tydeliggøre, hvilket ansvar techgiganter har.

»For hvornår er det, man har en forpligtigelse til at reagere? Det står der jo ikke noget om i straffelovens paragraf 23. Nu har vi en ny situation og nogle nye tekniske muligheder, så det kunne give mening, at man præciserer, hvad de forskellige aktører er ansvarlige for.«

Når Sten Schaumburg-Müller nævner straffelovens paragraf 23, er det, fordi det ifølge paragraffen netop kan være strafbart efter et medvirkensansvar.

Men det er sager som disse, der ikke er blevet ført i Danmark.

Og det undrer Sten Schaumburg-Müller, at der ikke har været nogle sager, hvor eksempelvis et medie som Facebook er blevet straffet for medvirken:

»Hvorfor tager politiet ikke Facebook med i Umbrella-sagen (sag, hvor over 1.000 unge blev sigtet for at have delt en video med seksuelt og intimt indhold på internettet, red.), hvor Facebook havde kendskab til de her ting i lang tid. Efter de oplysninger jeg har, havde Facebook kendskab til det i et års tid.«

Politikere higer efter tysk model

Tyskland har med lovgivning pålagt medier, at de skal fjerne åbenlyst ulovligt indhold inden for 24 timer, fra de er blevet bekendt med det, og syv dage for mindre alvorlig kriminalitet.

På Christiansborg er SFs Karina Lorentzen Dehnhardt positiv overfor at spejde mod Tyskland og indføre en lignende lov.

»Når skaden er sket – og det tror jeg desværre aldrig, vi kan undgå fuldstændig – så skal ofrene have en rettighed til at få indholdet fjernet med det samme. Det vil sige inden for 24 timer for at undgå delinger,« siger hun.

Den tyske lovgivning har været på plads siden 2018. Og SFeren betoner, at det er på tide, der sker noget herhjemme.

Har SF gjort nok?

»Ja, det synes jeg. Jeg synes faktisk, vi har skubbet rigtig meget på ved at lave konkrete forslag,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt, som ærgrer sig over, at ingen af forslagene, som partiet fremlagde sidste år, er blevet til noget.

I Tyskland risikerer medierne en bøde på op mod 50 millioner euro, svarende til omtrent 370 millioner danske kroner, hvis de ikke får indholdet slettet inden for tidsfristen.

Dansk Folkeparti mener, at der skal »falde brænde ned« over de store techgiganter, når de ikke fjerner ulovligt indhold fra deres platforme. Partiet fremsatte i slutningen februar et forslag, der er stærkt inspireret af nabolandet mod syd.

»Nu har vi fremsat forslaget, og så kommer det forhåbentlig til behandling her relativt snart. Det kan være med til at lægge et pres på regeringen. Der har tilsyneladende ikke været nok pres på regeringen, siden der ikke er sket noget. Vi har talt om det her mindst et år,« siger DFs retsordfører, Peter Skaarup.

Du peger på regeringen. Men skulle I have gjort noget tidligere?

»Ja. Der skal man selvfølgelig også gribe i egen barm: Har vores pres på regeringen været stærkt nok? Men først og fremmest er det regeringen, som har været stopklods, og som har siddet på hænderne indtil nu.«

Facebook skeptisk

Både SF og DF peger på, at man desuden bør gennemgå strafferammerne, der kan relatere sig til digitale krænkelser, for at se, om de bør hæves. I første omgang har DF dog lagt de tyske frister for sletning på bordet, da retsordføreren mener, at modellen appellerer til alle partier.

»Her har vi noget håndgribeligt, som rammer de store platforme. Det burde egentlig være relativt apolitisk og noget, vi kan blive enige om nu og her,« siger Peter Skaarup.

Det vil være fint, hvis man politisk laver en specificering af, hvad der skal tages ned fra Facebooks platforme, betoner Facebook Danmarks politiske chef, Martin Ruby. Men han ser ikke den tyske model som nogen gylden løsning.

»Hvis man laver de her regler, skal man ikke tro, at det hele er fikset ved at lave en 24-timers eller 48-timers regel. Fordi tværtimod giver man os incitamenter til, at vi tager mere ned, end der er nødvendigt at tage ned,« siger han.

Han giver som eksempel, at hvis der kommer en 24 timers deadline for sletning, så støvsuger man platformen for alt det, der er på grænsen, og det, som man ikke har nået at gennemgå, når tiden viser 23:59. Det vil sige, at platformene kommer til at tage mere ned end nødvendigt.

»Jeg kan godt forstå, at man gerne vil have ting ned hurtigt. Det har jeg fuld respekt for, og vi ønsker bestemt heller ikke at have skadelige ting eller ulovlige ting liggende på vores platforme. Så vi er ikke uenige med intentionen overhovedet, men der er også et element af ytringsfrihed i det her,« mener Martin Ruby.