Her er eksperternes råd: Sådan håndterer og undgår du særlig kriminalitetsform på internettet

Kriminelle bagmænd afpresser både børn, unge og voksne med trusler om at dele seksuelt materiale. Ofrene i den slags sager kan udvise samme adfærd, som hvis de havde været udsat for et fysisk overgreb. Så hvordan undgår man, at man selv eller ens barn bliver offer? Berlingske har spurgt to eksperter.

Red Barnet spurgte i 2017 til sextortion. Her svarede fem procent af unge mellem 13-17 år, at nogen inden for det seneste år havde brugt seksuelle billeder af dem til at true eller afpresse dem. Denis Charlet/Ritzau Scanpix

En særlig kriminalitetsform på internettet brager frem.

Og forbrydelserne kan have vidtgående følger for dem, der ender med at blive ofre.

Det ved Per Frederiksen. Han er psykolog hos Red Barnet, som på det seneste har fået et stigende antal henvendelser fra børn og unge, der er blevet forsøgt afpresset seksuelt.

Kriminalitetstypen, der er tale om, kaldes sextortion. Det er en sammentrækning af »sex« og det engelske ord for afpresning »extortion«.

Sextortion foregår på internettet. Udgangspunktet er, at gerningsmanden fremskaffer intime billeder og/eller videomateriale af offeret, som så bruges til afpresning. Det kan både være for at få yderligere materiale eller for at få penge.

Nok foregår sextortion bag en skærm. Men forbrydelsen kan efterlade offeret med de samme psykologiske konsekvenser, som hvis man havde været udsat for et fysisk overgreb.

»Der er risiko for, at man trækker sig socialt, man bliver bange – og man kan få angst og blive deprimeret,« fortæller Per Frederiksen fra Red Barnet.

Når afpresning af et offer sker for at få flere intime billeder og videoer, kaldes det i et strafferetligt sprog for ulovlig tvang. Det kaldes for afpresning, når gerningsmanden presser offeret for penge – ved hjælp af fremskaffet intimt materiale.

Red Barnet spurgte i 2017 til sextortion. Her svarede fem procent af unge mellem 13-17 år, at nogen inden for det seneste år havde brugt seksuelle billeder af dem til at true eller afpresse dem.

Samtidig viser en undersøgelse fra Digitalt Ansvar og Tryg, at 4,7 procent af voksne danskere også er blevet ofre for denne type kriminalitet.

Men hvordan undgår man som forælder, at ens barn bliver udsat for sextortion? Og hvordan undgår man selv at blive et offer for sextortion?

Berlingske har spurgt to eksperter, der kender til området.

1. Interesser dig for dit barns digitale liv

Psykolog Per Frederiksen har rådgivet i mange sager om sexafpresning. Og han er ikke i tvivl om, hvilket våben forældre bør ty til, hvis man vil undgå, at ens barn bliver udsat for sexafpresing:

»Den bedste forebyggelse er at være oprigtig interesseret i de samtaler og relationer, der finder sted digitalt.«

Ligesom forældre har for vane at spørge nysgerrigt ind til barnets fodboldtræning eller den ven, som barnet har taget med hjem, bør forældre interessere sig for deres børns færden i den digitale verden.

»Vær opmærksom, når barnet skriver med en – også selvom det er igennem et spil. Spørg interesseret: Hvem er det, du skriver med? Hvad skriver I om? Hvad deler I med hinanden,« siger Per Frederiksen.

Rigspolitiets Nationale Cybercrime Center (NC3) efterforsker digitale forbrydelser – herunder sager om sextortion. Lars Mortensen, centerchef og politiinspektør, kalder det »meget vigtigt«, at forældre interesserer sig for, hvad deres børn laver på nettet.

»Ligesom vi opdrager dem til alt muligt andet, skal de som ofte også have en hjælpende hånd, når det drejer sig om internettet. For det er et fantastisk sted at være med rigtig mange muligheder, men der er ligesom i trafikken nogle risikoelementer, som man skal sørge for at klæde dem på til,« siger han.

2. Vær på dit barns side

Hvis ens barn bliver udsat for sextortion, er det enormt vigtigt, at man som forælder forbliver på barnets side – uanset, hvor overvældende situationen er.

