Politiet var bevidst om, at lovgrundlaget manglede, alligevel lagde de pres på minkavlere

Politiet blev bedt om at lægge pres på minkavlerne, hvis de ikke makkede ret og beredvilligt samarbejdede i aflivningerne – også selv om deres farme var smittefri og inden for smittefri zoner. Rigspolitiet var imidlertid fuldt bevidst om, at lovgivningen ikke var på plads.

Rigspolitiet var fuldt bevidst om, at der ikke var lovhjemmel til at slå alle danske mink ned. Alligevel ringede politiet til ejere af minkfarme og lagde hårdt pres på dem. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den interne redegørelse fra Fødevareministeriets ageren om aflivningen af alle danske mink har vist sig at være en bombe under ministeriet og minister Mogens Jensen (S), der onsdag måtte trække sig fra posten.

Den 24 sider lange redegørelse bidrager imidlertid med kritiske oplysninger om andre end ministeren. Her spiller politiet en rolle.

For 6. november bad Fødevarestyrelsen om politiets hjælp til at kontakte minkavlere uden for smittezonerne. I den forbindelse udarbejdede Rigspolitiet et såkaldt actioncard, med retningslinjer til en fremgangsmåde, politifolkene kunne holde sig til, når de skulle tage kontakt til minkavlerne.

I vejledningen kan det, der ret beset burde være en opfordring, let tolkes som et krav til minkavlerne om at slå deres minkbesætning ned, og i kontante vendinger står der, hvad politiet kan sige, hvis minkavlerne ikke ønsker at hjælpe til med for eksempel at få foretaget optællinger af mink.

Rigspolitiet vidste, at det var ulovligt

Svarer minkavlerne nej til det, lyder et bud på politiets svar:

»Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet. Manglende medvirken vil derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente, at myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel. Jeg vil derfor høre, om dette får dig til at ændre beslutningen?«

Beslutningen var ganske rigtigt truffet, men som det 8. november kom frem, var lovgivningen ikke på plads. Regeringen havde ikke lov til at kræve alle mink – heriblandt besætninger på smittefri farme – aflivet, da det ville være i strid med Grundloven, såfremt lovgivningen ikke var blevet ændret Folketinget.

At der ikke var hjemmel i lovgivningen til at kræve alle mink aflivet, var Rigspolitiet imidlertid fuldt bevidst om.

Det var Rigspolitiet blevet orienteret om ved et møde med Fødevarestyrelsen 6. november om formiddagen, står der i redegørelsen.

Mellem 6. november og 8. november bliver opkaldene til minkavlerne gennemført, og Rigspolitiet har oplyst til redegørelsen, at otte minkavlere har fået den ovenstående besked. 12. november kontaktede Rigspolitiet de pågældende minkavlere og beklagede.

Politiformand: Det er forfærdeligt

10. november bliver actioncardet korrigeret, og formuleringen »beslutningen er truffet«, og passagen om, at minkavlerne kan forvente, at myndighederne »kommer og foretager tømning af besætningen« bliver fjernet.

Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, kalder det torsdag over for Ritzau »forfærdeligt«, at betjente blev udstyret med et actioncard, hvor det kunne lyde, som om myndighederne ville tvangsaflive mink.

»Det må bare ikke ske. Det er ganske forfærdeligt, for man skal have 100 procent tillid til politiet. Vi skal ikke være med til noget, der er grundlovsstridigt,« siger han til Ritzau:

»Det er noget værre skidt for at sige det rent ud.«

Claus Oxfeldt forklarer, at betjente kan sige, hvis der er noget, som de selv mener, ikke er i orden. Men i den pågældende situation havde han heller ikke selv sagt fra.

»Det er faktisk en kæmpe styrke i dansk og nordisk politi, at vi er gode til at tænke selv.«

»Men her ligger der et actioncard i forhold til noget, som er uberørt land. Det er verdenshistorie, at vi skal nedlægge et helt erhverv. Derfor ville jeg heller ikke tænke sådan,« siger politiformanden.