Forældre kan komme til at reagere med vrede, når barnet fortæller om afpresningen, erfarer Red Barnet. Det sker ofte, fordi forældrene i samme omgang bliver bekendt med, at deres barn har sendt intime billeder, der altså nu fungerer som afpresningsmateriale.

»Som forældre ved man ofte heller ikke, hvordan man skal reagere. Så man kan måske reagere med vrede og sige 'hvordan kunne du gøre det'. Men det har barnet virkelig ikke brug for, at forældrene gør,« siger Per Frederiksen.

For at komme vreden i forkøbet, opfordrer Per Frederiksen til, at forældre udtrykkeligt aftaler med deres børn, at barnet altid kan fortælle, hvis der sker noget ubehageligt på internettet – og at forældrene vil hjælpe uden at blive sur.

Den umiddelbare vrede kan medføre, at forældre straffer deres barn. Men heller ikke straf er vejen frem, hvis ens barn bliver udsat for sextortion, forklarer Per Frederiksen:

»Forældrene skal passe på, at de ikke straffer barnet. Nogle gange siger forældrene til os 'vi har taget telefonen fra hende nu'. Det hjælper ikke på det, for så kommer hun ikke til dem næste gang, hvis det er reaktionen.«

3. Opdel hoved og krop

Der ikke er noget unormalt i at dele materiale af seksuel karakter på internettet, forklarer Lars Mortensen fra NC3.

»Men det er en rigtig god idé at gøre det med nogen, man har mødt fysisk, som man ved, hvem er.«

Han har et vigtigt råd, hvis man alligevel ender med at dele intime billeder online:

»Hvis du sender intime billeder, så vis ikke dit ansigt på billederne. Det kan virke banalt, men det er noget af det, som virker, for at undgå sextortion.«

4. Aldrig stå med det selv

Hvis du oplever, at en person truer dig med at dele intime fotos af dig – og personen samtidig fortæller, at det eneste, du kan gøre for at stoppe delingen, er, at sende penge eller flere fotos og videoer – så peger alt på, at du bliver udsat for sextortion.

Og i et sådan tilfælde er rådet fra Per Frederiksen klart: Du skal bede om hjælp.

»Aldrig stå alene med det. Det er for tungt at stå med selv. Man skal bede om hjælp, når man oplever noget ubehageligt på nettet. Sig det gerne til dine forældre eller kontakt SletDet (Red Barnets rådgivningstjeneste, red.), så man ikke bare står alene med det,« siger Per Frederiksen.

Lars Mortensen fra NC3 peger også på, at Rigspolitiets Nationale Cybercrime Center har et budskab til de unge: Få talt med en voksen om det.

»Det er vigtigt netop for at få konteksten ind over her og for at få skabt et overblik over situation. For det her kan meget hurtigt eskalere til noget, som man ikke kan overskue konsekvenserne af. Derfor skal man inddrage en voksen, man har tillid til.«

5. Ikke gøre, som der bliver bedt om

Både Per Frederiksen fra Red Barnet og Lars Mortensen fra Rigspolitiets Cybercrime Center har nogle gode råd, hvis man ender i en situation, hvor man bliver afpresset.

Det er nemlig afgørende, at man ikke gør, som der bliver bedt om, siger Per Frederiksen:

»Vi har masser eksempler på, at afpresser skriver, 'hvis du sender det her, så stopper jeg'. Men vi har ingen eksempler på, at det så faktisk er stoppet, når man har sendt det.«

Lars Mortensen fra NC3 mener, det er vigtigt at få afsluttet al kommunikation med det samme:

»Hvis man bliver udsat for det her, er vores bedste råd, at man standser kommunikationen.«

Han påpeger, at det er vigtigt, at man sørger for at dokumentere alt, hvad der er sket. Han mener ligeledes, som Per Frederiksen siger, at man ikke skal gøre det, afpresseren vil have en til.

»Lad være med at begynde at slette noget som helst. Stop med at dele flere ting, også selvom man bliver presset til det. Og lad være med at betale nogle penge. Tal med en voksen og anmeld det til politiet.«